Tag-arkiv: sød chilisauce

Kødboller med blomkålsris

Kødboller med blomkålsris

Super nem hverdagsmad, med skønne “blomkålsris” der har fået et asiatisk touch med koriander, lime, mynte og avocado.

Servér gerne endnu en sprød kålsalat til.

 

Opskriften er til 2 personer.

 

KØDBOLLER

400 g hakket svinekød

2 spsk. fiskesauce

1 spsk. revet løg

1 æg

2 spsk. mel

lidt hakket koriander

lidt olie til stegning

3-4 spsk. sød chilisauce

1 spsk. sesamfrø

BLOMKÅLSRIS

1 lille blomkål

saft af 2 lime

½ dl olivenolie

salt

1 avocado

2 håndfulde koriander

2 håndfulde mynte

 

Rør kødet med fiskesauce, løg, æg, mel og koriander. Form farsen til kødboller og steg dem i olie på en varm pande i 5-7 minutter, eller til de er gennemtilberedte. (steg dem evt. færdige i en varm ovn). Vend dem med sød chilisauce og drys dem straks med sesamfrø lige indne servering.

Pil bladene af blomkålen og kassér dem. Riv blomkålen på den grove side af et rivejern. Vend det med limesaft og olivenolie og smag til med salt.

Skær avocadoen i tern og hak koriander og mynte.

Vend det hele sammen – smag til igen og servér straks med kødboller

Opskrift & foto: Louisa Lorang