Tag-arkiv: vinaigrette

Klassisk salat

Mixed salat med vinaigrette

Salaten virker så simpel, at det nærmest ikke er nødvendigt at nævne den. Men den er uundværligt til bøf og fritter, eller sammen med en rørt tatar.

Salaten der er simpel, men utrolig effektiv, fordi den er syrlig, frisk, sprød og bare præcis det en salat skal være. I øvrigt også god til fisk eller kylling.

Vælg i øvrigt de salater du bedst kan lide (eller har i forvejen). Men gerne noget sprødt, noget bittert og noget sødligt.

Jeg er vild med, at have mange forskellige salater i huset. Jeg ordner dem alle sammen, og har dem i bøtter med fugtigt køkkenrulle over, i køleskabet i flere dage. Så er det super nemt, at lave en smuk, blandet salat,

 

VINAIGRETTE

1 tsk. dijonsennep

3 spsk. rødvinseddike

5 spsk. pinlig god olivenolie

2 spsk. fint hakkede skalotter

SALAT

½ radichio

½ frissee

100 g mizuna (gerne rød)

1 hjertesalat

50 g rucola

12-14 estragonblade

1 lille håndfuld kørvel

salt og peber

 

Rør sennep med eddike, olie og skalotter.

Pluk salaterne og vend  dem og krydderurter med vinaigrette. Anret dem på et fad eller i fire skåle og servér straks.

 

 

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann