Tag-arkiv: shakshuka

kikærter og æg i tomat

Kikærter & æg i tomat

Inspireret af shakshuka, har jeg lavet denne nemme opskrift!

Nyd den som aftensmad eller som en mættende morgenmad.

Vær obs på at du skal sætte kikærter i blød dagen før brug. Du kan bruge dem fra dåse, men det er altså ikke helt det samme 😉

 

Opskriften er til 2 som aftensmad og 2-4 som morgenmad. 

 

1 ½ dl kikærter (sæt dem i blød natten over)

2 fed hvidløg

1 løg

olivenolie

300 g spinat

200 g små tomater

2 dl mosede tomater

1 dl vand

salt og peber

3-4 æg

 

Kom kikærterne i en gryde med usaltet vand og kog dem møre under låg, ca. 45 minutter. Gem gerne kogevandet.

Snit hvidløg i tynde skiver og løg i både.

Sautér begge dele i olivenolie på en stor, varm pande. De skal ikke tage farve.

Kom kikærter ved.

Tilsæt spinat og små tomater og steg kort.

Hæld mosede tomater og vand på og kog op.

Krydr med salt og peber.

Slå 3-4 æg ud i panden og sæt låg på panden. Lad det hele simre til æggene har sat sig.

Servér straks, gerne bare i panden.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann