Tag-arkiv: rød karry

musinger i rød karry

Muslinger i rød karry

Det her er billig, okay-sund og virkelig nem hverdagsmad!

Muslingerne er god nu og simpelthen så billige. Nyd en lettere version ved at skære ned på kokosmælken.

Spis ris til, eller spis dem med groft brød.

Vil du se hvor nemt det er? Så se med i Go Appetit på mandag! TV2 17:20.

 

 

1 kg muslinger

1 løg, i både

2 fed hvidløg, i tynde skiver

lidt olie til stegning

2-4 spsk. rød karry

1 dåse kokosmælk, 400 g

1 dl vand

1 tsk. sukker

2 spsk. fiskesauce

250 g cherrytomater

2 gulerødder, i julienne

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

1 potte thai basilikum, plukket

lidt lime

ENDVIDERE

kogte ris

limebåde

Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget og kassér muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry på og lad det stege med. Tilsæt kokosmælk, vand, sukker og fiskesauce og lad det koge op. Kom muslingerne og i saucen og læg låg på. Lad det dampe i 3-4 minutter under låg, eller til muslingerne har åbnet sig. Kom gulerødder og forårsløg i og lad det koge op. Tag gryden af varmen. Tilsæt thaibasilikum og smag til med lidt limesaft. Servér straks med limebåde og ris til. Kassér eventuelle muslinger der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Regi: Emile Henry & Eva Trio

blæksprutter

Blæksprutter i rød karry

Du kan få blæksprutter hos din fiskehandler hele året. Er du heldig er de friske og ikke renset, så får du selv lov til at rense dem (det synes jeg er skønt). Men ellers fås de fra frost, rensede og nærmest klar til brug. Super dejlig hverdags-fastfood.

Opskriften her er til 2 personer og tager ca. 20 minutter fra start til slut (30 hvis du hygger dig eller selv renser sprutterne :-))

 

400 g blæksprutte-tubes (optøede, hvis fra frost)

lidt olie til stegning

salt

250 g grønne bønner

2 rødløg

2 fed hvidløg

2 tsk. sukker

1-3 spsk. rød karry (efter smag)

3 limeblade

2-3 spsk. fiskesauce

2-3 spsk. limesaft

½ -1 dl vand

1 stor håndfuld sød basilikum

TILBEHØR
150 g fuldkorns nudler

lidt limesaft

lidt sesamfrø

 

 

Skyl blæksprutterne og skær dem op i siden så du får et fladt stykke kød. Rens dem for evt. slim eller skelet. Rids ned igennem kødet (ikke helt igennem, men ca. halvvejs, på indersiden af blæksprutten). Skær den i strimler

Varm en wok eller en stor pande med lidt olie i og steg blæksprutterne for fyld kraft i 1 minuts tid. De folder sig fint sammen. Krydr med salt og tag dem af varmen.

Nip enderne af bønnerne.

Skær løgene i både og snit hvidløget i tynde skiver.

Rist bønnerne i lidt olie i den varme wok. Kom, hvidløg, og sukker ved og derefter rød karry, limeblade, fiskesauce, limesaft og vand. Lad det koge op.

Tilsæt rødløg og lad dem dampe med i ½ minut. Kom blæksprutterne tilbage i retten og kog op.

Smag til og tag wokken af varmen.

Kog imens nudlerne i et par minutter. Dryp dem godt af og vend dem med lime og sesam.

Servér blæksprutter med nudler.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Regi: Broste & Royal Copenhagen

20130304-105148.jpg

Hot asianstyle suppe med kødboller

Denne supper er nærmest en mellemting mellem tom yam og tom ka. Den er spicy, fed og lækker og skøn, nem aftensmad.

 

Opskriften er til 2-3 personer.

 

1 løg, i både

4 limeblade

20 g galangerod, i skiver

½ bundt koriander, stilke

1 citrongræs, groft hakket

1 spsk. sukker

¼ dl limesaft

3 spsk. fiskesauce

2-3 spsk. rød karry, alt efter smag og karry!

1 dåse kokosmælk, 400 ml

1 liter vand

KØDBOLLER

400 g hakket svinekød

2 spsk. fiskesauce

1 lille løg, revet

1 håndfuld koriander, hakket

1 spsk. mel

1 æg

kogende vand

salt

FYLD

200 g nudler, gerne risnudler

½ spidskål, i strimler

1 håndfuld plukket koriander

1 bundt forårsløg, i tynde skrå skiver

 

SUPPE

Kom løg, limeblade, galanga, korianderstilke, citrongræs, sukker, limesaft, fiskesauce, rød karry, kokosmælk og vand i en gryde og lad suppen småkoge i 20-25 minutter.

Sigt suppen over i en ren gryde, kog den op igen

KØDBOLLER

Rør kødet med fiskesauce, revet løg, koriander, mel og æg. Form kødboller på størrelse med 5-kroner og pochér dem i det kogende, saltede vand. De skal have ca. 5-8 minutter, eller til de er gennemtilberedte.

FYLD

Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og dræn vandet af dem. Eller læg dem blot i kogende vand i 10-15 minutter, det er ofte nok.

Fordel nudler, snittet kål og kødboller i 2-3 store skåle. Hæld den varme suppe over og top med forårsløg og koriander.

Servér straks.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Regi: Emile Henry

 

 

Muslinger med rodkarry01

muslinger a la thai

Virkelig en af mine favoritter. Jeg kan godt lide at have perlebyg i retten. Så har jeg alt hvad jeg behøver i en skål. Men du kan vælge at serverer ris, nudler eller måske brød til retten, hvis du er mere til det.

Være lige obs på at der er utrolig meget foreskel på hvor stærk en rød karrypasta er. Så mængden er bestemt vejlendende. Smag til!

Opskriften er til 2-3 personer.

1 kg blåmuslinger

2 løg i både

2 fed hvidløg i tynde skiver

olie til stegning

1-3 tsk. rød karry

1-2 tsk. sukker

1 dåse kokosmælk, 400 ml

1/2-1 dl vand

2 gulerødder i julienne (tynde strimler)

1 dl perlebyg, kogte

1/2  bundt forårsløg, i tynde skiver

1/2 potte thaibasilikum, plukket

limesaft

2 spsk. fiskesauce

ENDVIDERE:

limebåde

Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry og sukker på, og lad det stege med. Tilsæt kokosmælk og vand  og lad det koge op. Kom muslingerne og gulerødderne i saucen, og læg låg på. Lad det dampe i 3-4 minutter under låg, eller til muslingerne har åbnet sig. Kom forårsløg i, og tag gryden af varmen. Tilsæt thaibasilikum, og smag til med lidt limesaft og fiskesauce. Servér straks med limebåde til.

Kassér eventuelle muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen

 

muslinger i rød karry

Muslinger i rød karry

 

Find servietterne frem og nyd disse fedtede muslinger i skøn, hot suppe.
Opskriften er til 2 personer.
 
½ kg blåmuslinger
1 løg i både
2 fed hvidløg i både
lidt olie til stegning
1 spsk. rød karry
1 tsk. sukker
1 lille dåse kokosmælk (200 ml)
1 dl vand
2 spsk. fiskesauce
2 gulerødder i julienne (tynde strimler)
75 g kogte nudler
1 bundt forårsløg i tynde skiver
1 potte thaibasilikum, plukket
lidt lime
ENDVIDERE:
limebåde
Rens muslingerne i koldt vand. Fjern skægget, og kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.
Sautér løg og hvidløg i en smule olie i en varm wok eller gryde. Kom rød karry og sukker på, og lad det stege med. Tilsæt kokosmælk, vand og fiskesauce, og lad det koge op. Kom muslingerne og gulerødderne i saucen, og læg låg på. Lad det dampe i 3-4 minutter under låg, eller til muslingerne har åbnet sig. Kom nudler og forårsløg i, og tag gryden af varmen. Tilsæt thaibasilikum, og smag til med lidt limesaft. Servér straks med limebåde til. Kassér eventuelle muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann