Tag-arkiv: spinat

spinatsalat

Lun spinatsalat

Jeg elsker denne lune salat sammen med en grillet kotelet! Det er en klassisk kombi af spinat, sprøde æbler og blå ost. Og det virker hver gang.

 

Tilbehør til 3-4

 

1 dl boghvede

salt

2-3 æbler

olivenolie

2 fed hvidløg

500 g spinat

salt

100 g blå ost, gerne blå kornblomst

salt og peber

 

Skyl boghveden og kog den mør i usaltet vand. Salt den efter ca. 15 minutter og dræn vandet fra den når den er helt mør.

Skær æblerne i både og rist dem i olivenolie på en varm pande. Krydr dem med salt.

Tag dem af panden. Snit hvidløget i tynde skiver og rib de groveste stilke af spinaten. Steg hvidløget let gyldnet i olivenolie på den varme pande. Kom spinat ved og lad den akkurat falde sammen. Krydr med salt og vend boghvede i.

Anret det hele på et fad. Top med æbler og blå ost og servér straks.

 

 

Opskrift og styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Flere opskrifter Altfordamerne.dk  & Lorangmini.dk 

 

 

 

spinat og boghvede

Boghvede med spinat og spejlæg

Det her er morgenmad der batter!

Og har jeg tid til det, er det laver jeg det også gerne selvom det er hverdag.

Ellers er retten skøn som en selvstændig grøn ret (måske med sprød salat til) eller som tilbehør, gerne til ristet fisk.

 

Du kan i øvrigt udskifte den røgede paprikaolie med god chilisauce anytime.

 

Opskriften er til 2 personer

 

 

1 ½ dl boghvede

salt

2 fed hvidløg

200 g spinat, ordnet

olivenolie

salt

½ dl revet parmesan

2 æg

3 spsk. olivenolie

½ tsk. stærk, røget paprika

 

Kog boghveden helt mør i usaltet vand, ca. 15-20 minutter.

Skær hvidløgene i tynde skiver og snit spinaten groft. Sautér begge dele i olivenolie på en varm pande. Lad spinaten falde sammen og smide lidt væde. Dræn overskydende vand fra boghveden og vend den sammen med spinaten på den varme pande. Krydr med salt og peber, tag panden af varmen og vend parmesan i.

Steg imens to spejlæg og rør lidt olivenolie med røget paprika.

Anret boghveden i to skåle eller dybe tallerkner. Top med spejlæg og dryp med olie. Servér straks.

 

 

Opskrift og styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Opskriften har tidligere være bragt i Alt for Damerne. Klik ind på deres site, der bugner med skønne opskrifter!

16_kiwi spinat aeble citron

Kiwi gone green

Du behøver bestemt ikke skære skrællen af kiwierne, men den træede ende tager jeg af, den smager ikke så godt.

Undlad citronen hvis dine kiwier ikke er super modne og søde.

 

Opskriften giver cirka 1/2 liter juice, og er fra min bog JUICE & CO, som du lige nu, kan købe for kun 100 kr. hvis du skriver koden:

januar  – i kuponfeltet.

 

OPSKRIFT

2 kiwier

½ citron

1 æble

1 pose spinat (ca. 250 g)

 

Skær enderne af kiwierne og skær skrællen af citronen.

Juice kiwi, citron, æble og spinat. Hvis du bruger en centrifuge, som f.eks. den fra Philips, som du kan vinde lige nu, er det bedst at “pakke” spinaten mellem to æble og kiwi.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

Spinat med aeg

LUN SPINATSALAT MED POCHEREDE ÆG

Dét er præcis hvordan en morgenmad 1. januar bør se ud! Godt nytår…..Jeg glæder mig så meget til 2015.

Pocherede æg er meget nemmere end det lyder til. Saltet i vandet og eddiken ved æggene er begge vigtige, fordi det hjælper ægget med at samle sig. Har du lyst, kan du servere skøn parmaskinke til og er du ekstra sulten, er ristet rugbrød super godt til.

 

Opskriften er god til 2 personer

 

DRESSING

1 tsk. dijonsennep

1 tsk. grov sennep

2 tsk. flydende honning

2 spsk. hvidvinseddike

3 spsk. olivenolie

salt

ÆG

1-2 spsk. salt

4 spsk. hvidvinseddike

4 æg

kogende vand

SPINAT

2 fed hvidløg

lidt olivenolie

400 g ung spinat

salt

DESUDEN

lidt hakket purløg

 

Rør dijon og grov sennep sammen med honning, eddike og olie. Smag dressingen til med salt.

Sæt vand over i en kasserolle. Kom godt med salt i.

Kom 2 spsk. eddike i en lille skål og slå 2 æg ud i skålen.

Pisk i det kogende vand, så du laver en strøm og dermed en fordybning i midten. Hæld æggene ned i ”hullet” i midten og skru ned for varmen, så vandet forbliver lige under kogepunktet.

Lad æggene ligge i vandet i 2 ½ -3 minutter. Tag dem op med en hulske, trim evt. kanterne og gentag med de næste to æg.

Snit imens hvidløget i tynde skiver.

Rist det på en stor, varm pande i lidt olivenolie, til det er let gyldent. Kom spinaten på og lad den akkurat falde sammen. Krydr med salt. Dryp spinaten af i en si, hvis nødvendigt

Anret spinaten på 2 tallerkner. Top med æg, dressing og et drys purløg. Servér straks.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Blå Bretagne

spinat smoothie

Spinat smoothie

Brug denne smoothie som morgenmad, ”slik” eller mellemmåltid. Den mætter utroligt godt og smager fantastisk. Er du hardcore, kan du blende spinat med grønkål, avocado, bladselleri eller helt andre skønne grøntsager, for en mere ”voksen” greenie. Denne er klart børnevenlig og god til slikmunde.

Jeg bruger babyspinat, fordi det er hurtigt at skylle og spinaten er så fin at den er nem at blende ud.

Og så er den virkelig nem og hurtig at lave.

 

Her er nok til 2-3 personer.

 

1 mango

1 banan

50 g babyspinat

1 ½ dl iskoldt vand

 

Skær mangokødet fri fra stenen og skær skindet af. Pil bananen og blend mangokød, banan, spinat og vand til en fin lysegrøn smoothie.

Nyd iskold.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann