Mere med squash

Tofu-all-in-one-breakfast

Jeg er vild med tofu. Jeg vælger gerne en røget eller en marineret til retter som denne. De smager af mere. Jeg er især glad for den faste tofu fra Nagel, der fås hos helsekosten. Husk at silketofu ikke kan bruges til en ret som denne.

Jeg synes det er skønnest, at lave denne ret i små individuelle ovnfaste fade, så man kan snaske sin egen ret til.

Hovedret eller morgenmad til 3-4 personer

 

200 g tofu, gerne røget

2-3 portobello svampe

olivenolie

2 squash (eller 1 stor)

3 fed hvidløg

250 g babyspinat

3-4 spsk. soja eller tamari

4 æg

 

Tænd ovnen på 200 grader.

Skær tofuen i tern og svampene i skiver. Rist begge dele i olivenolie på en varm pande (den skal kunne gå i ovnen). Skær squashen i grove tern og kom dem med på panden. Rist et minut eller to. Skær hvidløget i tynde skiver og kom dem med i ½ minuts tid. Kom spinat på kort. Krydr med soja og slå fire æg ud, som til spejlæg, oven i alt det grønne, på den varme pande.

Sæt panden i ovnen i ca. 15 minutter, eller til æggene har sat sig.

Servér straks retten, evt. med groft brød til.

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Vil du have endnu flere af mine opskrifter, så tjek lorangmini.dk eller altfordamerne.dk

 

 

Pasta med svampe

Vælg en god fuldkornspasta. Er den frisk, går denne ret virkelig hurtig, men selv med en tørret (der ofte er grovere) kan du sagtens holde dig på 15-20 minutter. Er du ikke til klassisk pasta, kan du finde ret skønne pastaer af bønner og sojabønner i velassorterede supermarkeder.

Uanset om du bruger den ene eller den anden slags pasta, kan jeg godt lide at bland squashpasta med den kogte, varme pasta.

Brug de svampe du kan lide eller der er tilgængelige. Jeg har brugt østershatte, kejserhatte og champignon, til denne portion

 

Opskriften er god til 3 personer, gerne med en stor salat eller tomatsalat til.

 

500 g blandede svampe

olivenolie

2 fed hvidløg

salt

PASTA

300 g frisk fuldkornspasta

salt

1 squash

olivenolie

salt og peber

TOPPING

50 g parmesan
100 g rucola

lidt citronsaft

 

Sæt vand over til pasta.

Skær svampene i mundrette stykker og rist dem i olivenolie på en stor, varm pande. Lad dem stege let gyldne, snit hvidløget fint og tilsæt det. Steg det hele til hvidløget er let gyldnet og svampene lækre og helt gyldne. Krydr med salt.

Salt pastavandet og kog pastaen al dente. Hæld vandet fra den, men gem lidt. Kom pastaen på panden med svampene. Vend det hele rundt og tilsæt evt. en smule kogevand. Tag panden af varmen.

Lav spaghetti af squashen på en spirilizer eller med en tyndskræller. Vend den med resten af pastaen og krydr med salt og peber.

Anret i dybe tallerkner og top med revet parmesan og rucola vendt med lidt citronsaft.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter i ALT FOR DAMERNE hver uge – og på min mama-blog LORANGMINI.DK

squashpasta med citronsauce

Dette er den mest enkle non-pasta! Og så tager den 4 ½ minut at lave!!!

Enkel, smækker og lige til at spise som den er, eller måske med et stykke ristet fisk eller kylling og en tomatsalat?

Denne simple citronsauce, er naturligvis også god på rigtig (!) pasta. Just saying.

 

Opskriften er til 2-3 personer.

 

2 squash

CITRONSAUCE

¼ dl citronsaft (ca. 1 citron)

¼ dl olivenolie

50 g fint revet parmesan

salt og peber

1 dl kogende vand

 

Lav ”spaghetti” af de to squash med en spirilizer (eller lave brede ”pastaer” med en tyndskræller).

Pisk citronsaft med olie, parmesan, salt og peber. Pisk kogende vand i og vend straks squashen med dressingen. Smag til og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

All green phat thai

Denne version af den klassiske nudelret phat thai, er helt grøn! Ingen nudler, ingen rejer, men masser af grøntsager og smag.

Du kan sagtens skifte squashen med nudler, hvis du ikke vil undvære dem.

 

1 squash

2-3 spsk. limesaft

PAT THAI

200 g fast tofu

lidt olie til stegning

3 fed hvidløg

2 æg

¼ dl soja

1 tsk. agave (eller lidt sukker)

200 g broccoli

1 bundt forårsløg

100 g bønnespirer

½ dl østerssauce

evt. mere agave

TILBEHØR

limebåde

soja

 

Lav tynde strimler (nudler) af squashen på en spirilizer eller med en tyndskræller. Vend squashnudlerne med limesaft.

Skær tofuen i tern og steg den i olie på en varm pande. Den skal have 5-6 minutter i alt. Snit hvidløget fint og kom det med på panden efter et par minutter.

Tilsæt æg og lad dem stege til røræg.

Tilsæt soja, agave, små buketter af broccoli, snittet forårsløg og efter 1-2 minutter yderligere, bønnespirerene. Smag til med østerssauce og agave og tag straks panden af varmen. Vend squashnudler i og smag til igen.

Servér straks med lime og soja til.

 

TIP: Ristede peanuts er også skønne i retten

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Squashpasta a la cabonara

Jeg elsker pasta og det er ikke fordi jeg forsager det. MEN når nu at en squash smager fantastsik i stedet for traditionel pasta, er jeg klart fan af at bruge det ind imellem.

Så er der en ekstra grøntsag på middagsbordet og plads til en ekstra crossaint på søndag!

Du kan også sagtens blande pasta med squashstrimler.

Opskriften er til 2 personer.

1 squash
lidt citronsaft
salt
100 g pancetta (eller bacon) i strimler
evt. lidt stegeolie
2 fed hvidløg i tynde skiver
2 æggeblommer
1 dl piskefløde
salt og peber
2-3 spsk. citronsaft
masser af friskrevet parmesan
plukket oregano

Lav tynde strimler af squashen med en tyndskræller, eller lav spaghetti af squashene med en spiralizer.

Rist pancettaen i en stor, dyb pande. Brug evt. en smule olie, hvis nødvendigt.

Kom hvidløg i pancettaen, når den er sprød og gylden. Lad dem stege med lidt. Pisk æggeblommerne med fløde, og rør det i panden med pancettaen. Lad det varme igennem og tykne en smule, pas på, det ikke får for meget varme, så æggene koagulerer. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Vend den varme sauce sammen med squashen, og servér straks med plukket oregano og revet parmesan på toppen.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Grillet carpacciosalat

Super nem sommersalat. All-in-one. Spise den som den er eller med grillet, groft brød til.

Opskriften er til 3-4 personer.

1 roastbeef, 700-800 g
lidt olivenolie
salt og peber

PESTO
50 g smuttede mandler
50 g parmesan
¼ fed hvidløg
3-4 håndfulde basilikum
1 dl olivenolie
salt

SALAT
2 små squash
olivenolie
salt
1 radicchiosalat
1 hjertesalat
mild eddike
olivenolie

 

Brun roastbeefen i olivenolie, og steg den færdig i ovnen ved 200°, til den er 56-58° i centrum. Krydr med salt og peber.

Blend mandler, parmesan, hvidløg, basilikum og olivenolie i en minihakker eller i en foodprocessor. Smag til med salt.

Skær squasherne i aflange skiver. Gnid dem med olivenolie, og grill dem på en varm grillpande. Krydr med salt.

Pluk salaterne, og dryp dem med lidt olivenolie og eddike. Anret med squash, tynde skiver roastbeef og pesto. Servér straks, evt. med brød til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

squashmuffins

Jeg bruger disse muffins i madpakken, på søndagsmorgenbordet, som fødselsdagskager i vuggestuen og æder dem selv i smug, når jeg har sukkertrang.

Hvis du giver disse muffins 100 g honning er de ligeså søde som kager. Skru ned for honningen, hvis du vil have dem lidt sundere.

Opskriften giver ca. 16 styk

;

;

1 dl smagsneutral olie

50-100 g flydende honning

2 æg (m/l)

1 squash, fint revet (ca. 200 g)

75 g hakkede valnødder

75 g hakkede dadler

50 g morbær (eller rosiner)

1 dl rugmel

1 ¼ dl (stenkværnet) hvedemel

½ tsk. bagepulver

½ tsk. natron

2 tsk. kanel

1 knsp. salt

16 papirforme

Pisk olie, honning og æg sammen. Ko squash, valnødder, dadler og morbær i. Bland begge slags mel med, bagepulver, natron, kanel og salt og kom det hele i æggemassen. Sæt ca. 16 papirforme i en muffinform og kom 1 spsk. muffindej i hver. Bag dem ved 175 grader varmluft, i 20-25 minutter, eller til de er gennembagte.

Lad dem køle af inden du pakker dem i madpapir.

De grove muffins kan fryses.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

grillet svinekotelet med lynsyltede squash

Super nem aftensmad. Enten til gæster eller en flad onsdag. Vælg et ordenligt svin! Når de har været glade, smager de skønt. Vælg gerne koteletter med ben.

Opskriften er til 4 personer

4 tykke svinekoteletter

salt

1 tsk. fint revet citronskal (øko selvklart!)

saft af 2 citroner

2-3 spsk. flydende honning

salt

2 squash

lidt kørvel

evt. 400 g nye, små kogte kartofler – lune

Grill koteleletterne på en varm grill og drys dem med salt.

Rør citronskal, citronsaft og honning sammen. Skær squash helt tyndt, gerne på et mandolinjern og vend dem i dressingen. Smag til med salt og vend kørvel i lige inden servering. Kom evt. små lune kartofler i også. Servér grillede koteletter med squash – så er der aftensmad!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen

Pasta med squash og ricotta

Super nem og okay-sund aftensmad til 2 personer. 



2 squash
3 fed hvidløg i tynde skiver
lidt olivenolie
250 g ricotta
salt og peber
50 g hakkede valnødder
1 tsk. revet økologisk citronskal
salt og peber
ENDVIDERE:
250 g frisk pasta, f.eks. tagliatelle
salt
lidt revet parmesan
100 g rucola vendt med lidt citronsaft

Riv de to squash groft. Rist squash og hvidløg i olivenolie i en stor, dyb pande. Det skal ikke tage farve, men falde lidt sammen. Pisk ricottaen med 1-2 spsk. olivenolie. Kom den i panden til squasherne, og lad det varme kort. Vend valnødderne i, og smag til med salt og peber. Servér straks med kogt pasta, revet parmesan og rucola. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann