Tag-arkiv: pak choi

go nudler 1

Nudler med pak choi og asianstyle BBQ-kylling

I aften er det min sidste Go Appetit. I mere end et år, har Claus, Gorm og jeg lavet mad med skønne mennesker og masser af råvarer!

Jeg slutter med en ret inspireret af Singapore! Kinesisk-stil-kylling, japanske nudler, en duft af hawker markets og masser af smag!

Se med i aften, eller kast dig over opskriften selv.

Det er som altid: Verdens nemmeste!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

KYLLING

1-2 kyllingebryster

lidt olie til stegning

½ tsk. knust stjerneanis

½ tsk. stødt kanel

¼ tsk. stødt allehånde

2 tsk. fint revet ingefær

1 fed hvidløg, revet

1 spsk. muscovadosukker

2 spsk. ketchup

¼- ½ tsk. cayennepeber

1-2 spsk. eddike

salt

NUDLER

3-400 g friske udonnudler (eller 200 g tørre)

3-4 pak choi

2 fed hvidløg

lidt olie til stegning

1-2 tsk. sukker

¼ dl soja

½ dl vand

2-3 spsk. limesaft

1 bundt forårsløg, i skrå skiver

100 g bønnespirer

TILBEHØR

2 håndfulde groft hakkede peanuts

hakket koriander

1 lime i både

 

KYLLING

Skær kyllingen i tern.

Rist dem i lidt olie. Tilsæt stjeneanis, kanel, allehånde, ingefær og hvidløg. Steg kort, uden at krydderierne brænder. Tilsæt sukker, ketchup, cayennepeber og eddike. Kog op. Smag til med salt og sæt til side.

STEGTE NUDLER

Kom nudlerne i kogende, saltet vand og kog i 1-2 minutter (5-7 minutter, hvis de er tørre).

Skær pak choien i kvarte og snit hvidløget i tynde skiver.

Sautér hvidløg og pak choi i lidt olie på en varm pande i ca. 2 minutter. Kom sukker, soja og vand ved og lidt limesaftnudler ved og steg kort.

Tilsæt nudler og det hvide af forårsløgene.

Anret nudlerne toppet med kylling, peanuts, koriander, det grønne af forårsløgene og giv limebåde til.

Servér straks.

 

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang