Tomat og muslingesuppe

Så bliver det ikke nemmere. Nyd de skønne, danske blåmuslinger i denne nemme tomatsuppe.

Spis med fingrene og ske og brug gerne en skylleskål – det virker.

Opskriften har været bragt i Alt for Damerne. Vil du have flere sunde og skønne opskrifter _ så klik her.

Orker du ikke at spise brød til, kan du fylde suppen med kogt boghvede eller perler. Eller bare spise en dobbelt portion.

 

Opskriften er til 3-4 personer

 

1 løg

3 fed hvidløg

olivenolie

lidt frisk timian

1 kg muslinger

1 dl hvidvin

5 dl grøntsagsbouillon

300 g mosede tomater

salt og peber

evt. 1 nip sukker

2 håndfulde bredbladet persille

TILBEHØR

groft brød

 

Hak løg og hvidløg fint.

Rens muslingerne og kassér åbne muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Sautér løg og hvidløg i olivenolie i en stor, varm gryde. Kom lidt timian ved og tilsæt muslinger. Sautér ½ minuts tid. Tilsæt hvidvin, bouillon og mosede tomater. Lad muslinger og suppe koge under låg i 3-4 minutter, til muslingerne har åbnet sig. Smag suppen til med peber og evt. lidt salt og sukker.

Servér straks toppet med persille og giv groft brød til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

2 tanker om "Tomat og muslingesuppe"

  1. Maria

    Uhm en ekstra lækker suppe, som bestemt skal prøves 🙂
    Synes Alt For Damerne har bragt mange skønne opskrifter på det sidste 🙂
    Hilsner herfra.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *