Tag-arkiv: mette mølbak

Vietnamesisk salat møl

VIND BOGEN KÅL!

KONKURRENCEN ER SLUT

Min skønne kollega Mette Mølbak, har lavet en ny bog – KUN med kål!

Perfekt for en kålelsker som mig. Jeg har fået love til at “mene lidt om kål” i bogen, sammen med seje personligheder som b.la. Erwind Lauterback, Claus Meyer og mange flere.

Ellers er det bare opskrift på opskrift med kål!

 

Bogen er udkommet på Muusmanns forlag og koster ca. 300 kr.

Du kan vinde bogen her, bare smid en kommentar her – fortæl hvad din favorit kålret er, så trækker jeg en vinder af bogen KÅL lørdag den 26. september.

 

Her får du en smagsprøve. En af mine favoritter fra Mettes bog!

 

goi gà

– vietnamesisk salat med kylling og papaya

 

 

En af mine yndlingssalater med kål, hvor kålen bliver sprød og suger den gode dressing til sig. Salaten kan udgøre et let aftensmåltid – evt. med brød til. Den er også velegnet til frokost.

 

400 g hvidkål

2 gulerødder

2 forårsløg

2 stegte kyllingebryster eller rester fra en
kylling (300-400 g)

1 grøn, umoden papaya, alternativt mango

1 rød chili

1 dl saltede peanuts, grofthakket

1 bundt koriander eller vietnamesisk mynte

 

Dressing :

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

saft af 1 lime

2 spsk fiskesauce

1 spsk risvineddike

havsalt

 

Snit hvidkålen så fint som muligt med en mandolin eller lignende. Kom den i en rummelig skål. Snit ligeledes guleroden i fine strimler og kom den i skålen. Rens forårsløgene, skær dem i fine ringe og kom dem i skålen.

 

Dressing :

Hak skalotteløg og hvidløg fint. Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen og vend det rundt i skålen med kål, gulerødder og løg.

 

Pluk eller skær kyllingekødet i mindre stykker og kom det ved. Skær papaya i tern eller fine strimler og kom dem i salaten. Skær chilien i ringe og vend den med rundt i salaten. Fjern evt. kernerne fra chilien, hvis du ønsker en mindre stærk salat. Hak de saltede peanuts groft og kom dem over salaten. Kom masser af koriander eller vietnamesisk mynte over og server.

 

Tip :

Vietnamesisk mynte minder om koriander i smagen, men er skarpere. Spørg efter den hos din grønthandler.

 

Opskrift og foto: fra Mette Mølbaks bog KÅL!

 

Køb de fine bambus tallerkner her.