Mere med tv2

Bloody Go Mary

Denne bloody mary, lavede jeg forleden da Go morgen Danmark fejrede deres 20 års jubilæum.

Til marts har jeg været med i 8 år! Det er så vildt at forstå, at det er så lang tid siden jeg startede.

Jeg husker ikke rigtigt min første gang. Der viste jeg noget fra min allerførste bog (Vild med Vegetar), men jeg husker tydeligt den anden gang, jeg var kok på Go morgen. Der skulle jeg grille lammekoteletter i studiet på Hovedbanen. Og det gjorde jeg naturligvis grundigt, ved super høj varme på en grillpande.

Det betød at brandalarmen gik og 8 brandmænd i fuldt gear troppede op i studiet. Jeg rystede af skræk – mens Morten Resen og Cecilie Frøkjær nød, at der skete en masse “sjovt”.

Da jeg kørte fra studiet den morgen, var jeg sikker på aldrig at hører fra Go morgen igen!

Så TAK fordi I ringede og spurgte om jeg ville lave mere mad!!!!

 

Opskriften her er helt uden røg, men har fået et twist af lidt rødbede og bladselleri, som du juicer inden du laver din sjus.

Du kan også snyde og købe en god grøntsagsbaseret tomatjuice (Irma har en fra Biotta).

NYD!

Opskriften giver 2 styk

 

1 rødbede, ca. 200 g

1-2 stilke bladselleri

3-4 dl tomatjuice

1- 1 ½ dl vodka

urtesalt

10-20 dråber tabasco

Pynt:

Syltede chilier

Bladselleristilke

Citronbåde

 

Juice rødbede og bladselleri og blad det med tomatjuice og vodka. Smag til med urtesalt og tabasco og servér over is pyntet med chili, bladselleri og citronbåde.

Servér straks.

 

Ceviche med grapefrugt

 

Opskriften her er fra min nyeste bog Mit Cowgirl Køkken!

Jeg har boet i Texas og bogen er min hyldest til BBQ, tacos, drinks og countryfood.

Sidste sommer rejste min familie og jeg Texas tynd, for at spise alt det vi kunne!

Tjek bogen ud her – eller hos din nærmeste boghandler.

 

 

Opskriften her er god som forret til 4

 

 

Ceviche er så skønt og det nye sort, også i DK! Denne er frisk og skøn med grapefrugt i. Og det bliver slet ikke dårligere at spise den med chips til!

Husk altid at fisk du skal spise råt, skal fryse i mindst 24 timer ved minus 20 grader.

 

 

 

250 g torskefisk (f.eks. torsk eller lange)

¾ dl limesaft (2-3 lime)

1 pink grapefrugt

1-2 tsk. fint hakket jalapeno (eller grøn chili)

koriander

salt

TILBEHØR
sprøde tortillachips

 

 

Skær fisken i grive stykker og vend den med limesaft.

Pil grapefrugten, pil al den hvide hinde af, så du har de skønne, små, lyserøde lameller tilbage. Vend dem i din ceviche og smag til med chili, koriander og salt.
Servér straks med sprøde chips til.

 

TIP: Er du så heldig at have friske majstortillas, kan de nemt steges til sprøde chips i lidt varme olie. Ellers prøv endelig med hvedetortillas. Det smager såååå godt.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang / Mit Cowgirl Køkken

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Aqua Frescas

Verdens nemmeste og skønneste tørstslukker!

Frugt blendet med isterninger…. Måske lidt agavesirup og/eller lime til at balancere, men som regel er det nok med frugten i sig selv.

 

Find flere opskrifter på aqua frescas og på masser af tacos, snask og Texas-mad i min nyeste bog – Mit Cowgirl Køkken 

Denne opskrift kræver:

 

Vandmelon

isterninger

Blend hele balladen og servér med sugerør!

 

Prøv med flere slags moden frugt.

 

Opskriften her er fra Mit Cowgirl Køkken, som er min nyeste bog.

Fås i hele landet til ca. 250 kr.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Nudler med pak choi og asianstyle BBQ-kylling

I aften er det min sidste Go Appetit. I mere end et år, har Claus, Gorm og jeg lavet mad med skønne mennesker og masser af råvarer!

Jeg slutter med en ret inspireret af Singapore! Kinesisk-stil-kylling, japanske nudler, en duft af hawker markets og masser af smag!

Se med i aften, eller kast dig over opskriften selv.

Det er som altid: Verdens nemmeste!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

KYLLING

1-2 kyllingebryster

lidt olie til stegning

½ tsk. knust stjerneanis

½ tsk. stødt kanel

¼ tsk. stødt allehånde

2 tsk. fint revet ingefær

1 fed hvidløg, revet

1 spsk. muscovadosukker

2 spsk. ketchup

¼- ½ tsk. cayennepeber

1-2 spsk. eddike

salt

NUDLER

3-400 g friske udonnudler (eller 200 g tørre)

3-4 pak choi

2 fed hvidløg

lidt olie til stegning

1-2 tsk. sukker

¼ dl soja

½ dl vand

2-3 spsk. limesaft

1 bundt forårsløg, i skrå skiver

100 g bønnespirer

TILBEHØR

2 håndfulde groft hakkede peanuts

hakket koriander

1 lime i både

 

KYLLING

Skær kyllingen i tern.

Rist dem i lidt olie. Tilsæt stjeneanis, kanel, allehånde, ingefær og hvidløg. Steg kort, uden at krydderierne brænder. Tilsæt sukker, ketchup, cayennepeber og eddike. Kog op. Smag til med salt og sæt til side.

STEGTE NUDLER

Kom nudlerne i kogende, saltet vand og kog i 1-2 minutter (5-7 minutter, hvis de er tørre).

Skær pak choien i kvarte og snit hvidløget i tynde skiver.

Sautér hvidløg og pak choi i lidt olie på en varm pande i ca. 2 minutter. Kom sukker, soja og vand ved og lidt limesaftnudler ved og steg kort.

Tilsæt nudler og det hvide af forårsløgene.

Anret nudlerne toppet med kylling, peanuts, koriander, det grønne af forårsløgene og giv limebåde til.

Servér straks.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Grøn chili con carne

I aften i Go appetit får jeg en gæst der virkelig ikke kan lide grøntsager!

Jeg håber at en spicy chili, kan få hende til at glemme alt om, at der i virkeligheden er proppet med grønt i!

Se med i Go Appetit klokken 17:25 på TV2

 

Opskriften er til 2-3 personer

 

 

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

1 gulerod, revet

½ aubergine, revet

2 stængler bladselleri, hakket

300 g hakket oksekød

olivenolie

2 tsk. knust spidskommen

1 tsk. stødt koriander

1 tsk. tørret oregano

1-3 spsk. chipotlepaste, i adobe (eller anden chilipaste)

½ bundt koriander, hakket

350 g mosede tomater

20 g mørk chokolade (ca. 80 %)

1 dl vand, eller efter behov

salt og peber

200 g kogte, bønner (sorte, pinto eller kidney)

evt. tabasco

TOPPING

yoghurt

koriander

hakket rødløg

TILBEHØR

Tortilla chips

 

Sautér løg, hvidløg, gulerødder, aubergine og selleri i lidt olie i en stor, varm gryde. Kom kød, spidskommen, koriander, oregano, chipotle og hakket koriander i og lad det stege let.

Tilsæt mosede tomater, chokolade og vand og lad chilien koge i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber.

Tilsæt bønner og lad det hele varme igennem i nogle minutter. Smag til igen, evt. med tabasco, hvis den mangler styrke.

Servér straks med yoghurt, koriander og løg. Giv chips til.

 

 

 

Opskrift og foto: Louisa Lorang

 

 

 

 

Grøn nudelsalat med kødboller

I aften i Go Appetit på TV2, laver jeg disse kødboller med grøn nudelsalat. Se med klokken 17:25, hvis du også er sulten!

 

 

KØDBOLLER

400 g hakket svinekød

2 spsk. fiskesauce

1 spsk. revet løg

1 æg

2 spsk. mel

lidt hakket koriander

lidt olie til stegning

DRESSING

1 dl soja

½ dl sukker

1 knold fint revet ingefær

½ dl lime

NUDLER

100 g risnudler

2 gulerødder

¼ kinaradise

1 squash

mynte

koriander

sesam

lime

 

 

Rør kødet med fiskesauce, løg, æg, mel og koriander. Form farsen til kødboller og steg dem i olie på en varm pande i 5-7 minutter, eller til de er gennemtilberedte. Afslut dem gerne i en varm ovn.

Kom soja, sukker, ingefær og lime i en kasserolle og lad det koge op. Lad det simre i 2-3 minutter til det tykner. Tag det af varmen, hæld det i en skål og lad det køle lidt af.

Hæld kogende vand over nudlerne.

Lav fine ”nudler” af gulerødder, kinaradise og squash med en spirilizer eller lign.

Dræn vandt fra risnudlerne og skyl dem i koldt vand.

Bland risnudler med grøntsagsnudler og lidt dressing. Vend mynte og koriander i og anret salaten i dybe tallerkner eller skåle og top med kødboller, mere dressing og sesam.

Servér med limebåde til.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Gorditas med kylling og guacamole

Ægte gorditas er lavet af masa harina, som er en særlig majsmel brugt i det mexikanske og Tex Mex køkkenet.

Den er svær at skaffe i DK, så denne version er gorditas er tillempet udvalget i et dansk supermarked.

Meget mere om masa harina og meget mere Tex Mex i 2015. SOM MÅÅÅÅÅ BLIVE TACO ÅRET I DANMARK!

 

Opskriften her er god til 2-3 personer

 

2 dl majsmel

1 tsk. bagepulver

1 æg

1- ½ dl vand

salt

1 majskolbe

lidt olie til stegning

KYLLING
2 kyllingebryster

lidt olivenolie

1 tsk. oregano

½ tsk. cayennepeber

1 tsk. paprika, gerne røget

1 spsk. muscovadosukker

salt

GUACAMOLE

1 fed hvidløg

2 modne avocado

1 spsk. fint hakkede rødløg

2-3 spsk. limesaft

salt

TOPPING

masser af plukket koriander

yoghurt eller cremefraiche

hakket rødløg

TILBEHØR

sprød salat

limebåde

 

Bland majsmel med bagepulver, æg, vand og salt. Skær majsene af kolben og bland dem i dejen. Steg små tykke pandekager i lidt olie på en varm pande.

Skær kyllingen i strimler og steg kyllingen i lidt olie på en varm pande og krydr det med oregano, cayenne, paprika, sukker og salt.

Gnid en skål med hvidløg, Flæk avocadoerne og skrab kødet ud med en ske. Mos avocado med en gaffel og rør den med rødløg, limesaft og salt. Smag til.

Anret pandekagerne toppet med guacamole, kkylling, koriander og chili efter smag. Servér straks med blandet salat til.

 

Opskrift & ubehjælpeligt foto: Louisa Lorang

Chimichanga

Okay! Det er ikke en ægte chimichanga. Men en okay-sund-hverdagsversion. En ægte chimichanga er bare en friturestegt burrito (NOT BAD AT ALL!), men måske lidt voldsomt sådan en helt almindelig hverdag?

 

Opskriften er til 2 af de sultne

 

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

lidt olie til stegning

3-400 g hakket oksekød

2 tsk. knust spidskommen

1 spsk. fint hakkede korianderstilke

lidt chili eller chipotle

3 spsk. tomatpuré

salt

4 tortillas

150 g revet cheddarost

BLACK BEANSALSA

5 radiser

½ rødløg

½ grøn chili

korn af 1 majs

200 g sortebønner

saft af 1- 1½ lime

3-4 spsk. olivenolie

salt

1 håndfuld koriander

TILBEHØR

tyk yoghurt

hotsauce

 

Sautér løg og hvidløg i lidt olie. Kom kødet i og lad det brune. Tilsæt spidskommen, koriander, chili og spidskommen og lad det stege 5-10 minutter, under omrøring. Smag til med salt og lad det køle en smule af.

Fordel kødet på de 4 tortillas, kun på halvdelen. Top med ost og fold den anden halvdel hen over, så du har to halvmåner. Steg dem forsigtigt på en tør, varm pande. Steg dem på begge sider, til de er gyldne og sprøde.

Top chimichangaerne med lidt tyk yoghurt og servér straks med black beansalsa og hotsauce til.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

 

 

Kåldogs a la lorang

AGURKESALAT

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

1 agurk

SYLTET KÅL

½ spidskål (gerne det inderste – gem de yderste blade)

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

lidt fennikelfrø

lidt chiliflager

PØLSER

4 gode pølser

lidt olie til stegning

SENNEP

½ dl gule sennepsfrø

¼ dl æblecidereddike

2-3 spsk. honning

1 tsk. flagesalt

lidt timian

RISTEDE LØG

2 bananskalotter

mel

olie til fritering

salt

DESUDEN

1 rødløg, hakket

8 flotte kålblade

evt. ketchup

 

Lun eddike, vand og sukker, så sukkeret opløses. Snit agurkerne fint og kom dem i halvdelen af den varme lage. Kom fennikelfrø og chiliflager i resten af lagen. Snit kålen fint og vend den med den varme lage.

 

Rist pølserne i lidt olie på en varm pande.

 

Stød sennepsfrøene i en stor morter, evt. af flere gange. Frøene skal stødes ret meget, senneppen må gerne være grov, men det bliver den næsten uanset – så hav tålmodighed og brug musklerne.

Rør eddike, honning, salt og timian med sennepsfrøene. Smag til. Den er stærk!

 

Snit løgene i tynde skiver, vend dem i mel og fritér dem i varm olie i en lille gryde. Dryp dem af på køkkenrulle og drys dem med salt.

 

Snit rødløget i tynde skiver og anret de ristede pølser i kålblade. Top med, sennep, kål, løg og agurkesalat. Servér straks, evt. med ketchup til.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Kødboller med blomkålsris

Super nem hverdagsmad, med skønne “blomkålsris” der har fået et asiatisk touch med koriander, lime, mynte og avocado.

Servér gerne endnu en sprød kålsalat til.

 

Opskriften er til 2 personer.

 

KØDBOLLER

400 g hakket svinekød

2 spsk. fiskesauce

1 spsk. revet løg

1 æg

2 spsk. mel

lidt hakket koriander

lidt olie til stegning

3-4 spsk. sød chilisauce

1 spsk. sesamfrø

BLOMKÅLSRIS

1 lille blomkål

saft af 2 lime

½ dl olivenolie

salt

1 avocado

2 håndfulde koriander

2 håndfulde mynte

 

Rør kødet med fiskesauce, løg, æg, mel og koriander. Form farsen til kødboller og steg dem i olie på en varm pande i 5-7 minutter, eller til de er gennemtilberedte. (steg dem evt. færdige i en varm ovn). Vend dem med sød chilisauce og drys dem straks med sesamfrø lige indne servering.

Pil bladene af blomkålen og kassér dem. Riv blomkålen på den grove side af et rivejern. Vend det med limesaft og olivenolie og smag til med salt.

Skær avocadoen i tern og hak koriander og mynte.

Vend det hele sammen – smag til igen og servér straks med kødboller

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Dhal med raita

Det her er noget af det bedste jeg ved! Det er sundt, billigt, nemt og smager viiiirkelig godt (bedre end det ser ud).

Opskriften er til 2 personer.

Er I meget sultne, kan I koge fuldkorns ris til (Jeg tager den nu som den er)

 

 

2 dl røde linser

6 dl vand

1 løg, hakket

½  aubergine, i tern

lidt olie til stegning

lidt smør til stegning

2 fed hvidløg, hakkede

2 spsk. stærk karry, eller efter smag

150 g smagfulde tomater, hakkede

salt

evt. lidt plukket koriander

RAITA

2 dl yoghurt naturel

lidt spidskommen

lidt limesaft

¼ agurk, i mini tern

lidt hakket mynte

 

Skyl linserne og kom dem i en gryde med vand. Lad dem koge under låg, til de er helt møre og udkogte. Det tager 15-20 minutter. Sautér løg og aubergine i lidt olie og smør på en varm pande, uden at de tager farve. Tilsæt hvidløg, karry og tomater. Kom linserne på og en smule mere vand og lad det hele koge sammen i 5-15 minutter. Smag til med salt.

Rør yoghurt med agurk og krydderurter.

Servér dahl med raita og gerne en sprød salat.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Stegte sild med sellerisalat

Det er ikke alle der er glade for stegte sild. Men i virkeligheden er jeg jo en gammel mand, der elsker stegte sild, gammel ost og portvin (listen er længere). Så stegte sild er bestemt noget der kommer på bordet hjemme hos mig. Også selvom jeg er den eneste der spiser dem.

Her får de okay-feminint selskab af en selleri salat, der i øvrigt også passer til andre fisk eller endda kylling, hvis du ikke – som jeg – er en gammel mand!

Opskriften er til 2 personer

 

4 store sildefileter

1-2 tsk. dijonsennep

lidt hakket estragon

salt og peber

rugmel

olie og evt. en smule smør til stegning

flagesalt

ENDVIDERE

1 spsk. agave

saft og fint revet skal af 1 citron

1 tsk. dijonsennep

3 spsk. olivenolie

¼ knoldselleri

1 æble

1 porre, i tynde skiver

 

Fjern de værste ben fra sildene og klip finnerne af. Smør dem med sennep og drys med hakket estragon, salt og peber på kødsiden. Luk dem sammen, vend dem i rugmel og steg dem i olie og smør på en varm pande. De skal have moderat varme i 8-10 minutter i det hele (eller tjek forsigtigt og de er gennemtilberedte, ved at løfte op i den ene filet).

Rør imens agave, citronsaft, citronskal, sennep og olivenolie. Skær selleri og æble i tynde strimler og vend selleri, æble og porrer med dressingen. Krydr med salt.

Servér straks stegte sild med sellerisalat.

 

Foto & opskrift: Louisa Lorang