Tag-arkiv: smoothie

1 Sweetie Greeenie

Sweet greenie

Denne greenie kan drikkes en tidlig morgen, eller pakkes i madpakken som en dejlig snack. Pak den med et køleelement eller: BONUS! Frys den ned og kom den i din madpakke frossen. Så holder den madpakken kold og kan drikkes, når den er tøet op (2-4 timer, alt efter hvad du fryser den i og hvor varmt det er.

Opskriften er fra min nyeste bog SUPER SNACKS og giver 2 store greenies.

I øvrigt er den testet og godkendt af baby 1 år, dreng 6 år og pige 9 år 🙂 (og et hold af Go Morgen Danmark-folk!)

 

Du skal bruge:

1 moden banan

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

1 grønt æble, gerne granny smith

3 dl god æblemost

lidt citronsaft

evt. lidt fint revet ingefær

 

Kom banan, avocadokød, spinat, æble (med skræl men uden kernehus) og æblemost i en blender og blend i 1 minuts tid. Smag til med citronsaft of evt. lidt ingefær og fyld din greenie på flaske. Hold den helst kold!

Nyd den med sugerør, som mellemmåltid, ”frugt”, eller som en del af din frokost.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen fra bogen SUPER SNACKS

ananas og kokos smoothie

Piña colada power

Om du vil servere i en skål med dejlig topping, eller blot i et glas med sugerør er op til dig. Begge dele er skønt.

Shaken her er super sød og lækker og et godt sted at starte, hvis du vil have hele familien med!

I denne uge har jeg  shake og smoothie opskrifter i ALT for Damerne. Det ligger i kiosken netop nu, hvis du vil tjekke dem ud. 

Her er nok til 2 personer

½ ananas

50 g frisk kokos

3 dl mandelmælk

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

lidt limesaft

Evt. topping:
lidt frisk kokos

Lidt chiafrø

Evt. lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)

 

Skær skræl og stok af ananassen og kassér det.

Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat sammen i en blender i 1-2 minutter. Smag til med lime.

Servér straks i et glas eller i en skål med dejlig topping.

 

TIP: Det er altid skønnest med en kold shake. Opbevar alle ingredienserne i køleskab, så du kan nyde din shake kold.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

spinat smoothie

Spinat smoothie

Brug denne smoothie som morgenmad, ”slik” eller mellemmåltid. Den mætter utroligt godt og smager fantastisk. Er du hardcore, kan du blende spinat med grønkål, avocado, bladselleri eller helt andre skønne grøntsager, for en mere ”voksen” greenie. Denne er klart børnevenlig og god til slikmunde.

Jeg bruger babyspinat, fordi det er hurtigt at skylle og spinaten er så fin at den er nem at blende ud.

Og så er den virkelig nem og hurtig at lave.

 

Her er nok til 2-3 personer.

 

1 mango

1 banan

50 g babyspinat

1 ½ dl iskoldt vand

 

Skær mangokødet fri fra stenen og skær skindet af. Pil bananen og blend mangokød, banan, spinat og vand til en fin lysegrøn smoothie.

Nyd iskold.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

20120913-112748.jpg

Jordbærsmoothie

Jeg ved godt at alting dufter af efterår og at der er svampe, vildt, æbler og brombær på hylderne , buskene, træerne og i skovene. Meeeeeeen sommeren var så kort, og danske jordbæravlere har kæmpet så hårdt for at forlænge den danske jordbærsæson, så jeg smider lige en sidste jordbæropskrift på bloggen for i år (tror jeg).

Opskriften giver 4 store glas.

 

1 meget moden banan

1 æble, uden kernehus

300 g jordbær (evt. fra frost)

4 dl sojamælk, gerne Provamel

Blend banan, æble, jordbær og sojamælk . Servér straks med sugerør.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang