Mere med chokoladekage

Chokoladekage med sorte bønner

Ja, det lyder som en joke – men denne kage er lavet på sorte bønner, og indeholder ikke mel – altså en glutenfri chokoladekage, der smager helt fantastisk. 
Faktisk blev jeg selv så begejstret for den, at jeg overvejer kun at lave den fra nu af……..altid…..hele tiden……

Den er svampet og fugtig, luftig og fin og kan holde sig i dagevis.

Opskriften giver 10-14 muffins

200 g kogte sorte bønner
100 g blødt smør
150 g rørsukker
100 g smeltet, mørkchokolade
korn af ½ stang vanilje
1 nip salt
½ dl kakao
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
5 æg
ENDVIDERE:
flormelis
bær
vaniljeis
Blend bønnerne i en foodprocessor, kom smør og sukker i foodprocessoren og blend til massen er glat og samlet. Kom smeltet chokolade i og blend igen. Kom vanilje og sukker i og bland kakao, bagepulver og natron sammen. Blend æggen i et ad gangen. Fyld kagemassen i 12-14 muffinforme og bag dem ved 185 grader i 25-35 minutter, eller til de er gennembagte. Servér dem ved stuetemperatur. Drys dem med flormelis hvis du har lyst og servér gerne friske bær og måske vaniljeis til.
Opskrift & fotos: Louisa Lorang
 
BONUSINFO: Jeg lavede denne kage som en del af en tre-rettes bælgfrugt menu i Go Morgen Danmark fredag den 13. april. Her tester min favorit-model Mikkel kagen – eller tjek klippet her

Chokoladekage med rødbedeguf

Altid et hit med chokoladekage og noget pink. Og rødbede holder!


Opskriften er til 4 af de kageglade.



CHOKOLADEKAGE 
150 g mørk chokolade 
150 g smør 
150 g sukker 
4 æg 
1 spsk. mel 
75 g hakkede mandler 
ENDVIDERE: 
½ stang vanilje 
1 dl sukker 
½ dl vand 
2 rødbeder i ultra tynde skiver 
RØDBEDE-GUF: 
1 dl pasteuriserede 
æggehvider 
1½ dl flormelis 
korn af ½ stang vanilje 
1 spsk. rødbedesaft (brug lagen fra de sukkersyltede rødbeder) 

Smelt chokolade, smør og sukker over vandbad. Tag skålen af varmen, og pisk æggene i, ét ad gangen. Rør melet i, og tilsæt mandlerne. Fyld kagemassen i en smurt, 17 cm stor springform, og bag kagen ved 180° i ca. 35 minutter. Tag den ud, og lad den køle lidt af i formen. Tag den ud af formen, og lad den køle helt af på en rist. 
Kom sukker, vand, vaniljekorn og vaniljestang i en kasserolle, og lad det koge op, til sukkeret er smeltet. Kom rødbedeskiverne i den varme sukkerlage, og sæt det hele i køleskabet, indtil det skal bruges. 
Pisk æggehviderne let stive med en elpisker. Tilsæt flormelis og vaniljekorn, og pisk dem helt stive. Pisk til sidst rødbedesaften i, så skummet bliver smukt lyserødt. Sæt det koldt, indtil det skal bruges. 
Skær kagen i 8 stykker. Anret 4 af dem med rødbedeguf og pynt med sukkersyltet rødbede. Servér straks. Og byd igen! 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann