Tag-arkiv: syndig

canelloni

Cannelloni med svampe

Brug de svampe du kan lide og skaffe. Her har jeg brugt en blanding af østershatte og champignon, som altid er til at skaffe.


Opskriften er til 2 personer



400 g svampe i mindre stykker
olivenolie 
3 fed hvidløg i tynde skiver 
150 g babyspinat 
250 g ricotta 
salt og peber 
6 friske lasagneplader 
lidt olivenolie til fadet 
TOMATSAUCE: 
1 lille løg, finthakket 
1 fed hvidløg, hakket 
olivenolie 
1 dåse hakkede tomater 
1 håndfuld basilikum, hakket 
1 nip sukker 
ENDVIDERE: 
1 mozzarella, 125 g 
½-1 dl hvidvin 
½-1 dl vand 
1 håndfuld plukket basilikum 
100 g blandet salat 
olie og eddike 

Rist svampene fint gyldne i olie på en varm pande. Kom hvidløgene ved, og lad det stege i yderligere 1 minut. Tilsæt spinaten, og lad den falde sammen. Lad væden koge væk, og tilsæt ricotta. Lad det hele varme op kort, og smag til med salt og peber. Lad fyldet køle lidt af, og fordel det på 6 lasagneplader. Rul dem sammen, og læg dem i et smurt ovnfast fad. 
Sautér imens løg og hvidløg i olivenolie i en varm gryde. Kom tomaterne i, og lad det simre i 5-10 minutter. Smag til med basilikum, salt, peber og sukker, og fordel tomatsaucen på cannellonierne. Top med mozzarella, og hæld ½ dl vin og ½ dl vand i fadet. Dæk til med folie, og sæt fadet i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter. Tjek, om du skal bruge mere vin undervejs. Fjern folien og lad cannellonien brune i ca. 10 minutter. Afslut evt. med grill. Servér straks toppet med basilikum og med salat til.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Nr01+Cheescakebrownie_low

Cheesecake-brownie

For en uges tid siden blev en chokoladekage med indbygget cheesecake efterlyst her på bloggen. Den kommer så her!

Og enten vil denne kage være din nye drømmekage, ellers vil den klart overskride din grænse. Den er nemlig top syndig……
Kagen er, som overskriften hentyder til, en blanding mellem cheesecake og brownie. Er du fan af begge, er dette helt sikkert noget for dig.

Opskriften er til 6-8 personer.




125 g smør
100 g mørk chokolade
2 dl sukker
2 æg
2 dl mel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakaopulver
200 g flødeost
1 dl sukker
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker
Smelt smør og chokolade i en kasserolle ved lav varme. Tag det af varmen og pisk sukker og æg luftigt. Pisk den lune chokolade i og bland mel med vaniljesukker og kakaopulver. Sigt det i den chokolademassen og rør det godt sammen. Smør en form (20 x 25 cm), læg et stykke bagepapir i bunden og smør også det. Hæld kage massen i formen.
Pisk flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker med en elpisker. Dryp store klatter af ostemassen oven i browniemassen. Marmorér kagen ved at trække en kniv igennem den. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
Lad kagen køle en smule og sæt den i køleskabet. Lad være med at dække den til før den er helt kold. Skær den i firkanter og servér til kaffen.
Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen og opbevares på køl.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

14+Nougatlagkage

Nougatlagkage

 Super smuk og syndig nougatkage! Servér den som dessert eller inviter til julehygge, te og hjerteflet. – Og servér den iskold.

Nok til 8 personer (eller 6 hardcore kagespisere)


LAGKAGEBUNDE
3 æg
120 g sukker
1 ½  spsk. vand
65 g mel
25 g kakao
½ tsk. bagepulver
CREME
200 g blødt smør
200 g flormelis
200 g blød nougat, i grove stykker
korn af ½ stang vanilje
1 dl piskefløde
100 g hasselnøddeflager
Del æggene i hvider og blommer.
Pisk hviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i og pisk hviderne helt seje som til marengs.
Pisk æggeblommerne luftige med vand og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommer helt lyse til luftigt skum. Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne I hviderne, sigt melblandingen og fold det hele forsigtigt sammen.
Smør en springform (18 cm)  grundigt med smør og fyld dejen i formen.
Bag den ved 175 grader (ikke varmluft) ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en strikkepind, hvis der ikke hænger dej fast på strikkepinden er kagebunden færdig.
Lad kagen køle helt af inden du flækker den på midten, så du får 2 bunde.
Pisk smør og flormelis med en elpisker i mindst 6 minutter. Kom nougat og vanilje i og pisk i yderligere  2 minutter. Tilsæt fløde til cremen er blank og smørbar.
Rist hasselnøddeflagerne let i en varm ovn eller på en tør pande. Lad dem køle af.
Fyld 1/3 af cremen mellem de to bunde. Læg dem sammen og smør resten af cremen udenpå kagen. Pynt siderne med let ristede hasselnøddeflager og sæt kagen kold. Servér samme dag eller dagen derpå.
TIP: Når du pynter en kage med creme, kan du lave en firkant af aflange stykker af bagepapir på den tallerken du vil servere på, sætte kagen i midten, så bagepapiret lige kommer under den, smøre kagen op og pynte den færdig. Fjern så forsigtigt bagepapiret inden servering, så er din serveringstallerken helt ren og fri for creme.
Af: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

10+Hvid+brownie

Hvid chokolade brownie

Syndig og skøn brownie. Lav den gerne dagen inden brug.

KAGE
125 g usaltet smør
200 g hvid chokolade
3 æg
300 g sukker
kornene af ½ stang vanilje
150 g mel
1 tsk. bagepulver
olie eller smør til formen
ENDVIDERE
100 g hvid chokolade, groft hakket
75 g soltørrede tranebær, groft hakkede
50 g valnødder, groft hakkede
TOPPING
100 g hvid chokolade
1 spsk. blødt smør
40 g mandelsplitter
50 g soltørrede tranebær, groft hakkede
Smelt smør og chokolade over lav varme, gerne over vandbad og lad det køle lidt. Pisk æg, sukker og vaniljekorn luftigt. Rør æggemasse og chokolade sammen. Sigt mel og bagepulver i og rør rundt til det hele er godt blandet.
Vend hakket chokolade, tranebær og valnødder i dejen .
Smør en form (ca. 20 cm x 30 cm), læg bagepapir i bunden og hæld massen i. Bag kagen ved 180 grader i 35-45 minutter. Lad den køle helt af.
Smelt 100 g hvid chokolade over vandbad. Tag den af varmen inden den er helt smeltet, så undgår du nemmeste at den bliver for varm. Rør smør i og top kagen med chokoladen. Pynt med tranebær og mandler og lad chokoladen sætte sig.
Skær kagen og servér.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

pasta+med+bacon+og+pocherede+æg

Pasta med pocherede æg

Næsten en carbonara!
Vælg de aller friskeste æg til pocherede, de er nemmere at styre. Og så er det bare at øve sig et par gange, hvis du ikke har prøvet det før. Det er nemlig fantastisk med pocherede æg, både på pasta, men bestemt også i salater på toast og på grove, tykke pandekager.


Opskriften er til 2 personer



100 g god bacon i terninger 
250 g frisk pasta, gerne fuldkornspasta 
salt 
3 fed hvidløg i tynde skiver 
olivenolie 
300 g babyspinat 
salt og peber 
1 spsk. smør 
ENDVIDERE: 
2 store æg 
2 tsk. eddike 
masser af revet parmesan 
peber 

Sæt rigeligt vand over til pasta og til æg. Salt begge dele gavmildt. 
Steg baconen på en varm pande, til den er gylden. Tag den af panden, og sæt den til side. 
Kog pastaen al dente, og dræn vandet fra. 
Rist hvidløgene i lidt olie på baconpanden (hæld evt. fedtet fra), de må gerne tage lidt farve. Kom spinat på panden, og lad den falde sammen. 
Vend pastaen sammen med spinat og smør, og smag til med salt og peber. Slå imens æggene ud i hver sin kop, og dryp med lidt eddike. Pochér dem forsigtigt i det kogende vand (nemmest, hvis du rører forsigtigt i gryden, så æggene ”svømmer” i ring). 
Servér straks pasta med bacon og pocherede æg.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann