Mere med mos

Brand varm kærlighed

Klassik på den seje måde. Med masser af sprøde rødbeder, lidt sprød bacon og en bunke bløde rødder. Det hele varmet godt op af den spicy harissa.

Harissa er en tyk chilisauce med blandt andet hvidløg og kommen i. Den fås i velassorterede supermarkeder i glas eller på dåse, eller hos din gode grønthandler.

 

Det er brand varm kærlighed! Happy Valentines!

 

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

300 g knoldselleri

300 g pastinak

400 g bagekartofler

2-3 spsk. smør

2-3 spsk. olivenolie

salt

TOPPING
2 rødbeder, gerne også stribede

2-3 håndfulde rucola

lidt balsamicoeddike

150 g bacon, i tern

HARISSA

2 tsk. harissa

2-3 spsk. olivenolie

2-3 spsk. citronsaft

 

Skræl rødderne og skær dem i meget store klodser. Kog dem i usaltet vand til de er helt møre. Dræn vandet fra dem og kom dem tilbage i gryden. Lad dem dampe tørre under låg. Mos dem med et piskeris eller en kartoffelmoser. Pisk smør, olivenolie og salt i.

Skræl imens rødbederne og skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Kom dem i isvand og sæt dem i køleskab til servering. Dryp dem godt af og vend dem med rucola og eddike lige inden servering.

Rist baconen sprød på en varm pande. Dryp den af.

Rør harissa med olivenolie og citronsaft og anret mosen med bacon, beder og harissa og servér straks.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Flere opskrifter på lorangmini.dk og altfordamerne.dk