Tom yam med kylling


Klart en af mine favoritter! Lav den med kylling eller måske med store rejer – men vælg rejer fra bæredygtigt opdræt!

Hvis du bruger suppen som hovedret, kan du servere kogte ris til eller komme kogte nudler i suppen.

Opskriften er til 3-4 som forret og til 2 som hovedret.



1 løg, i både
4 limeblade
20 g galangerod, i skiver
1 bundt koriander, stilkene
1 citrongræs, groft hakket
2 spsk. sukker
½  dl limesaft
3 spsk. fiskesauce
1 spsk. rød karry (evt. mere)
1 liter vand eller hønsebouillon
ENDVIDERE
2 kyllingebryster
2 tomater, i både
½ bundt forårsløg, snittet
1 bundt koriander, bladene
Kom løg, limeblade, galanga, korianderstilke, citrongræs, sukker, limesaft, fiskesauce, rød karry og vand eller hønsebouillon i en gryde og lad det simre i 15 minutter under låg.
Sigt suppen over i en ren gryde, kog den op igen og kom kylling i. Lad dem koge med i 4-6 minutter, eller til den er gennemtilberedt. Anret tomatbåde, forårsløg og koriander i to store, gerne varme, skåle og hæld suppen over. Servér straks!

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *