Tag-arkiv: non pasta

pasta med spinat

Pasta med spinat

Klassisk! Brug en god pasta eller prøv denne skønne pasta fra a la eco, som fås blandt andet i helsekosten og i Irma. Den er lavet af sojabønner og smager virkelig godt og ganske tæt på rigtig pasta.

 

Opskriften er til 2 personer.

 

400 g spinat

4 fed hvidløg

200 g spagetti, gerne fra a la eco

salt

olivenolie

salt og peber

revet parmesan

 

Skyl spinaten grundigt og gerne flere gange.

Kassér de groveste stilke, hvis nødvendigt.

Skær hvidløgene i tynde skiver.

Kog pastaen i kogende, saltet vand til den er al dente.

Rist hvidløgene i olivenolie på en stor, varm pande. De må gerne tage lidt farve.

Kom spinaten i panden og lad spinaten akkurat falde sammen. Vend pastaen i og smag til med salt og peber og servér straks med rigeligt parmesan og gerne salat til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

squash pasta

squashpasta med citronsauce

Dette er den mest enkle non-pasta! Og så tager den 4 ½ minut at lave!!!

Enkel, smækker og lige til at spise som den er, eller måske med et stykke ristet fisk eller kylling og en tomatsalat?

Denne simple citronsauce, er naturligvis også god på rigtig (!) pasta. Just saying.

 

Opskriften er til 2-3 personer.

 

2 squash

CITRONSAUCE

¼ dl citronsaft (ca. 1 citron)

¼ dl olivenolie

50 g fint revet parmesan

salt og peber

1 dl kogende vand

 

Lav ”spaghetti” af de to squash med en spirilizer (eller lave brede ”pastaer” med en tyndskræller).

Pisk citronsaft med olie, parmesan, salt og peber. Pisk kogende vand i og vend straks squashen med dressingen. Smag til og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann