Tag-arkiv: overnight oats

Over-night oats a la gulerodskage_ChrisTonnesen1140

Over-night oats a la gulerodskage

I disse dage laver jeg bunkevis af madpakker. Både hjemme, men også på Go Morgen Danmark, hvor du kan finde masser af inspiration!

I dag står den på havregrød. Ikke den varm slags, men en kold en, der kan pakkes i et sylteglas og tages med i skole, på arbejde eller hvor du nu får brug for noget sødt og sundt.

Pak skyrcreme med som topping, eller undlad den.

Det fedeste er at det hele skal laves dagen i forvejen. Så du skal bare sætte det i madpakken!

 

Pak evt. sammen med et lille køleelement eller en frossen vand eller lign, så den holder sig kold. Eller pak den i dit barns frugt, hvis du har små børn, der spidser frugt tidligt i skolen.

 

Og forresten i hele august får du 25 % på alle bøger i min lille shop ❤️Brug kuponkoden: madpakker

 

Opskriften giver ca. 2 portioner og kan også sagtens spises som morgenmad!

 

1 ½ dl fint valsede havregryn

1 dl revet gulerod

2 spsk. chiafrø

½ tsk. stødt kardemomme

2 tsk. stødt kanel

1 nip salt

1-2 spsk. rosiner

3 dl mælk

Skyrcreme:

1 moden banan

2 bløde dadler

2 dl skyr

1 tsk. vaniljepulver

Topping:

2 håndfulde blandede bær

evt. honning

 

 

Kom havregryn, gulerod, chiafrø, kardemomme og kanel i en sylteglas. Tilsæt salt, rosiner og mælk. Rør det hele grundigt rundt. Sæt låg på glassset og sæt det i køleskab natten over.

Rør rundt i grøden næste morgen.

Skyrcreme:

Blend banan og dadler. Rør begge dele med skyr og vanilje.

Top grøden med bær og evt. honning og pak forsigtigt i madpakken med skyrcreme on the side.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen