Tag-arkiv: nok til mange

Gulerrodskage med hybencreme

Gulerodskage med hybencreme

En ordentlig bombe af en kage.

Bag den også som muffins – så er der kage til endnu flere!

Den søde, syrlige hybencreme passer perfekt til gulerodskage.

 

Nok til 10 viiirkeligt kagesultne-typer

KAGE

4 dl solsikkekerneolie

600 g sukker

4 æg

500 g hvedemel

2 tsk. natron

2 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

1 ½ spsk. kanel

350 g gulerødder

200 g groft hakkede valnødder

HYBENCREME

150 g rensede hyben

150 g sukker

½ dl citronsaft

250 g smeltet smør, let afkølet

400 g flødeost

ca. 1 kg flormelis

 

KAGE

Pisk olie og sukker sammen. Bland gulerødderne i. Pisk æggene sammen og bland i. Bland mel, natron, bagepulver, salt, kanel, gulerødder og valnødder i. Smør 2 springforme og bag fordel dejen i dem. Bag dem i ca. 60 minutter ved 180 grader, varmluft, eller til de er gennemtilberedte (tjek med en strikkepind). Lad kagerne køle helt af.

TOPPING

Kom hyben, sukker og citronsaft i en kasserolle og lad det koge til dine hyben er helt møre, ca. 20 minutter. Blend massen med en stavblender og lad den køle helt af i køleskab.

Pisk smør, flødeost og flormelis sammen, vend den kolde hybenmasse i cremen og smag til med evt. mere citronsaft.

ANRETNING

Flæk kagerne og smør dem med lidt creme. Top dem ovenpå hinanden og fordel det sidste af cremen uden på.

Servér straks eller opbevar i køleskab indtil servering. Op til 1 døgn.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen /skovdal & skovdal