Mere med curry

Veggie Curry – grøntsager i karry

Sådan gør du:

Karrysauce:
Sautér løg, hvidløg, gulerødder og æble i lidt olie i en varm gryde. De skal ikke tage farve, men må meget gerne mørne lidt. Kom karry og gurkemeje på og lad det varme med kort. Kom kokosmælk på og lad saucen koge under låg i 10-15 minutter (tjek undervejs om den bliver for tyk, i så fald spæd med lidt vand eller grøntsagsbouillon). Blend saucen.
Grønt:
Sautér grøntsagerne i olivenolie i 5-6 minutter, til de er knapt møre. (vær især obs på kartoflerne). Kom saucen på og lad retten simre i 5-10 minutter, til det hele er mørtb og lækkert. Smag til med lime.
Servering:
Servér i dybe tallerkner toppet med peanuts og koriander og med limebåde og gerne godt fladbrød til.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

hovedret til 2-3 personer

Karrysauce:

1 lille løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

2 gulerødder, revet

1 æble, revet

olie til stegning

2-3 spsk god karry

1 tsk stødt gurkemeje

1 dåse kokosmælk

Fyld:

1-2 søde kartofler, i tern

½ blomkål, i grove buketter

2 løg, i grove både

Olivenolie

Desuden:

1-2 lime

1 håndfuld peanuts, groft hakkede

2 håndfulde koriander, groft hakket