Mere med sød snack

Frugtkonfekt med kakao og havregryn

Jeg elsker lækre frugt- og nøddebarer, og køber dem også ofte – selvom de koster en formue. Når jeg har tid laver jeg dem dog selv, for det er viiiiirkelig nemt.

Tril konfekten til kugler eller form små “konfektbrød” og pak dem i madpapir. Mine unger elsker dem, både i madpakken og som slik. Også når vi fejrer fødselsdag i vuggestuen!

200 g bløde dadler, uden sten

200 g bløde figner

1 spsk. kakao

50 g mandler

50 g havregryn

1 nip salt

 

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend dem til en grov masse. Tril konfektkugler eller form små frugtstænger. Pak dem i madpapir, eller små fryseposer og kom dem i madpakken.

De holder sig i mindst en uge i køleskab.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang