Mere med sylt

Kåldogs a la lorang

AGURKESALAT

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

1 agurk

SYLTET KÅL

½ spidskål (gerne det inderste – gem de yderste blade)

1 dl eddike

1 dl vand

1 dl sukker

lidt fennikelfrø

lidt chiliflager

PØLSER

4 gode pølser

lidt olie til stegning

SENNEP

½ dl gule sennepsfrø

¼ dl æblecidereddike

2-3 spsk. honning

1 tsk. flagesalt

lidt timian

RISTEDE LØG

2 bananskalotter

mel

olie til fritering

salt

DESUDEN

1 rødløg, hakket

8 flotte kålblade

evt. ketchup

 

Lun eddike, vand og sukker, så sukkeret opløses. Snit agurkerne fint og kom dem i halvdelen af den varme lage. Kom fennikelfrø og chiliflager i resten af lagen. Snit kålen fint og vend den med den varme lage.

 

Rist pølserne i lidt olie på en varm pande.

 

Stød sennepsfrøene i en stor morter, evt. af flere gange. Frøene skal stødes ret meget, senneppen må gerne være grov, men det bliver den næsten uanset – så hav tålmodighed og brug musklerne.

Rør eddike, honning, salt og timian med sennepsfrøene. Smag til. Den er stærk!

 

Snit løgene i tynde skiver, vend dem i mel og fritér dem i varm olie i en lille gryde. Dryp dem af på køkkenrulle og drys dem med salt.

 

Snit rødløget i tynde skiver og anret de ristede pølser i kålblade. Top med, sennep, kål, løg og agurkesalat. Servér straks, evt. med ketchup til.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Tatar med pocherede æg og skalotter

Her er mit bud (et af mange) på en dejlig tatarmad!

Jeg er stor fan af tatar og nyder det så tit jeg kan. Med rødbeder, pomfritter, chips, rugbrød, rørt, toppet, smurt, med svampe, karse, mayo….what ever! Tatar rocks my world!

Denne opskrift er til 2 sultne eller 4 forsigtige.

SKALOTTER
6 skalotteløg

Saft og skal af ½ øko citron

½ dl eddike

½ dl sukker

CHIPS

2-3 ultra tynde skiver rugbrød

olivenolie

salt

ÆG

masser af kogende vand

salt

4 æg

4 tsk eddike

TATAR

400 g høvlet eller frisk hakket okseinderlår

2 tsk dijonsennep

2 æggeblommer

1 tsk. æbleeddike

3 spsk. hakkede kapers

salt

lidt kørvel

 

SKALOTTER

Pil og halvér skalotterne. Pil bladene fra hinanden. Kom tynde strimler af citronskal, citronsaft, eddike og sukker i en kasserolle og lad det koge op til sukkeret er smeltet. Kom skalotter i og kog i dem kort op i lagen. Tag kasserollen af og lad dem køle lidt i lagen.

CHIPS
Vend rugbrødet med olivenolie og salt og bag dem sprøde i ovnen ved 200 grader, ca. 6-8 minutter, eller rist dem sprøde på en varm pande.

ÆG

Sæt imens en stor gryde saltet vand over. Slå æggen ud i hver sin kop og kom 1 tsk. eddike i hver. Kom 1-2 æg ad gangen i gryden med kogende vand, skru ned for varmen og ”fold” æggehviden henover blommen. Lad æggene pocherer i 2-3 minutter, tag dem op og trim dem, så de ser pæne ud.

TARTAR

Rør kødet med sennep, æggeblommer, eddike og kapers. Smag til med salt

Anret tartar, æg, løg og rugbrødschips. Top med lidt kørvel og servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Stikkelsbærchutney

I Jagten På Det Grønne Guld, møder jeg Dorthe og Jacob, der laver stikkelsbærchutney. Den er skøn deres chutney, men jeg fordøger mig med en lidt mindre kompliceret version.

Brug chutneyen som tilbehør til kød eller fisk. Den har en fin syre så den passe godt til helt enkle grillede fisk. Eller brug den i det indisk inspirerede køkken.

2 små glas

½ kg stikkelsbær
saft og skal af en økologisk lime
frø af 4 kardemomme kapsler
2 spsk. frisk revet ingefær

1 grøn chili, hakket
2 limeblade
2 dl rørsukker

2 tsk. rørsukker
1 ½  tsk. melatin

Kom stikkelsbær, fint revet limeskal, limesaft, knuste kardemomme kapsler, ingefær, chili, limeblade og sukker i en gryde og lad det simre i 30-40 minutter. Kassér limebladene og rør 1 tsk. sukker med melatin. Rør det i chutneyen og lad den boble i et par minutter.

Hæld chutneyen på skoldede glas og luk dem straks. Sæt chutneyen koldt og lad den køle helt inden brug.

Chutneyen har godt af at trække et par dage inden brug. Den kan holde sig uåbnet i flere måneder.

Opskrift: Louisa Lorang

Se Dorthes originale opskrift her

Hotdogs med lynsyltet kål

Den her kål er fantastisk på hotdogs. Og mine unger elsker den, fordi den er så sød.

Giv gnavegrønt til – for SÅ meget sundt kan man heller ikke smække ovenpå en hotdog.

Opskriften er fra min kogebog SPISETID

Nok til 2 store og 2 små

 

 

2 tsk. fennikelfrø

1 tsk. chiliflager

6 dl eddike

5 dl sukker

½ hvidkål eller 1 spidskål

STEGTE LØG:

2 løg

2 dl mel

rigeligt olie til stegning

salt

ENDVIDERE

6-8 gode pølser

6-8 pølsebrød

1 agurk, i skiver

ketchup

sennep

 

Kom fennikelfrø, chiliflager, eddike og sukker i en gryde og kog det op, til sukkeret er smeltet. Snit kålen fint og kom den i en skål eller i et sylteglas. Hæld den varme lage over og lad den trække i mindst 1 time, eller gerne natten over.

Skær løgene i tynde skiver og kom dem i en frysepose med mel. Ryst det hele sammen og hæld det op i et dørslag, så overskydende mel kan drysse af. Steg løgene lidt ad gangen i varm olie i en dyb pande, til de er gyldne og sprøde. Dryp dem af på køkkenrulle og drys med salt.

Rist pølserne, eller kog dem hvis du er til det. Lun brødene og servér saml-selv-hotdogs med masser af sprøde grøntsager til.

TIP: Hvis du er omhyggelig med din kål og får skoldet glasset, kan den holde sig i flere måneder, køligt og mørkt.

 

BONUSOPSKRIFT TIL DEM MED OVERSKUD:

PØLSEBRØD

giver ca. 14 til 18 pølsebrød

 

25 g gær

5 dl lunet vand

75 g sukker

2 tsk. groft salt

75 g smeltet smør

600 g fint malet hvedemel

250-300 g groft malet spelt eller hvedemel

1 æg

2 spsk. koldt vand

Rør gæren ud i lunet vand. Brug ikke vand fra hanen med kog lidt vand op og bland det med koldt vand til det er ca. 37 grader.

Tilsæt sukker, salt og smeltet smør og derefter mel. Det er ikke sikkert at du skal bruge alt melet. Men nok til at kunne ælte dejen blank og glat.

Lad dejen hæve i en time.

Del dejen i 14-16 stykker og tril dem til aflange pølsebrød. Lad dem hæve på en bageplade

sukker og salt, rør godt sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen, ælt den ca. 5-6 min til den er helt smidig. Lad dejen hvile på køkkenbordet ca. 1 time i skålen, med et klæde over. Vend dejen ud på et mel drysset bor, del dejen i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke som en pølse og del hver pølse i 7-8 stykker. Rul hvert stykke som et lille pølsebrød og læg dem over på en bageplade med bagepapir. Sørg for at der er plads i mellem brødene, så de kan hæve. Lad brødene hæve ca. 1 time. Pensl evt. pølsebrødene og bag dem ved 220 grader i ca. 12-14 min. til de er gyldne. Tag brødene ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.

Opskrift: Louisa Lorang, fra bogen SPISETID

Foto: Stine Christiansen, Skovdal & Skovdalk

Fiskefrikadeller med saml-selv-remo

Jeg enten køber eller laver pickles, fordi jeg ikke orker at spise for meget remoulade. Så sætter jeg både pickles og mayo på bordet. Jeg spiser pickles til mine fiskefrikadeller og børnene kan selv blande deres til remoulade, hvis de synes den er for kraftig. Servér salat og sprøde grøntsager til.

Opskriften er fra SPISETID

Nok til 2 store og 2 små

 

 

450 g torsk, uden skind og ben

1 tsk. salt

½ dl piskefløde

4 spsk. mel

2 æg

olie til stegning

TILBEHØR

citronbåde

kogte kartiofler

pickles

mayonnaise

salat og sprøde grøntsager

 

Kom fisk og salt i en foodprocessor og blend til fisken er groft hakket. Tilsæt fløde og mel og blend igen. Tilsæt til sidst æg og blend kort, til farsen er samlet. Form farsen til 15-18 fiskefrikadeller, det er nemmest med en våd ske og hånden, og steg dem gyldne og gennemtilberedte i lidt olie på en varm pande. De skal have 5-8 minutter hver.

Servér straks med citron, kartofler, pickles og mayonnaise og giv masser af grønt til.

 

TIP: alle slags torskefisk kan bruges, f.eks. sej, lange eller kuller.

 

BONUSOPSKRIFT:

PICKLES
300 g skalotteløg

200 g grønne bønner

1 blomkål

400 g gulerødder

SALTLAGE

300 g salt

4 ½  liter koldt vand

KARRYSAUCE

5 dl lagereddike

8 dl sukker

1 spsk. dijonsennep

ENDVIDERE

15-20 g stærk karry, eller efter smag

3 dl lagereddike

3 spsk. maizena til jævning

 

Pil skalotteløgene og skær dem i halve eller kvarte. Nip enderne af bønnerne og snit dem i 2-3 stykker hver. Del blomkålen i stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i skiver.

Rør salt og koldt vand, så saltet opløses. Kom grøntsagerne i saltlagen og lad dem trække i køleskab natten over. Hold bønnerne for sig.

Hæld vandet fra og overhæld grøntsagerne med kogende vand. Lad dem trække i 2 minutter. Dræn vandet fra. Kom dog bønnerne i kogende vand og lad dem koge i 3 minutter.

Kog imens eddike, sukker og sennep op.

Rør karry og 2 dl eddike sammen, så der ikke er klumper. Kom karryen i lagen og rør rundt. Lad lagen boble op. Jævn med maizena, lad lagen boble i et par minutter, smag til og kom grøntsagerne i lagen. Lad det hele koge op og derefter koge i 2-3 minutter. Hæld pickles på skoldede glas.

 

Opskrift: Louisa Lorang, fra SPISETID

Foto: Stine Christiansen, Skovdal & Skovdal

Lemoncurd

Dette er verdens nemmeste lemoncurd. Og selvom jeg laver den med lidt spring-over-hvor-gærdet-er-lavest-løsninger, lover jeg at den smager fantastisk!

Brug den på knækbrød, skorper, bisquits, i kager eller rør dn i mascarpone og brug den som den mest fantastiske kagecreme.

Opskriften giver 3 små glas

 

 

3 økologiske citroner, ca. 700 g

ca. 700 g sukker

75 g smør

4 pasteruriserede æggeblommer

Skur citronerne og vej dem. Vej ligeså meget mængde sukker af, som citronerne vejer.

Kog citronerne under låg i ca. 1 1/2 time, eller til de er helt møre. Tjek hele tiden at de er dækket af vand.

Kom de varme citroner i en blender sammen med sukkeret og blend, til massen er glat og sukkeret er opløst. Tilsæt smør og tilsidst æggeblomme.

Fyld lemoncurden på skoldede glas og sæt den i køleskabet.

Holdbarhed mindst 1 mdr.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Røde kryddersild

Det er klart fedest at købe spegesild, rense dem, udvande dem og lægge dem i lagen i mindst 1 uge. Meeeen…..er du ikke så heldig at have en fiskehandler der er leveringsdygtig i sådanne sataner – så prøv den her easy-version.


Husk at købe gammeldags modnede sild!





½ l eddike
4 dl sukker
1 spsk. salt
1 spsk. knuste peberkorn
10 nelliker
1 stang kanel
2 spsk. sandeltræ
1 tsk. allehånde
1 tsk. korianderfrø
1 rødløg i skiver
ENDVIDERE:
8 marinerede sildefileter
Kom eddike, sukker og salt og peber, nelliker, kanel, sandeltræ, allehånde, korianderfrø og rødløg i en gryde, og lad det småkoge i 5-10 minutter. Tag lagen af varmen, og lad den køle helt af.
Lad sildefileterne dryppe af, og skær dem i mindre stykker. Skold et sylteglas, og kom sildene i glasset. Hæld lagen på, og sæt sildene i køleskabet i mindst 2 dage, så de kan trække smag. Sildene kan holde sig i op til 14 dage i uåbnet glas. 



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Columbus Leth

Tranebærchutney

Brug Molasses Sugar eller mørk muscovadosukker. Begge dele giver en dyb, lækker smag.
Chutneyen passer super godt til næsten alt julemad, fra and til flæskesteg eller måske til en lammekølle, hvis julemaden er liiige lovligt overspillet.

Opskriften giver to små eller et stort glas.

300 g tranebær, evt. fra frost
1 æble, skrællet og i terninger
200 g Molasses Sugar
1 tsk. stødt ingefær
2 stjerneanis
saft og skal af 1 økologisk appelsin
saft og skal af 1 økologisk citron
½ stang vanilje
Kom halvdelen af tranebærrene samt æble, sukker, ingefær, stjerneanis, saft og skal af appelsin og citron og vaniljekorn og -bælg i en kasserolle, og lad det simre i ca. 15 minutter, til sukkeret er helt smeltet, og chutneyen er reduceret en smule. Kom de sidste tranebær i, og lad det hele simre i yderligere 5-10 minutter, til chutneyen er tyknet en del.
Skold et syltetøjsglas, evt. med 1 tsk. Atamon i, og fyld den varme chutney i glasset. Luk straks, og opbevar den koldt.
Chutneyen kan holde sig i 1 uge uden Atamon og i 1-2 måneder med. Holdbarheden er et par dage, når glasset er åbnet.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt