Mere med sund

Greenie Bowl

Greenie Bowl

Sådan laver du din Greenie Bowl

Blend spinat, broccoli, kiwi (med skræl men uden tut), druer, banan og æblemost i 1-2 minutter i din blender.
Anret greenien i to skåle eller dybe tallerkner og top med druer, spinat, kiwi, chia, banan og limebåde. Servér straks.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

2 bowls


Det skal du bruge:

2 håndfulde babyspinat
100 g broccoli
1 kiwi, uden tut
10 stenfri druer
1 banan
3 dl iskold æblemost
Topping:
lidt stenfri druer
lidt spinat
1 kiwi, halverede
2 spsk. chiafrø
1 banan, i skiver
limebåde

nudelsalat med rejer

Vietnamstyle nudelsalat med rejer

Sådan gør du:

Dressing: 

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint. 

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker og fiskesauce. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Nudler:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække møre (gentag med kogende vand, hvis nødvendigt).

Servering: 
Anret nudler, rejer, grønt og krydderurter i top store skåle. Dryp med dressingen. Servér straks og vend selv det hele sammen ved bordet. 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Lene Samsø

Hovedret til 2

Dressing:
1-3 fed hvidløg
1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)
½ dl limejuice
3 spsk. risvineddike
1-2 spsk. sukker
½ dl fiskesauce
Salat:
100 g tynde risnudler
200 g gode, pillede rejer
2-3 store gulerødder i julienne
½ agurk i halvmåner
1 rødløg i slanke både
1 håndfuld koriander
1 lille håndfuld mynte

Green smoothiebowl

Green smoothie bowl

Sådan gør du:

Blend grønkål, broccoli, spinat, kiwi, ingefær banan og æblemost.

Servér greenien i en eller to skåle. Top med æble, kiwi, druer og hampefrø.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

1-2 bowls

1 håndfuld grønkål

150 g broccoli

1 lille knold ingefær

2 kiwi med skræl, uden enderne

1 frossen banan

2-3 dl æblemost

Topping:

1 granny smith æble, i skiver

1-2 kiwi, halverede

Lidt grønne druer

2 spsk hampefrø

 

Brownie Bowl

Sådan gør du:

Blend spinat, kakao, banan, avocado, dadler og hasselnøddemælk.
Hæld smoothien i 1-2 skåle.
Top med banan, nødder, peanutbutter og kakaonips. Servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

1-2 styk

2 håndfulde babyspinat

2 spsk kakao

1 frossen banan, uden skræl

1 avocado

2 bløde dadler

2 dl hasselnøddemælk

Topping:

1 banan, i skiver
ristede hasselnødder

Peanutbutter

Kakaonips

nem avocadosalat

Nem avocadosalat

Dressing:

Kom soja, ingefær, sukker og limesaft i en kasserolle og lad det koge i et par minutter eller 4, til det er tyknet en smule. Hæld det i en lille skål og sæt det koldt indtil servering.

Salat:

Dryp blomkålen med lidt olie og salt.

Snit salaten og skær avocadoen i skiver.

Dryp det hele med en smule lime.

Anret salat, blomkål og avocado på store tallerkner. Drys med lidt sesamfrø og dryp med dressing.

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

Hovedret eller tilbehør til 2

Dressing:

1 dl soja

2 tsk revet ingefær

2 spsk sukker

2 spsk lime

Salat:

½-1 lille blomkål, i mundrette buketter

Lidt olie

Salt

1 romainesalat

2 avocado

Lidt lime

Lidt ristet sesam (gerne sort)

 

sød kartoffel og mango smoothie bowl

Sød kartoffel & mango smoothie bowl

Skær skrællen af mango og ananas. Skræl kartoflen og skær det hele i mindre stykker. Blend det med passionsfrugtkød og æblemost, til konsistensen er fin.

Anret i store skåle toppet med frugt i skiver, kokos og evt. lidt chiafrø.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

2 bowls

1 mango (gem lidt til topping)

½ ananas (gem lidt til topping)

1 sød kartoffel (ca. 150 g)

2 passionsfrugter

1 1/2  dl kold æblemost

2 dl isterninger

lidt kokos til pynt

ananas til pynt

mango til pynt

1 banan

evt. chiafrø

super lækker kakao-shake

Super lækker kakao-shake

Sådan gør du!

Blend kakaobønner, kakao, dadler, vaniljepulver, hasselmælk, rødbede, banan og isterninger. Blend i ca. 1 minut, eller til shaken er helt glat.

Servér straks med sugerør.

Prøv også min super nemme Piña Colada Bowl

l

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Ca. ½ liter

15 g kakaobønner

1 spsk. kakaopulver

3-4 bløde dadler, uden sten

2 tsk. vaniljepulver

2 dl hasselmælk

1 skrællet rødbede, ca. 150 g

1 moden banan

2 dl isterninger

søde kartofler med chimichurri

søde kartofler med chimichurri

Kartofler:

Skrub kartoflerne grundigt og flæk dem.

Gnid dem med en smule olivenolie og grill dem på en varm grill, gerne ved indirekte varme, så de får lang tid, og bliver møre og gyldne. Krydr dem med salt.

Chimichurri:

Hak hvidløg, persille, koriander og oregano fint. Hak chili fint, kassér frø og frøvægge,. Hvis du ikke vil have din dressing for stærk.

Bland hvidløg, koriander, persille, koriander og chili sammen. Rør eddike og olie i og smag til med salt.

Servering:
Anret de varme, søde kartofler på et fad, smuldr feta over, top med tomater, chimichurri og friske krydderurter. Servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

tilbehør til 6, hovedret til 3-4

Søde kartofler:

4-6 store, søde kartofler

Lidt olienolie

Salt

Chimichurri:

1 fed hvidløg

1 stor håndfuld bredbladet persille

2 store håndfulde koriander

1 lille håndfuld oregano

½ – 1 rød chili

½ dl rødvinseddike

½ dl olivenolie

Salt

Desuden:

100 g god fetaost

250 g små tomater, i kvarte

Lidt hakkede krydderurter, f.eks. koriander eller persille

 

 

Rødbedeslaw

Rødbedeslaw til julebordet

Bland ingredienserne til dressingen og smag den til med salt og peber. Kog rødbederne i 10 minutter, de skal ikke være færdige, men stadig være rå.

Rist valnødderne let på en tør, varm pande. Køl af og hak.

Skræl rødbeder og persillerod og skær begge dele, samt æble i julienne. Snit bladselleri fint og vend det hele med dressingen med valnødder og estragon og smag salaten til igen. Anret salaten og pynt med valnødder og estragon. Servér straks.

TIP: estragon giver en helt særlig, god smag, især til kød (tænk bearnaise) men slawen kan drejes i en helt anderledes og frisk retning, ved f.eks. at bruge dild i stedet. Så passer den pludselig til både fiskefilet og sild!

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Maria Warnke Nørregaard

Fra online magasinet Lorang&Co

4-6 personer

Dressing:

2 dl tyk yoghurt

2 tsk. dijonsennep

1-2 spsk. revet peberrod, efter smag

1 tsk. sukker

2 spsk. citronsaft

salt og peber

Fyld:

100 g valnødder

2-3 store rødbeder

1 persillerod eller pastinak

1 æble

2 stilke bladselleri

lidt hakket estragon

salt og peber

Pynt:

lidt hakkede valnødder

lidt plukket estragon

Power shot med ingefær og gurkemeje

Jeg fortrækker altid at min mad er økologisk, men især ingefær og gurkemeje. Vælger du øko, slipper du for at skrælle. Skub dog grundigt og tjek for jord.

Shottet kan i øvrigt laves uden gurkemeje.

OG disse shots er hotte! Er de for hotte, så tilsæt mere æble.

 

opskriften giver 4 shots eller ca. 3 dl

 

100 g ingefær (gerne øko)

1 citron, uden skal

2 æbler

50 g gurkemeje (gerne øko)

 

 

Juice det hele og nyd iskolde, hotte shots!

 

TIP: husk at gurkemeje smitter utroligt meget af, så pas på tøj og køkkengear!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Frøkiks

Super nemme kiks. Brug dem i madpakken, til ost, som snack – anytime!

Lad evt. ungerne lave dem, hvis du altså har unger!

 

Opskriften giver til plader.

 

2 ½ dl solsikkekerner

1 dl græskarkerner

½ dl chia

1 dl sesamfrø

1 dl hørfrø

3 ½ dl vand eller grøntsagsboullion

evt. salt

 

Bland det hele sammen og lad ”dejen” trække i 15 minutter.

Smør ”dejen” ud på bagepapir på en bageplade ca. 3-4 mm.

Bag ved 165 grader, varmluft i 30-40 minutter, eller til kiksene føles sprøde.

Afkøl og knæk dem i ønskede størrelser.

Opbevar køligt i op til 1 uge.

 

TIP: bliver de bløde, kan du give dem 5-10 minutter i ovnen.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: TV2

Tomatsuppe de luxe

Denne tomatsuppe er super nem og smager helt fantastisk. Jeg laver den uden chili og giver den en tur med stavblenderen, hvis mine unger skal spise med.

De er desuden store fans af, at få lidt grove pastapenne i.

 

Opskriften er til 2

 

300 g store, modne tomater

1 rød peberfrugt

2 fed hvidløg

1 løg

1 rød chili

1 squash

olivenolie

salt

4 dl mosede tomater

2-3 dl god grøntsagsbouillon

salt og peber

lidt frisk timian

Desuden:

1 (bøffel) mozzarella

1 håndfuld rucola

evt. brød

 

Tænd ovnen på 250 grader med grill.

Lav et kryds i bunden af tomaterne med en lille skarp kniv. Halvér løgene med behold skallen på.

Sæt tomaterne, med bunden i vejret, på bagepapir på en bageplade sammen med peberfrugt, hvidløg (i skal), løg og chili.

Skær squashen i grove tern.

Dryp det hele med en smule olivenolie og sæt det i den varme ovn, tæt på grillen. Vend grøntsagerne undervejs og grill dem i 10-15 minutter, til skindet krøller af tomaterne og det bliver sort på chili og peberfrugt.

Fjern forsigtigt skindet på chili og peberfrugt. Kassér kernerne. Pil skindet af tomater, løg og hvidløg og hak alle grøntsagerne groft.

Varm en gryde med lidt olivenolie i. Sautér grøntsagerne i olien i et par minutter. Kom mosede tomater på og spæd med bouillon.

Lad suppen boble i 5 minutters tid. Blend den hvis du vil, eller lad den være rustik. Smag til med salt og peber og lidt hakket timian.

Servér suppen i dybe tallerkner. Top med brud af mozzarella og rucola. Servér evt. med brød til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere opskrifter på lorangmini.dk & i ALT for damerne, hver uge!

Her kan du finde mine nyeste bøger