Mere med pandekager

Boghvedepandekager

 

Disse pandekager er tykke, bløde og smager skønt af citron. De små birkers giver et dejligt knas.

Jeg bruger dem gerne i weekenden. Du kan endda lave dejen dagen i forvejen, så er det ekstra nemt. Spæd evt. med lidt koldt vand, hvis den har trukket sig for tyk i løbet af natten.

 

Opskriften giver 12-14 styk

 

2 æg

3 dl vand

200 g boghvedemel

1 spsk blå birkes

1 tsk fint revet citronskal

2 bananer

kokosflager

ahornsirp eller agavesirup

 

Pandekager

Pisk æg og 3 dl vand sammen.

Bland boghvedemel og et nip salt i æggeblandingen. Tilsæt evt. mere vand (konsistensen skal være lidt tykkere end almindelig pandekagedej).

Kom små dejklatter (2-3 ad gangen) på en pande, gerne en slip let-pande, med lidt olie eller smør og steg de små pandekager gyldne. De skal have et par minutter på hver side.

Topping:

Skær bananerne i skiver. Top med banan, kokosflager og gerne lidt sirup, f.eks. ahorn eller agavesirup.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Opskriften er udviklet for ALT for damerne

 

Æble- og bananpandekager

Sunde, nemme pandekager. Der smager sødt og blødt og er helt skønne som morgenmad eller dessert.

Hvis du ikke drikker mælk, kan hasselnødde- eller mandelmælk stærkt anbefales som erstatning for skummetmælken.

 

Vær tålmodig med pandekagerne. Brug en slip-let pande og vend dem, når de selv nemt slipper.

 

Opskriften giver 6-8 styk

 

2 æg

1 dl skummetmælk

1 æble

1 meget moden banan

2 tsk. vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

2 spsk. kakaopulver

1 nip salt

1 spsk. hørfrø

1 spsk. hampefrø

1 dl mandelmel

lidt olie til stegning

TOPPING
1 banan i skiver

1 æble, i tern

evt. lidt agave sirup

 

Pisk æg og mælk sammen.

Riv æblet og rør det i massen.

Mos bananen med en gaffel og rør den i massen.

Bland vaniljepulver, bagepulver, kakao, salt, hørfrø, hampefrø og mandelmel sammen.

Rør den tørre blanding i æggemassen.

Steg små, tykke pandekager i en anelse olie på en non-stick pande. (Jeg tørre lige panden med et stykke køkkenrulle, så den kun lige er fedtet).

Vær tålmodig og steg dem ved lav – middel varme. Så er de pludselig lige til at vende, uden problemer.

Servér pandekagerne med banan, æble og evt. lidt agave.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen – Skovdal.dk

 

Artige bananpandekager

En af mine bekendte spiser disse skønne pandekager (som slet ikke er pandekager) all-the-time.

De er super nemme og gode – både med eller uden agave. Også mine unger er fans!

Du kan varierer mellem vanilje, kardemomme, kakao, kanel eller endda lakrids! Alt sammen giver en dejlig sødme til pandekagerne.

Min version er med birkes og citron, fordi det bliver man altid glad af!

 

 

Opskriften giver 6-8 små pandekager.

 

2 modne bananer

3 æg

1 tsk. stødt kardemomme

2 tsk. blå birkes

1/2 tsk. fint revet citronskal (øko)

en smule olie til stegning

1 håndfuld blåbær

evt. lidt ribs

evt. lidt agavesirup

 

Mos bananerne godt og pisk dem sammen med æg. Tilsæt kardemomme, birkes og citronskal.  Steg 6-8 små pandekager i lidt olie på en varm pande. De ligner små tykke amerikanske pandekager.

Top med blåbær og evt. ribs og agave og servér straks.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: thetravellingband.dk

 

Pandekager

Jeg elsker helt tynde, fine pandekager. I dag har jeg lavet dem med rismælk, fordi vi har en (lille) gæst der ikke tåler mælk. Men det gør jeg gerne anytime! Du kan sagtens bruge almindelig mælk, men så tilføj evt. lidt mere sukker.

Jeg serverer marmelade, sukker og citron til. Selv spiser jeg pandekagerne med citronsaft og et tyndt lag sukker. Det er det skønneste!!!!

Opskriften giver 15-20 pandekager

6 dl rismælk
40 g smeltet smør
2 små æg
2 spsk. sukker
1 tsk. stødt kardemomme
4 dl hvedemel
Smør til stegning
TILBEHØR
Sukker
Citron
Marmelade

Pisk mælk, smør og æg sammen. Pisk sukker og kardemomme i og tilsidst mel. Pisk så dejen er fri for klumper.
Varm en slip-let pande op og kom en anelse smør på panden og smør det ud med et stykke køkkenrulle, så der kun er en lille smule på panden.
Hæld en smule dej på panden og drej panden, så dejen bliver fordelt i et tyndt lag. Steg pandekagerne gyldne på begge sider.
Server pandekagerne med marmelade eller citron og sukker.

Opskrift og foto: Louisa Lorang

Blåbærpandekager

Elsker små, tykke blåbærpandekager!!! Og altid med store mængder af friske bær og ahornsirup på toppen!

Opskriften giver ca. 12 små pandekager.

1 dl kærnemælk

1 dl mælk

1 æg

1 knsp. salt

korn af ½ stang vanilje

1 spsk. sukker

3 spsk. smeltet smør

ENDVIDERE

2 dl hvedemel

1 tsk. bagepulver

lidt olie til stegning

75 g blåbær

TILBEHØR

flere blåbær

ahornsirup

Pisk kærnemælk, æg, salt, vanilje, sukker og smør sammen.

Bland mel og bagepulver og pisk det i æggeblandingen. Steg små pandekager i olie på en varm, pande. Når de har sat sig en smule på den ene side, kan du komme et par blåbær i hver. Steg dem næsten gennemstegt og vend pandekagerne og steg dem færdige på den anden side.

Servér straks pandekagerne med flere blåbær og evt. sirup.

 

TIP: Har du ikke så meget tid om morgenen, kan pandekagerne laves aftenen i forvejen og lunes i ovnen inden servering.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang