Tag-arkiv: nødder

torsk-i-noeddecrunch

Torsk med nøddecrunch

Du kan igen spise torsk fra danske farvande med et MSC mærke.

Læs mere om den danske torsk i denne artikel.

 

Husk også at du godt kan bruge andre torskefisk – f.eks. lange, kuller eller lyssej.

 

Du kan bruge de nødder du vil. Her har jeg brugt mandler, pistacier og cashews.

 

Opskriften her er til 2-3 personer. Bruger du retten som hovedret, servér da gerne grove ris til. Og spæd evt. salsaen med snitte kål.

 

600 g torsk,

salt

Panering:

1 dl mandelmel

2 æg, piskede

150 g fint hakkede nødder

olie til stegning, f.eks. kokosolie (eller olivenolie og smør!)

Salsa:

1 stor mango

1 agurk

saft af 1-2 lime

1 tsk flydende honning

1 grøn chili, fint hakket

½ bundt forårsløg, i tynde skiver

lidt fiskesauce

2 håndfulde koriander

 

Skær fisken i portionsstykker. Tjek at den er fri for ben og skind. Krydr den med salt.

Vend den i mandelmel, pisket æg og til sidst fint hakkede nødder.

Steg den i olie på en stor, varm pande ved middel varme, så den ikke brænder.

Steg den i ca. 4 minutter på hver side, eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt.

Salsa:

Skæl imens mangoen og skær kødet i skiver. Snit agurken i skrå, halve skiver og vend begge dele med limesaft, honning, chili, forårsløg og lidt fiskesauce. Vend koriander i lige inden servering.

Servér fisken med mangosalsa.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne 

 

 

nøddebrød

Nøddebrød aka palæobrød

Jeg er ikke vild med at kalde dette brød palæo eller stenalder. Men hvis du tror på den slags, så kan du godt spise med her.

Jeg spiser det fordi det smager så fantastisk, gerne sammen med gammel ost!

Husk brødet indeholder bunker af kalorier! Bare så du ikke fyrer den alt for vildt af.

 

Opskriften her giver 1 brød

 

5 æg (M)

1 dl olivenolie

2 tsk salt

100 g hørfrø

50 g chiafrø

50 g sesamfrø

50 g hampefrø

50 g solsikkefrø

100 g mandler

100 g græskarkerner

100 g hasselnødder

100 g tørrede figner, i strimler

 

Rør det hele sammen. Lad dejen trække i 10 minutter og fyld den i en brødform (gerne non-stick). Bag brødet ved 160 grader uden varmluft i ca. 1 time, eller til skorpen er sprød. Lad brødet køle på en bagerist.

Lad brødet køle helt af og pak det ind i papir. Det holder sig lækkert i mindst en uge.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find flere af mine opskrifter på lorangmini.dk & altfordamerne.dk

 

 

 

 

 

 

 

10+Hvid+brownie

Hvid chokolade brownie

Syndig og skøn brownie. Lav den gerne dagen inden brug.

KAGE
125 g usaltet smør
200 g hvid chokolade
3 æg
300 g sukker
kornene af ½ stang vanilje
150 g mel
1 tsk. bagepulver
olie eller smør til formen
ENDVIDERE
100 g hvid chokolade, groft hakket
75 g soltørrede tranebær, groft hakkede
50 g valnødder, groft hakkede
TOPPING
100 g hvid chokolade
1 spsk. blødt smør
40 g mandelsplitter
50 g soltørrede tranebær, groft hakkede
Smelt smør og chokolade over lav varme, gerne over vandbad og lad det køle lidt. Pisk æg, sukker og vaniljekorn luftigt. Rør æggemasse og chokolade sammen. Sigt mel og bagepulver i og rør rundt til det hele er godt blandet.
Vend hakket chokolade, tranebær og valnødder i dejen .
Smør en form (ca. 20 cm x 30 cm), læg bagepapir i bunden og hæld massen i. Bag kagen ved 180 grader i 35-45 minutter. Lad den køle helt af.
Smelt 100 g hvid chokolade over vandbad. Tag den af varmen inden den er helt smeltet, så undgår du nemmeste at den bliver for varm. Rør smør i og top kagen med chokoladen. Pynt med tranebær og mandler og lad chokoladen sætte sig.
Skær kagen og servér.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann