Tag-arkiv: spinat

1 Sweetie Greeenie

Sweet greenie

Denne greenie kan drikkes en tidlig morgen, eller pakkes i madpakken som en dejlig snack. Pak den med et køleelement eller: BONUS! Frys den ned og kom den i din madpakke frossen. Så holder den madpakken kold og kan drikkes, når den er tøet op (2-4 timer, alt efter hvad du fryser den i og hvor varmt det er.

Opskriften er fra min nyeste bog SUPER SNACKS og giver 2 store greenies.

I øvrigt er den testet og godkendt af baby 1 år, dreng 6 år og pige 9 år 🙂 (og et hold af Go Morgen Danmark-folk!)

 

Du skal bruge:

1 moden banan

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

1 grønt æble, gerne granny smith

3 dl god æblemost

lidt citronsaft

evt. lidt fint revet ingefær

 

Kom banan, avocadokød, spinat, æble (med skræl men uden kernehus) og æblemost i en blender og blend i 1 minuts tid. Smag til med citronsaft of evt. lidt ingefær og fyld din greenie på flaske. Hold den helst kold!

Nyd den med sugerør, som mellemmåltid, ”frugt”, eller som en del af din frokost.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen fra bogen SUPER SNACKS

ananas og kokos smoothie

Piña colada power

Om du vil servere i en skål med dejlig topping, eller blot i et glas med sugerør er op til dig. Begge dele er skønt.

Shaken her er super sød og lækker og et godt sted at starte, hvis du vil have hele familien med!

I denne uge har jeg  shake og smoothie opskrifter i ALT for Damerne. Det ligger i kiosken netop nu, hvis du vil tjekke dem ud. 

Her er nok til 2 personer

½ ananas

50 g frisk kokos

3 dl mandelmælk

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

lidt limesaft

Evt. topping:
lidt frisk kokos

Lidt chiafrø

Evt. lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)

 

Skær skræl og stok af ananassen og kassér det.

Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat sammen i en blender i 1-2 minutter. Smag til med lime.

Servér straks i et glas eller i en skål med dejlig topping.

 

TIP: Det er altid skønnest med en kold shake. Opbevar alle ingredienserne i køleskab, så du kan nyde din shake kold.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

spinatsalat med løg

Lun spinat salat med bagte løg

 

Jeg er vild med store, fyldige og simple salater som denne.

Servér den som tilbehør til grill eller en søndagssteg? Eller brug den som en hovedret en grøn dag.

 

Normalt er jeg fan af babyspinat, fordi det er så nemt at skylle. Men til en salat som denne, er det dejligt med en stor, smagfuld spinat, der akkurat er faldet sammen på en varm pande.

 

Opskriften er til 2-3 personer som hovedret eller 5-6 personer som tilbehør

 

Løg

3-4 rødløg

olivenolie

1 spsk. flydende honning

1-2 spsk. mild eddike

salt

Linser

2 dl sorte linser

1 spsk. flydende honning

1 spsk. dijonsennep

4 spsk. mild eddike, f.eks. æbleeddike

5-6 spsk. olivenolie

salt

Spinat

5-600 g smuk spinat

5 fed hvidløg

olivenolie

salt

150 g blød fårefeta

 

Pil løgene. Halvér dem og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Dryp dem med olivenolie, honning, eddike og salt og bag dem ved 185 grader i 30-40 minutter, eller til de er møre og skønne.

Skyl linserne og kog dem møre i usaltet vand, ca. 20 minutter. Dryp dem godt af.

Rør honning, sennep og eddike sammen og pisk olien i. Vend de lune linser med dressingen og smag til med salt.

Skyl spinaten grundigt (flere gange). Rib de groveste stilke fra, hvis nødvendigt.

Skær hvidløget i tynde skiver og rist det gyldent i olivenolie på en varm pande. Kom spinat på og lad den akkurat falde sammen. Krydr med salt.

Anret spinaten toppet med linser, feta og løg og servér lun.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

kornotto

Kornotto

Denne ret er naturligvis inspireret af risotto. Men den er sundere og proppet med grønt! Vær obs på at yoghurten ikke kan tåle at varme med. Den skal altså bare vendes i ottoen lige til sidst, for at gøre det hele cremet.

Opskriften er til 3-4 personer

2 ½ dl perlerug

salt

3 fed hvidløg

2-3 slanke porrer

300 g babyspinat

1 dl revet parmesan

1 ½ dl græsk yoghurt, 10 %

salt og peber

lidt citronsaft

1 bundt brøndkarse

2 dl bælgede ærter

lidt revet parmesan

Kog perlerugen mør og salt den.

Skær hvidløget i tynde både og skær porrerne i skiver. Sautér begge dele i olivenolie i en stor, varm, dyb pande. Det skal ikke tage farve.

Hak spinaten og kom den med på panden med porrer. Lad den falde sammen. Tilsæt kogt perlerug og parmesan og kog op. Smag til med yoghurt, salt, peber og citron.

Anret kornottoen toppet med brøndkarse, ærter og parmesan og servér straks.

Servér gerne salat til.

TIP: hvis du vil have din kornotto ekstra cremet, kan du vende mascarpone i til sidst!

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

kornotto Italianstyle

Grøn fuldkorns-risotto

Det tager laaaaaaaaang tid at lave en fuldkornsrisotto. Men det er virkelig godt! Og så batter det liiidt mere end den klassiske hvide. Nyd denne grønne version der virkelig smager af dansk sommer.

I denne uge er der flere sunde italien-style opskrifter i Alt for Damerne – Hvis du nu er mere sulten……

 

Og brug selvfølgelig også gerne andre grøntsager. F.eks. asparges, squash, blomkål eller måske radiser.

 

Opskriften her er god som hovedret til 4, mellemret til 6

 

3 dl fuldkorns ris

3 fed hvidløg

1 løg

olivenolie

1 dl hvidvin

2 liter grøntsagsboullion eller hønsebouillon

10-12 små perleløg, gerne røde

3 dl frisk bælgede ærter

150 g babyspinat

150 g ricotta

50 g revet parmesan

 

Skyl risene. Hak hvidløg og løg fint.
Sautér hvidløg og løg i olivenolie i en varm, dyb pande. Kom ris ved og sautér 1 minuts tid, uden at noget af det tager farve.

Hæld vin på og kog op. Tilsæt bouillon lidt af gangen og rør jævnligt i risene. Det tager ca. 1- ½ time for risene at blive møre, så vær tålmodig.

Halvér de små løg og tilsæt dem de sidste 3 minutter. Giv ærterne 1 minut og spinaten ½. Rør til sidst ricotta i og smag til med salt og peber.

Tag panden af varmen og vend parmesan i.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønneman

Flere opskrifter på lorangmini.dk