Tag-arkiv: vegansk

gazpacho1

Grøn gazpacho

Denne grønne version af en gazpacho er frisk, spicy og smager af sommer.

Brug den som forret en dejlig sommerdag, eller tag den med i en termoflaske og nyd den iskold på en picnic eller i madpakken.

Servér gerne sprøde, rugbrødsstænger til.

 

Opskriften her er god som en lille forret til 3-4 personer

 

Suppe:

1 agurk

1 avocado

1 lille fed hvidløg

1 lille skalotteløg

½ melon, gerne galia

½ – 1 grøn chili, eller efter smag

½ grøn peberfrugt

1 lille håndfuld koriander

evt. ½ – 1 dl vand

3-4 spsk olivenolie

salt

saft af ½ – 1 citron

Rugbrødsstave:

¼ – ½ rugbrød

olivenolie

salt

Urtesalat:

1 håndfuld koriander

2 håndfulde brøndkarse

lidt limesaft

olivenolie

salt

lidt tynde skiver chili

 

Suppe:

Blend avocado, hvidløg, skalotteløg, melon, chili, peberfrugt og evt. lidt vand. Smag til med olivenolie, salt og citronsaft.

Sæt suppen koldt indtil servering eller i op til 8 timer.

Rugbrød:

Skær brødet i stave og vend dem med lidt olivenolie og salt. Bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter, eller til de er sprøde. Lad dem køle og opbevar dem i madpapir ved stuetemperatur, indtil brug.

Servér suppen toppet med krydderurter vendt med lidt limesaft, olivenolie og salt og evt. lidt chili.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere skønne opskrifter i  Alt for Damerne. 

Du kan finde det fine træbestik i min shop

 

 

 

knoldsellerisalat

Salat med smørristet knoldselleri

Selvom dagen er længere og morgenen lysere, er der stadig plads til rødder på menuen.

Knoldsellerien er nem og altid taknemmlig, ikke mindst når den er ristet i smør!!

Nyd denne simple salat som tilbehør til fisk, kød eller om en simpel vegeret.

Har du ekstra dildsalt, kan det holde sig i 2 dage i køleskab. OG det er super godt på fisk, æggemadder eller bare på dampet grønt.

 

Opskriften er god som tilbehør til 4 personer

 

1 knoldselleri

100 g smør

2 bundter vild brøndkarse

lidt citronsaft

DILDSALT

1 håndfuld dild

3 spsk. flagesalt

 

Skær skrællen af sellerien og kassér den. Skær sellerien i både.

Smelt smørret i en kasserolle. Klar det, ved at hælde alt det klare smør på en pande og kassere vallen (det hvide).

Steg sellerien ved middel varme i det klare smør. Den skal have 5-7 minutter, eller til den er mør, men stadig har en smule bid.

Anret brøndkarsen på et fad, dryp den med citronsaft.

Knus dild og salt i en morter og drys saltet på sellerien.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter i ALT FOR DAMERNE & på LORANGMINI.DK

graeskarsalat

Græskarsalat med korn

Denne opskrift er super nem og smækkert tilbehør til alt fra fisk til hakkedrenge.

Jeg synes også at salaten er skøn som en selvstændig ret!

 

Opskriften er lavet til Alt for Damerne. Hver uge laver jeg sunde og nemme opskrifter. Find dem spritnye i bladet! Eller tjek deres site.

 

Opskriften er til 3-4 personer

 

1 hokaido græskar

3-4 spsk. olivenolie

salt

2 dl perlebyg

100 g mandler

2 æbler

VINAIGRETTE

1 spsk. flydende honning

4 spsk. æbleeddike

2 spsk. olivenolie

1 æble

2 store håndfulde persille

salt

 

Tænd ovnen på 225 grader, gerne med grill.

Skrub græskarret og skær det allerøverste af top og bund (ganske lidt, bare skrællen). Halvér græskarret og skrab kernerne ud med en ske. Kassér dem.

Skær græskarret i både og vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade og steg dem i den varme ovn. Hold øje, hvis du bruger grill. Vend dem gerne undervejs og steg dem møre og lækre, ca. 15-20 minutter.

Skyl perlebyggen og kog den i usaltet vand i ca. 15 minutter, eller til mør. Vend den med salt og dræn overskyndede vand fra den. Lad den dryppe godt af.

Rør honning, eddike og sammen. Skær æblet i mini tern og vend det i dressingen. Snit persillen fint og vend den i dressingen. Dressingen skal være tæt og fuld af æble og persille. Smag til med salt.

Vend de varme græskar med perlebyg og vinaigrette. Smag til og servér straks.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann