Tag-arkiv: sundt

38.16 04 Gode nødder

Citrussalat med valnødde dukkah

Kærlighed på en tallerken. Nyd citrus og granatæble nu…. For foråret er liiiige om hjørnet!

 

Opskriften er god som tilbehør til 3-4 personer.

 

Valnødde dukkah

75 g valnødder

1 tsk hele korianderfrø

1 tsk hel spidskommen

2 tsk jomfru i det grønne

2 tsk sesam

1 tsk flagesalt

Salat:

200 g blandede salater, gerne hjertesalat, radichio, rucola og rød egeblad

3-4 appelsiner

2 røde grapefrugter

1 rødløg

1 håndfuld mynte

200 g blød gedeost

kerner af ½-1 granatæble

 

Rist valnødderne let på en tør, varm pande. De skal bare have 1-2 minutter. Tag dem af og lad dem køle.

Rist koriander og spidskommen til de dufter, ca. 1 minut. Tag dem af og knus dem groft i en morter, kom valnødder ved og knus også dem. Rist til sidst jomfru i det grønne og sesam kort. Tilsæt dem til dukkahen.

Salat:

Skær skrællen af citrusfrugterne, også den hvide hinde. Skær frugterne i skiver.

Snit rødløg i fine både og vend citrus, salat, rødløg og mynte sammen med lidt olivenolie, salt og peber. Anret salaten toppet med brud af gedeost, granatæblekerner og dukkah og servér straks.

 

Opskrift & styling Louisa Lorang

Foto: Anders Schønemann

kyllingeboller

Kyllingeboller med asianslaw

Jeg er vild med den fyldige kålsalat, men mangler du ekstra fylde for at blive mæt, så kog ris til. Husk at koger du fuldkornsris, nedsætter du kogetiden ved IKKE at salte vandet.

 

Opskriften er god som hovedret til 2

 

 

Sojaglace:

1 dl soja

¼ dl limesaft

1 tsk revet ingefær

½ dl sukker

Kødboller:

1 lille løg

1 håndfuld koriander

1 tsk salt

2 kyllingebryster

1-2 spsk mel

1 æg

2 spsk sesamfrø

olie til stegning (f.eks. kokosolie)

Salat:

½ spidskål

¼ rødkål

2 gulerødder

1 grøn chili

Dressing:

2 spsk fiskesauce

1 tsk sukker

2 tsk fint revet ingefær

saft af 1 lime

 

 

Glace:

Kom det hele i en lav gryde og lad det simre i 5-6 minutter, til det er tyknet. Tag det af varmen.

Kødboller:

Hak løg, koriander og salt på en foodprocessor. Kom kylling i og hak massen fint. Tilsæt mel og til sidst æg. Blend kort og tilsæt sesamfrø.

Form ca. 10 -12 kødboller og steg dem i olie på en varm pande til de er gennemtilberedte (6-9 minutter).

Salat:

Snit kålen fint.

Skræl gulerødder og skær dem i tynde skiver eller lav dem til julienne.

Skær chili i tynde skiver.

Rør en dressing af fiskesauce, sukker, ingefær og lime og vend grøntsagerne med dressingen.

Servering:

Vend kødbollerne i sojaglace. Anret dem med lidt sesamfrø og servér straks med kålsalat og evt. ris.

 

TIP: Lav evt. ekstra sojaglace, den holder sig læææænge og er skøn som både dip eller dressing, f.eks. på en nudelsalat.

 

Opskrift & styling / Lorang

Foto: Anders Schønnemann

kombucha 1

kombucha

Kombucha er te med sukker, der fermenteres te med en scoby (symbiotic culture of bacteria and yeast), der omdanner sukkeret til alcohol, organiske syre og andre næringsstoffer.

Det giver en læskende, boblende drik, der har et lavt sukkerindhold og som blandt andet er med til at styrke dine tarme.

Jeg er vild med at drikke kombucha, og jeg må tilstå at jeg ikke pt. selv laver den, men oftest købe en og nyder, når jeg er lækker-tørstig! (lidt ligesom at jeg pt. kun kan passe kaktusser, så ingen surdeje og svampe).

 

Den søde:

Denne kombucha fra Equinox er sød og blid og kan næsten forveksles med sodavand. Den findes i helsekostbutikker landet over og online, f.eks. hos naturesource.dk

Fås i flere smags varianter Vejl. Pris 31,00 kr.

 

Den klassiske:

Håndlavet og klassisk fra Aarstiderne. Skøn og sødlig med fine, naturlige bobler.

Den kan købes hos Emmerys, Sticks’n’sushi og online hos aarstiderne.com

Fås i flere smags varianter Vejl pris. Ca. 33 kr.

 

Din egen!

Lav din egen kombucha med en scoby. Find en scoby gennem fermenterings og kombutchasider på f.eks. facebook, eller køb en online, f.eks. på fuglebjerggaard.dk.

Eller du kan bruge Aarstidernes klassiske kombutcha som starter!

 

Tekst & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

boennefritter

bønne-fritter (oh yes….)

Ja, du har nok set det før. Men jeg må altså også lige flashe dem! BØNNEFRITTER! Nope, det er ikke som fritter med remo. Men det ER virkelig godt!

 

Tilbehør til 2

 

Altså disse kan jeg bare snacke i en uendelighed! Men de kan selvfølgelig også bruges som tilbehør til alt fra bøffer til tofuburger J

 

200 g grønne bønner

100 g pankorasp

½-1 tsk cayennepeber

salt

2 æg, piskede

Mayo:

3 spsk skyr

1 spsk mayonnaise

2-3 tsk god chilisauce, gerne chipotle

lidt limesaft

salt

 

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl bønnerne, dryp dem godt af og nip enderne af dem. Bland panko med cayennepeber og salt og pisk æggene sammen med en gaffel.

Vend bønnerne i æg og derefter i panko.

Læg bønnerne i et lag på bagepapir på en bageplade og bag dem i 15 -20 minutter,t il de er sprøde udenpå og al dente i midten.

Rør imens skyr, mayonnaise og chipotle sammen. Smag til med salt.

Servér ”fritterne” med chipotlemayo.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

torsk-i-noeddecrunch

Torsk med nøddecrunch

Du kan igen spise torsk fra danske farvande med et MSC mærke.

Læs mere om den danske torsk i denne artikel.

 

Husk også at du godt kan bruge andre torskefisk – f.eks. lange, kuller eller lyssej.

 

Du kan bruge de nødder du vil. Her har jeg brugt mandler, pistacier og cashews.

 

Opskriften her er til 2-3 personer. Bruger du retten som hovedret, servér da gerne grove ris til. Og spæd evt. salsaen med snitte kål.

 

600 g torsk,

salt

Panering:

1 dl mandelmel

2 æg, piskede

150 g fint hakkede nødder

olie til stegning, f.eks. kokosolie (eller olivenolie og smør!)

Salsa:

1 stor mango

1 agurk

saft af 1-2 lime

1 tsk flydende honning

1 grøn chili, fint hakket

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

lidt fiskesauce

2 håndfulde koriander

 

Skær fisken i portionsstykker. Tjek at den er fri for ben og skind. Krydr den med salt.

Vend den i mandelmel, pisket æg og til sidst fint hakkede nødder.

Steg den i olie på en stor, varm pande ved middel varme, så den ikke brænder.

Steg den i ca. 4 minutter på hver side, eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt.

Salsa:

Skæl imens mangoen og skær kødet i skiver. Snit agurken i skrå, halve skiver og vend begge dele med limesaft, honning, chili, forårsløg og lidt fiskesauce. Vend koriander i lige inden servering.

Servér fisken med mangosalsa.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne