Mere med vodka

Ruby Slipper Martini

Jeg har en gang fået en fabelagtig Ruby Slipper Martini på Moonshine i Austin. Jeg mener at de bruger kirsebærjuice i stedet for grenadine, men det er ikke lige sådan altid lige til at skaffe – så min version ser sådan her ud!

Lav en drink af gangen – altså shake og se lækker ud. Eller lav en kande og sæt den på bordet, måske til nytår?

Opskriften er fra MIT COWGIRL KØKKEN

 

Opskriften her giver en sjus

 

6 cl vodka

6 cl pink grapefrugtjuice

6 cl champagne eller andre bobler

lidt grenadine

isterninger

 

Shake, shake, serve!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Bloody mary – de luxe

Jeg er vild med at have en hot chilivodka stående, hvis nu jeg liiiige skal servere en Bloody Mary for en af de søde.

Har du ikke haft tid, til at have sådan en til at stå og trække, kan du fint bare spice op med tabasco og bruge helt almindelig vodka.

 

CHILIVODKA

2 dl vodka

2 små stærke chili

BLOODY MARY

200 g modne tomater

3 spsk. citronjuice

1 tsk. worshiresauce

3 dl tomatjuice eller grøntsagsjuice

½ dl chilivodka eller vodka

salt

masser af peber

evt. tabasco

2-4 stilke bladselleri

små tomater til pynt

 

Flæk chilierne og kom dem i en flaske og hæld vodka over den. Lad den trække i 1-3 døgn. Sigt den, når du synes den er stærk nok.

Fjern blomsten på tomaterne og blend tomater, citronjuice, worshiresauce og juice sammen til en tyk juice. Spæd med vodka og smag til med salt, masser af peber og evt. tabsaco, hvid su ike brugte en chilivodka.

Fordel sjussen i to glas, gerne med masser af isterninger, pynt med bladselleri, små tomater og sugerør og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på lorangmini.dk og altfordamerne.dk 

CHOKOLADE MARTINI

Denne cocktail kan sagtens bruges i stedet for en dessert. Eller måske i stedet for kaffen. – Det er jo snart både weekend og ferie.

Den er nem at lave og smager helt fantastisk.

Jeg synes det ser så dejligt ud, når kanten bliver pyntet med guldstøv. Men selv en kant bare med chokolade ser så godt ud. Eller prøv også hindbærstøv eller spiseligt glimmer.

 

Opskriften giver 2 drinks

 

50 g chokolade

evt. guldstøv

1 dl god, stærk espresso

1 dl tyk kakaomælk

3 cl baileys

3 cl kahlua

6 cl vodka

isterninger

 

Smelt lidt mørk chokolade over vandbad. Dyp kanten af 2 martiniglas i chokoladen og derefter evt. i guldstøv.

Kom espresso, kakao, bailey, kahlua og vodka i en shaker med isterninger og ryst.

Fordel drinken i glassene og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

 

Odd Green Garden

Denne sjus er skøn, frisk, smækker og lidt mærkelig.
Den er lavet med vodka der smager af græs!
Men det er skønt! Det minder om sommer, grønt, lethed og sjussen er perfekt til min nytårsaften, som jeg tilbringer på Christianshavn, i stedet for Bali, Vietnam, Cancun, Byron Beach eller et af de andre (varme!) steder på min ønskeliste.
Jeg nyder – altså sådan nogenlunde, denne grimme vinter men nytårsaften må det for pokker i det mindste gerne dufte lidt af varme!

Oddka vodka kan købes i de fleste supermarkeder.

Godt nytår!

Odd Green Garden

isterninger

6 cl Oddka fresh cut grass

1 spsk. agavesirup

3 spsk. citronsaft

1 håndfuld mynte

lidt agurkestrimler

1 dl danskvand

Fyld et glas med is, oddka, agave, citron, mynte, agurk og danskvand- Servér straks, gerne med sugerør.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Vodka icepop

Denne ispind er kun for voksne! Men uhhmmmmm, hvor er den også bare noget jeg bliver glad af. Hit me varme weekend, for jeg har allerede flere i fryseren

Opskriften giver 8-10 is.

 

250 g ribs

½-1 stang vanilje

225 g sukker

2 dl koldt vand

1 dl vodka

2-3 dl koldt vand

ribs til pynt

 

Kom ribs, vaniljekorn, vaniljestang, sukker og 2-3 dl vand i en kasserolle og lad det simre i 10 minutter, til alt sukkeret er smeltet. Lad siruppen trække i 15 minutter. Sigt den og sæt den i køleskabet til den er helt kold. Bland den kolde sirup med vodka og yderligere 2 dl vand. Fyld den i isforme sammen med lidt friske ribs. Frys dem natten over og servér.

Husk at du skal dække dine is til med f.eks. film, så alkohollen ikke fordamper.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

 

From Russia with love

Lækker drink eller heftig morgenmad!

Opskriften giver 1 drink


masser af isterninger
4 cl vodka
1½ dl rødbedejuice (eller grøntsagsjuice med rødbede)
1 spsk. citronsaft
masser af friskkværnet peber
lidt urtesalt
ENDVIDERE
1 selleristang
1 skive citron
Fyld et højt glas med isterninger.
Fyld isterninger, vodka, rødbedejuice, citron og peber i en shaker og ryst i ½-1 minut.
Hæld isterningerne ud af glasset og sigt drinken over i det kolde glas.
Top drinken med urtesalt og pynt med selleri og citron.
Servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck

Passion for passion

Super frisk drink til 1 person. Du kan erstatte limesaft med champagne eller andre bobler, hvis du har brug for lidt mere bling-fornemelse.
 
Opskriften giver 1 drink
 
2 passionsfrugter
1 dl isterninger
2 cl orangelikør
2 cl tequila
Saft af 1 lime
Skær passionsfrugterne over og skrab kødet ud med en teske.
Kom passionsfrugt, isterninger, orangelikør, tequila og lime i en shaker og ryst i 1 minut.
Hæld drinken i et glas.
Servér straks med sugerør.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck

Vodka lemonade

Vanedannende voksen-lemonade.
  
2 dl citronsaft
2 håndfulde mynte
1- 1 ½  dl agavesirup (efter smag)
6-8 dl iskoldt vand
2 dl vodka – eller efter smag
isterninger
Blend citronsaft med mynte, agavesirup og vand. Smag til Fyld lemonaden i glas med vodka og is og servér straks.


Brug lys agavesirup. Køb det i helsekosten. Har du det ikke laver du bare en sukkerlage af sukker/vand 1:1 og bruger den kold og efter smag.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck
testet af begge! Og vi gør det gerne igen…….

Pinky Russian

Lige det jeg har brug for, inden jeg får 24 (!) børn i aldren 3-6 år til fødselsdag i morgen…..
….sov sødt! Jeg skal tidligt op og lave frugtspyd!
Opskriften giver 1 drink
2 cl vodka
2 cl kaluaha
1 spsk. hindbærsaft
½ dl stærk espresso (kold)
3 hindbær
isterninger
Ryst vodka, kaluaha, hindbærsaft og espresso sammen. Kom hindbær og isterninger i et martini glas og top med drinken. Servér straks.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck

Appeldream

Jeg laver gerne en stor portion sukkersirup og opbevarer den i køleskabet – så jeg liiiiige kan fikse en drink eller en lemonade.
Orker du ikke det kan du bruge lys agavesirup. Det er mindst lige så godt!

SUKKERSIRUP:
2 dl vand + 2 dl sukker. Kog op til sukkeret er smeltet. Afkøl helt og opbevar i køleskab. Hep…..




1 grannysmith æble
4 cl vodka
2 cl sukkersirup
4 cl limesaft
1 dl danskvand
en tynd skive æble til pynt
·      Skær æblet i både og fjern kernehuset.
·      Blend isterninger, æble, vodka, sirup og lime i 1 minut. Sigt evt. drinken.
·      Hæld drinken i et stort glas og top med danskvand.
·      Servér straks, gerne pyntet med tynde skiver æble, lime og sugerør.
      
      Opskrift: Louisa Lorang, Mad & Venner
      Foto: Line Falck

Hyldebærtoddy med tuille

Brug den varme drink i stedet for gløgg. Den varmer dejligt og smager friskt af både citron og lakrids.
Lakridspulver kan købes i helsekostforretninger og i nogle hobbyforretninger. Kan du ikke skaffe det kan tuillen sagtens laves uden eller bruge knust anis.

Opskriften giver mange tuilles, men drinken er til 4


TUILLE
50 g smør
1½ æggehvider
50 g flormelis
50 g mel
Evt. 2 spsk. lakridspulver
Smelt smør og rør det hele sammen. Rør lakridspulver i massen. Sæt dejen i køleskab i minimum 30 minutter.
Opvarm ovnen til 175 grader og smør dejen op på en silikonemåtte (evt. et stykke bagepapir) med en palet.
Bag i ovnen i 3-6 minutter – hold øje.
Tag dem ud af ovnen og lad dem køle på pladen. Servér til hyldebærtoddyen.
Hvis du ønsker snoede tuilles kan du sno dem rundt om skaftet på en grydeske mens de stadig er varme. tag kun en ud af ovnen ad gangen, så undgår du nemmere at de knækker.
HYLDEBÆRTODDY
2 dl koncentreret hyldebærsaft
3 dl vand
2 stjerneanis
Skal af ½ økologisk citron
3 spsk. citronsaft
1 dl vodka
Varm hyldebærsaft med vand, stjerneanis og citronskal. Smag den til med citronsaft. Tag den af varmen og tilsæt vodka.
Servér i glas med en sprød tuille til.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Tranebærgløgg

Hvis du lynhurtigt skal lave en gløgg, og ikke orker at drikke den færdigkøbte, er her et bud på en frisk gløgg, der nemt kan serveres uden alkohol, for børn eller dem der ikke orker.


Opskriften giver 4-6 glas gløgg.



1 liter tranebærjuice
1 dl friskpresset appelsinsaft
100 g dansk fast honning
2 dl vodka
100 g smuttede mandler
100 g tranebær
Kom tranebærjuice, appelsinsaft og honning i en gryde, og kog det op. Tag gryden af varmen, og tilsæt vodka.
Fordel mandler og tranebær i 6 glas, og hæld gløggen over. 
Servér straks.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann