Tag-arkiv: skumfiduser

IMG_7350

S’mores på grillen

Jeg ELSKER bløde, varme skumfiduser. Men min tålmodighed er ikke den største….

….har du det ligesådan. Så prøv lige en mega s’more, del med de sidste du kender – halsbrand opnås ofte ret hurtigt!

 

One-pan s´mores:
Dessert til 4

200 g mørk chokolade
250 g store, hvide skumfiduser
kiks

Hak chokoladen og kom den på et lille fad, der kan tåle at komme på grillen.
Top med skumfiduser i et tæt lag og sæt hele balladen på grillen på indirekte varme, så chokoladen ikke brænder.
Sæt låg på grillen og grill til chokoladen er smeltet og skumfiduserne er bløde.
Servér straks med kiks, servietter og del med dem du kender bedst!

 
Opskrift og styling : Louisa Lorang

foto: Maria Warnke Nørregaard

20130113-161052.jpg

Marengs med citroncreme og blåbær

Dette er måske januars nemmeste kage. Det er i virkeligheden top snyd med lemoncurd i cremen, men det virker upåklageligt!!!
Køb lemoncurd i b.la Irma, og klip store skumfiduser i mindre stykker, hvis du ikke kan skaffe små.

Opskriften er til ca. 6 personer

MARENGS
6 æggehvider
3 dl sukker
1/2 tsk. eddike
CREME & TOPPING
1/4 liter piskefløde
3-4 spsk. lemoncurd
125 g blåbær
2-3 dl mini skumfiduser

Pisk æggehviderne næsten stive. Hæld sukkeret i lidt af gangen. Tilsæt eddike. Pisk hvidere helt stive og seje.
Sprøjt marengsmassen (gerne med stjernetyl) til en bund på bagepapir på en bageplade og bag den i 2 1/2 time ved 110 grader. IKKE varmluft. Sluk ovnen og sæt ovnlågen på klem. Lad marengsen tørre i yderligere 1 time. Tag den forsigtigt af papiret.
Pisk fløden til blødt skum og vend lemoncurd i.
Top marengsbunden med citroncreme, blåbær og skumfiduser og server.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Syndige+skumfiduser

Syndige skumfiduser

Lad familiens børn eller barnlige lave disse super nemme skumfiduser, mens resten af julemiddagen tilberedes 🙂 

Rigtig glædelig jul!!!!

Opskriften giver en hel buket tøse-skum.


1 pose skumfiduser, 150 g (gerne Rocky Mountain)
små træspyd
200 g mørk chokolade, smeltet
50 g tørrede hindbær

Sæt skumfiduserne på spyd og dyp dem i chokolade og derefter i hindbær. Lad chokoladen størkne og servér til familiens mest sukkerlystne.


Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann