Tag-arkiv: sød basilikum

musinger i rød karry

Muslinger i rød karry

Det her er billig, okay-sund og virkelig nem hverdagsmad!

Muslingerne er god nu og simpelthen så billige. Nyd en lettere version ved at skære ned på kokosmælken.

Spis ris til, eller spis dem med groft brød.

Vil du se hvor nemt det er? Så se med i Go Appetit på mandag! TV2 17:20.

 

 

1 kg muslinger

1 løg, i både

2 fed hvidløg, i tynde skiver

lidt olie til stegning

2-4 spsk. rød karry

1 dåse kokosmælk, 400 g

1 dl vand

1 tsk. sukker

2 spsk. fiskesauce

250 g cherrytomater

2 gulerødder, i julienne

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

1 potte thai basilikum, plukket

lidt lime

ENDVIDERE

kogte ris

limebåde

Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget og kassér muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry på og lad det stege med. Tilsæt kokosmælk, vand, sukker og fiskesauce og lad det koge op. Kom muslingerne og i saucen og læg låg på. Lad det dampe i 3-4 minutter under låg, eller til muslingerne har åbnet sig. Kom gulerødder og forårsløg i og lad det koge op. Tag gryden af varmen. Tilsæt thaibasilikum og smag til med lidt limesaft. Servér straks med limebåde og ris til. Kassér eventuelle muslinger der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Regi: Emile Henry & Eva Trio

Kylling med sprøde grøntsager

Kylling med sprøde grøntsager

Super nem hverdagsmad der tager 20-25 minutter at lave.

Se masser af super lækker hverdagsmad, hver aften, mandag – fredag i Go Appetit, TV2 klokken 17.20

Opskriften er til 2 personer.

2 kyllingebryster

lidt olie til stegning

3 fed hvidløg

1 lille knold ingefær, ca. 40 g

½ broccoli (ca. 200 g)

1 rødløg

1 rød peberfrugt

75 g sukkerærter eller slikærter

150 g nudler

2 tsk. sukker

1 dl østerssauce

1 dl vand

1 håndfuld thaibasilikum

TOPPING
75 g rå cashewnødder

1 spsk. olie til stegning

2 spsk. sesamfrø

1 tsk. chiliflager

saft af ½ – 1 lime

 

Sæt vand over til nudler.

Skær kyllingebrysterne i strimler.

Skær hvidløgene i skiver og skræl ingefærren og skær den i strimler, eller hak den.

Del broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, hvis nødvendigt.

Sæt wokken over med en smule olie og varm den godt op.

Skær rødløget i både.

Brun kyllingen i lidt olie i en stor, varm wok

Skær peberfrugten i strimler og snit evt. sukkerærterne eller lad dem være hele.

Kog nudlerne i et par minutter, eller til de er møre. Hæld vandet fra dem.

Tilsæt sukker, hvidløg og ingefær til kyllingen og lad det stege kort. Tilsæt derefter broccoli, østerssauce og vand og kog op i ca. 1-2 minutter.

Rist imens cashews i lidt olie på en lille, varm pande. Kom sesam, chili og lime på panden og stege kort.

Tilsæt løg, peberfrugt og sukkerærter til kyllingen og lad det hele koge i 1-3 minutter, alt efter hvor sprøde du vil have dine grøntsager. Smag til. Vend thaibasilikum i lige inden servering.

Servér straks den lynstegte kylling med nudler og et drys cashewknas.

Opskrift & foto: Louisa Lorang
Muslinger med rodkarry01

muslinger a la thai

Virkelig en af mine favoritter. Jeg kan godt lide at have perlebyg i retten. Så har jeg alt hvad jeg behøver i en skål. Men du kan vælge at serverer ris, nudler eller måske brød til retten, hvis du er mere til det.

Være lige obs på at der er utrolig meget foreskel på hvor stærk en rød karrypasta er. Så mængden er bestemt vejlendende. Smag til!

Opskriften er til 2-3 personer.

1 kg blåmuslinger

2 løg i både

2 fed hvidløg i tynde skiver

olie til stegning

1-3 tsk. rød karry

1-2 tsk. sukker

1 dåse kokosmælk, 400 ml

1/2-1 dl vand

2 gulerødder i julienne (tynde strimler)

1 dl perlebyg, kogte

1/2  bundt forårsløg, i tynde skiver

1/2 potte thaibasilikum, plukket

limesaft

2 spsk. fiskesauce

ENDVIDERE:

limebåde

Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry og sukker på, og lad det stege med. Tilsæt kokosmælk og vand  og lad det koge op. Kom muslingerne og gulerødderne i saucen, og læg låg på. Lad det dampe i 3-4 minutter under låg, eller til muslingerne har åbnet sig. Kom forårsløg i, og tag gryden af varmen. Tilsæt thaibasilikum, og smag til med lidt limesaft og fiskesauce. Servér straks med limebåde til.

Kassér eventuelle muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen