Old fashioned siges at være den ældste af drinks. Den bør nydes af folk som mig, der værdsætter bourbon, let bitterhed og pinlige kirsebær.
Og så bør den i øvrigt laves foran eller sammen med gæsterne – for angustura, sukkerknalder og olien fra en appesinskal er tilpas Madmen-agtigt til, at vi vil se med!
Lav den efter maden nytårsaften. Eller sæt op foran Dronningens nytårstale and keep them coming
Opskriften giver en sjus!
1 sukkerknald
3-4 dryp angustura
¼ dl dansk vand
isterninger
4 cl bourbon
1 økologisk appelsin
evt. et kirsebær
kom en sukkerknald i et glas. Dryp den med angustura. Fyld danskvand på og knus sukkerknalden med en drinkpind (eller i den mindre sexede-version; håndtaget på en grydeske). Fyld glasset halvt op med is.
Lav en tyk strimmel appelsinskal med en tyndskræller eller kartoffelskræller. Twist appelsinskallen over glasset, så evt. olie kommer i drinken. Gnid kanten af glasset med skallen og kom den i drinken, gerne sammen med et kirsebær af mere eller mindre pinlig karakter.
TIP: Drinken udvikler sig i glasset, efterhånden som isen smelte – så lad den stå lidt, hvis du synes den er for kraftig.
Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann