Tag-arkiv: skolestart

Mangolassi med gulerod_ChrisTonnesen1083

Mangolassi med gulerod

Mangler du en lille sød og sund ting til madpakken? Eller måske er du bare nødt til at prøve det med at smide en gulerod i blenderen, næste gang du skal have en lassi ?

 

Well, jeg er vild med lassi, jeg laver den på mango (frisk eller fra frost) mangojuice og yoghurt, og så smider jeg en gulerod i, fordi jeg kan!

Du kan også smide frisk gurkemeje eller ingefær i, hvis du vil give den mere kant.

 

(Mangler du mere inspiration, så får du  25 % på alle bøger i min lille shop ❤️i hele august. Brug kuponkoden: madpakker)

 

Her er lassi nok til 2-4 personer

 

 

2 modne mango

1 gulerod

2-3 dl mangojuice

1 tsk. stødt kardemomme

3 dl letmælksyoghurt

 

Skær mangokødet fri for sten og skræl.

Skræl guleroden og skær den i grove stykker.

Blend det hele, smag til og fyld i plastflasker eller bæger. Opbevares køligt.

Lassien kan drikkes til stærk mad, eller bruges som mellemmåltid.

Lassien kan holde sig i op til 1 døgn i køleskab.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Grøn kartoffelsalat med skyrcreme_ChrisTonnesen1239

Grøn kartoffelsalat med skyrcreme

Den allernemmeste måde at lave madpakker på, er at lave rester fra aftensmaden, der smager godt koldt!

Denne kartoffelsalat er super som frokost, og også som tilbehør til grillet kæd eller fisk.

Lav gerne en ekstra stor portion til aftensmad og pak resten i madpakken.

 

PS. du får 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️i hele august. Brug kuponkoden: madpakker

 

Opskriften her passer til 2 personer.

 

Skyrcreme:

1 håndfuld babyspinat

½ fed hvidløg

1 spsk. mayonnaise

2 dl skyr

½ tsk dijonsennep

salt

300 g kogte kartofler

½ agurk

2 dl bælgede ærter

evt. ærteskud eller hakket purløg

 

Blend spinat, hvidløg og mayo i en foodprocessor. Blend lidt skyr med hvis nødvendigt. Vend resten af skyren i og smag til med sennep og salt.

Skær kartoflerne i mundrette stykker, flæk agurken, skrab kernerne ud med en teske og skær agurken i tern.

Vend kartofler, agurk og ærter med cremen og smag til med salt.

Top evt. med ærteskud eller med purløg og pak i madpakken.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Bagels med røget laks og flødeost_ChrisTonnesen1286

Bagels med røget laks og flødeost

Ok, det er måske lidt 80ér agtigt! Og ja, en almindelig bolle eller endnu bedre; rugbrød virker også. MEN en bagel er nu altså ret skøn.

bare engang imellem, og så skal der selvfølgelig en bunke grønt til. F.eks. sprøde gulerødder, hjertesalat, radiser, agurk  og gerne kål,  hvis den skal i madpakken.

 

(Mangler du mere inspiration, så får du  25 % på alle bøger i min lille shop ❤️i hele august. Brug kuponkoden: madpakker)

 

Opskriften giver 2 styk

 

200 g varmrøget røget laks, uden skind og ben

2-3 spsk. skyr

saft og peber

lidt citronsaft

2 store bagels (eller gode boller)

2-3 spsk. flødeost

¼ blomkål

1 hjertesalat

evt. ærteskud/ærtetoppe

salt og peber

 

 

Rør laksen med lidt skyr og smag til med salt, peber og lidt citron.

Flæk bagels og smør dem med lidt flødeost.

Snit blomkål fint og salat groft.

Fyld laks og grønt i bagles. Dryp gerne med lidt citron og salt og peber og pak straks i madpakken.

Nemme empanadas med chiliskyr_ChrisTonnesen1190

Empanadas med chiliskyr 

Ja, tak. Empanadas er så smækre- både som aftensmad, men bestemt også i madpakken.

Her er de fyldt med oksekød og aubergine.

Aubergine har den fantastiske evne, at nærmest smelte sammen med kødet. Det betyder flere grøntsager og mindre kød.

Lav gerne rigeligt, de kan holde sig i et par dage, eller fryses.

Mine unger spiser dem som de er, men du kan pakke en chilidip eller andet til at dyppe i, hvis du vil.

OG du kan altså snyde og købe en (god) færdig pizzadej, f.eks. i dit pizzaria, så tager det ikke så lang tid at lave dem.

Følg med i Go morgen Danmark, hvor der er masser af inspiration til madpakken i hele august.

 

PS. hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

 

Opskriften her giver 9 stk.

 

Dej:

10 g gær

½ tsk. sukker

3 spsk. olie

1 ½ dl lunet vand

200 g hvedemel

75-100 g groft mel

2 tsk. salt

Fyld:

1 løg

2 fed hvidløg

1 lille aubergine

olivenolie

2-300 g hakket oksekød

1 spsk. stødt spidskommen

2 spsk. tomatpuré

2 -3 spsk. vand

15 g mørk chokolade

1 dl rosiner

Dip:

3-4 spsk. skyr

1-2 tsk. chipotle chilisauce (eller anden chilisauce)

1 spsk. ketchup

 

 

Dej:

Rør gær, sukker, olie og vand sammen.

Bland mel og salt sammen.

Rør mel i gærblandingen og ælt dejen glat.

Lad den hæve lunt og tildækket i 45-60 minutter. (eller natten over på køl)

Fyld:

Hak løg og hvidløg og skær auberginen i små tern. Sautér det hele i olivenolie i på en stor, varm pande. Lad det mørne, men ikke tage farve.

Tilsæt kød, brun kødet. Tilsæt spidskommen, tomatpuré og lidt vand. Kog op. Smag til med salt og chokolade og rosiner og lad fyldet køle en smule.

Empanadas:

Rul dejen tyndt ud, ca. 4-5 mm. Skær den i 9 firkanter og læg fyld i midten. Fold dejen om, fyldet og pensl empanadas med lidt pisket æg og vand.

Bag dem ved 200 grader i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og lækre.

Lad dem køle af.

Dip:

Rør skyr med chilisauce og ketchup. Smag til med salt.

Pak empanadas og dip i madpakken, gerne sammen med sprøde grøntsager, og nyd.

TIP: De kan fryses!

 

 

 

blomkaals foccacia

Blomkåls foccacia

Disse nemme foccaccia-pizzaboller er gode i madpakken, eller til at tage med i hånden.

Der er blomkål i dejen, men ingen har til dato opdaget det! Det giver en saftig og selvklart sundere brøddej. Du kan ogå lave dejen med revet gulerod eller squash.

 

Du kan også bage dem uden at toppe dem med tomat og ost, og brugde dem som sandwichboller.

 

Husk: der er 25% rabat på alle mine bøger i shoppen! Brug koden: madpakke

 

Opskriften giver 6-8 styk.

 

Dej:

10 g gær

½ tsk. sukker

3 spsk. olie

1 ½ dl lunet vand

200 g hvedemel

2 tsk. salt

75 g revet blomkål

75-100 g groft mel

2-3 dl mosede tomater

100 g revet cheddar

oregano

 

 

Rør gær, sukker, olie og vand sammen.

Rør hvedemel og salt i. Kom revet blomkål i.

Rør groft mel i dejen. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele. Dejen skal røres godt og længe, gerne på en maskine i 3-4 minutter. Den skal være flot samlet men stadig ret fugtig.

Lad den hæve lunt og tildækket i 45-60 minutter. (eller natten over på køl)

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Del den i 6-8 stykker og form store, flade boller.

Lad dem efterhæve på en plade i 15-20 minutter. Smør dem med mosede tomat og drys med os og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.

Nyd dem lune eller kolde.

Top gerne med masser af frisk oregano.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann