Mere med smør

Salat med smørristet knoldselleri

Selvom dagen er længere og morgenen lysere, er der stadig plads til rødder på menuen.

Knoldsellerien er nem og altid taknemmlig, ikke mindst når den er ristet i smør!!

Nyd denne simple salat som tilbehør til fisk, kød eller om en simpel vegeret.

Har du ekstra dildsalt, kan det holde sig i 2 dage i køleskab. OG det er super godt på fisk, æggemadder eller bare på dampet grønt.

 

Opskriften er god som tilbehør til 4 personer

 

1 knoldselleri

100 g smør

2 bundter vild brøndkarse

lidt citronsaft

DILDSALT

1 håndfuld dild

3 spsk. flagesalt

 

Skær skrællen af sellerien og kassér den. Skær sellerien i både.

Smelt smørret i en kasserolle. Klar det, ved at hælde alt det klare smør på en pande og kassere vallen (det hvide).

Steg sellerien ved middel varme i det klare smør. Den skal have 5-7 minutter, eller til den er mør, men stadig har en smule bid.

Anret brøndkarsen på et fad, dryp den med citronsaft.

Knus dild og salt i en morter og drys saltet på sellerien.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter i ALT FOR DAMERNE & på LORANGMINI.DK

Hashbrown-vafler med stenbiderrogn

I denne uge, i ALT FOR DAMERNE,  siger jeg farvel til nogle af vinterens grøntsager (og venter på forår!)

Her er en af opskrifterne fra ugens blad. Vil du have flere grønne, sunde opskrifter, så stik i kiosken efter ugens ALT FOR DAMERNE.

Det her er noget af det sejeste længe. Jeg blev lykkelig af at hive perfekte rodfrugt vafler ud af mit vaffeljern.

De er ikke sprøde, men bløde som hvidt brød. Tilsæt mere smør, hvis du vil have dem sprøde. Jeg er vild med denne artige version.

 

Opskriften giver 4 vafler – nok til 2 personer, eller som en lille forret til 4 personer.

 

1 stor persillerod

1 bagekartoffel

1 spsk. smeltet smør

2 æg

2 tsk. salt

1 tsk. bagepulver

lidt smeltet smør til vaffeljernet

TOPPING

2 kogte æg

150 g renset stenbiderrogn

2-3 spsk. skyr

1 tsk. olivenolie

lidt hakket rødløg

½ bakke karse

 

Skræl kartoffel og persillerod og riv begge dele groft. Klem væden fra dem og vend dem med smeltet smør, æg, salt og bagepulver.

Pensl vaffeljernet med lidt smør. Sæt det på lav varme, hvis du har indstillinger og steg vaflerne i det varme jern. Sæt dem på rist mens du steger færdig.

Anret vaflerne toppet med æg, skyr, rogn, hakket løg og karse.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Husk også at kigge forbi min mama-blog LORANGMINI.DK

 

 

Artiskokker med pisket smør

Den nemmeste måde at spise artiskokker på er at koge dem hele. Og det er bestemt ikke den ringeste. Her med pisket smør med god syre fra både kærnemælk og eddike.

 

Så er det bare at plukke bladene af artiskokken, dyppe den i smør og salt og skrabe den fine kød af med tænderne. Til sidst kommer du til bunden, som naturligvis også spises med smør og salt.

 

Nok til 4 personer

 

 

 

INGREDIENSER

4 artiskokker

1 økologisk citron

salt

SMØR

125 g smør

½ dl kærnemælk

2 spsk. hvidvinseddike

 

Knæk stilkene af artiskokkerne og skyl artiskokkerne. Kom dem i en gryde med kogende, letsaltet vand, sammen med saft af 1 citron og de pressede citronskaller. Lad artiskokkerne koge i ca. 20 minutter, alt efter størrelse. Du kan evt. lægge en lille tallerken øverst i gryden, for at holde artiskokkerne nede.

 

Tjek om de er færdige ved at trække et blad af. Kommer det nem af, er artiskokken færdig. Lad dem dryppe af i en sigte med bunden i vejret.

Pisk smørret hvidt med en elpisker. Pisk kærnemælk i og smag til med eddike.

Servér de dampede artiskokker med blødt, pisket smør

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen /Skovdal & Skovdal

Jødekager

Min morfar lavede altid jødekager da jeg var barn. De var papirstynde og proppet med kanelsukker og mandler. Verdens bedste! Mine er også gode, men de slår ikke min morfars……..

Opskriften giver en hel-masse-kager

250 g mel

½ tsk. hjortetaksalt

125 g sukker

1 nip salt

200 g koldt smør

1 æg, pisket

ENDVIDERE

Mel til udrulning

Evt. et æg til

1-3 spsk. koldt vand

½ dl sukker

1 spsk. kanel

hakkede mandler

 

Bland mel, hjortetaksalt, sukker og salt. Skær smørret i tern og smuldr den i melet. Når smør og mel har konsistens som brødkrummer, kan du samle dejen med en smule af ægget. Pak dejen i film og sæt den koldt i 30 minutter.

Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og stik småkager ud med et lille glas eller en udstikker, 4-5 cm. Læg småkagerne på bagepapir på bageplader.

Pisk resten af ægget, eller evt. et nyt med koldt vand. Bland sukker og kanel. Pensl kagerne med æggestrygelse og drys med lidt mandeler og kanelsukker på hver kage. Bag kagerne ved 200 grader i 6-8 minutter. Lad småkagerne køle af på pladen.

Opbevar de helt afkølede småkager i en kagedåse i op til 1 uge.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

 

Lemoncurd

Dette er verdens nemmeste lemoncurd. Og selvom jeg laver den med lidt spring-over-hvor-gærdet-er-lavest-løsninger, lover jeg at den smager fantastisk!

Brug den på knækbrød, skorper, bisquits, i kager eller rør dn i mascarpone og brug den som den mest fantastiske kagecreme.

Opskriften giver 3 små glas

 

 

3 økologiske citroner, ca. 700 g

ca. 700 g sukker

75 g smør

4 pasteruriserede æggeblommer

Skur citronerne og vej dem. Vej ligeså meget mængde sukker af, som citronerne vejer.

Kog citronerne under låg i ca. 1 1/2 time, eller til de er helt møre. Tjek hele tiden at de er dækket af vand.

Kom de varme citroner i en blender sammen med sukkeret og blend, til massen er glat og sukkeret er opløst. Tilsæt smør og tilsidst æggeblomme.

Fyld lemoncurden på skoldede glas og sæt den i køleskabet.

Holdbarhed mindst 1 mdr.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Æg i toast

Virkelig nemt og både morsomt og skønt at spise. Smør, toast og æg! Hvem bliver ikke glad af det?

Opskriften giver 6 styks. Beregn 1-2 per person, alt efter hvad der ellers er på menuen.

6 skiver groft toastbrød

75-100 g smeltet smør

6 æg

salt

TILBEHØR
sprød bacon

tomatsalat

ketchup

Skær skorpen af brødene og kassér dem (eller brug dem til at fodre ænder). Rul brødet fladt med en kagerulle og pensl begge sider med smør. Kom dem i smørsmurte muffinformene og slå et æg ud i hvert brød. Krydr med salt og bag æggene ved 200 grader, varmluft i ca. 20 minutter. Eller til æggene er tilberedte og brødet er sprødt. Servér straks, gerne med sprød bacon, tomatsalat og ketchup.

TIP: steg din bacon i den varme ovn, mens du bager æg. Læg det på bagepapir og steg det i 15-20 minutter, eller til det er sprødt.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Finskbrød

Helt igennem mormor-agtige finskbrød. Bedre bliver det bare ikke.

opskriften giver 40-50 stk.

200 g smør
250 g hvedemel
50 g sukker


ENDVIDERE:
1 æg
1 spsk. koldt vand
50 g mandler, hakkede
50 g perlesukker
Skær smørret i terninger, og bland det med mel og sukker, til dejen er samlet. Du kan gøre det i hånden eller komme det hele i en foodprocessor og lade den gøre arbejdet for dig. Pak dejen i film, og læg den i køleskabet i ½ time.
Tag dejen ud, tril den til fingertykke pølser, og skær dem i 3-4 cm lange stykker. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Pisk æg og vand sammen, og pensl finskbrødene med æggestrygelsen. Bland mandler og sukker sammen, og drys det på kagerne.
Bag dine finskbrød ved 200° i 8-10 minutter. Lad dem køle af på rist. 


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Æblecrumble

Nem dessert der smager fantastisk. Servér den varm eller lun og ofte!

 

Opskriften er til 6 personer.

 

150 g mel

50 g havregryn

50 g valnødder

125 g koldt smør

50 g sukker

1 knsp. salt

ENDVIDERE

6-7 æbler, 800 g

2 tsk. stødt kanel

½ tsk. stødt kardemomme

1 ½ spsk. rørsukker

 

Bland mel, havregryn, valnødder, smør, sukker og salt i en foodprocessor. Den skal ligne krummer.

Skræl æblerne og skær dem i tern. Vend dem med kanel, kardemomme og sukker og fyld dem i en tærteform, ca. 25 cm. Top med dejen (stadig som krummer) og bag kagen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Servér den lun med flødeskum, cremefraiche eller vaniljeis.

HER kan du se en video, hvor jeg laver crumble

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Tærteformen er fra Emile Henry

Små citronmåner

Endnu engang er det hyggeligt at kagerne er små. Spis flere hvis du vil – det er nemlig ikke for at være hellig. men bare fordi at små ting, smager tit bedst!




Opskriften rækker til 8 personer.

250 g blødt smør
250 g sukker
½ stang vanilje, kornene
3 små æg
250 g mel
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
fintrevet skal af 1 øko citron
smør til formenen
GLASUR
2 spsk. past. æggehvide
3 spsk. citronsaft
3 ½ dl flormelis
ENDVIDERE
øko citronskal i julienne
Pisk smør og sukker luftigt med vaniljen. Kom æggen i et ad gangen. Bland mel, bagepulver  og salt sammen og vend det i massen sammen med revet citronskal.
Smør 8 små ringforme med smør og sæt dem på en bageplade på bagepapir. Fyld dem med dej lidt mere end halvt op. Bag kagerne ved 180 grader i ca. 30 minutter, eller tjek med en tandstik. Køl kagerne helt af og skær dem over i halve.
Rør æggehvide med citronsaft og flormelis. Fordel glasuren på kagerne. Pynt med julienne af citronskal

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt

Oldschool appelpie

Fastelavnsboller a la Aarstiderne

Det er næsten fastelavn – og Sanne Venlov og jeg har lavet to slags fastelavnsboller.
Tjek dem ud her:


FASTELAVNSBOLLER

Aarstidernes fastelavnsboller
24 små boller
Dej?
3,5 dl mælk
100 g smør
42 g gær
450 – 500 g hvedemel?
½ tsk salt?
50 g sukker
Endvidere
1 æg, pisket med 2 spsk. koldt vand, til pensling
Fremgangsmåde?Smelt smørret og lad det køle af. Opvarm mælk til den er lunkent. Rør gæren ud i mælken. Sigt mel, salt, sukker ned i skålen til mælken og rør det smeltede smør i. Ælt til en glat dej. Hvis dejen er for fugtig, tilsættes lidt mere mel. Lad dejen hæve 30-45 minutter. Ælt dejen igennem på meldrysset bord. Del den i 12 stykker og rul dem til fine ensartede boller. Sæt dem på en plade med bagepapir og lad bollerne efterhæve lunt i ca. 30 minutter. Pensl fastelavnsbollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225° C i 12-15 minutter. Lad bollerne køle af inden du fylder dem med creme og pynter dem.
Den feminine
Fastelavnsboller med rosenskum og rødbedeglasur
12 små fastelavnsboller
3 dl piskefløde
1-2 spsk. flormelis
2-3 spsk. rosenvand
Glasur
1 spsk. fløde
1 spsk. rødbedesaft
2,5 dl flormelis
Flæk fastelavnsbollerne. Pisk fløden til blødt skum og pisk flormelis og rosenvand i. Rør fløde med rødbedesaft og rør flormelis i til glasuren er blank og har en dejlig tæt, men ikke tyk konsistens. Fyld rosenskummet i bollerne og top med rødbedeglasur. Server straks eller lad bollerne stå koldt indtil servering.
Den maskuline
Fastelavnsboller med sveskeskum og cognac
150 g svesker
1 dl cognac
3 dl piskefløde
1 -2 spsk. flormelis
Endvidere
12 små fastelavnsboller
flormelis
Hak sveskerne ret fint og kom dem i en skål med cognac. Lad dem trække i mindst 1 time, eller gerne natten over i køleskabet. Pisk fløden til blødt skum og pisk flormelissen med til sidst. Blend sveskerne med cognacen og vend forsigtigt svesker og flødeskum. Flæk bollerne og fyld dem med sveskeskum. Drys bollerne med flormelis og servér straks eller sæt dem koldt indtil servering.
 
Opskrift: Sanne Venlov & Louisa Lorang

Mini jule-cupcakes

Gode til gaver eller lige til at hapse i een mundfuld. Giv dem sølvkugler som  her, eller fyr op for et større bling-bling-show når du pynter.
 
Opskriften giver 25-30 små kager
 
CUPCAKES:
100 g blødt smør
175 g sukker
2 små æg
saft og revet skal af 1 økologisk citron
½ dl blå birkes
250 g mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1 spsk. vaniljesukker
1 knsp. salt
200 g cremefraiche 38 %
34 minipapirforme eller 12 store papirforme
GLASUR:
1½ pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
1 knsp. salt
ca. 4½ dl flormelis
ENDVIDERE:
sølvkugler eller andet glitter til pynt
Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Kom æggene i et ad gangen, mens du fortsat pisker. Tilsæt citronsaft, citronskal og birkes. Sigt bagepulver, natron, mel og vaniljesukker i, og tilsæt salt. Vend derefter cremefraichen i, til dejen er godt blandet.
Fordel dejen i muffinforme foret med papirforme. De skal ikke fyldes helt op.
Bag kagerne ved 165° varmluft (175-180° i almindelig ovn) i ca. 20 minutter for de små og 30-35 minutter for de store, eller til de er gennembagte.
Lad dem køle helt af, inden du giver dem glasur.
Pisk æggehviden med salt, og tilsæt derefter flormelis lidt ad gangen, til glasuren er sej og blank. Pynt kagerne med rund hånd, og top med glitter. Lad glasuren størkne helt (det tager et par timer), inden du pakker dem. 
 
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Tia Borgsmidt