Mere med mandelmælk

Jordbærshake

Smækker, skøn shake der er god på morgenbordet, som dessert eller til en stor fed burger!?

Lav din egen mandelmælk eller køb en færdig.

Opskriften giver ca. 1/2 liter.

 

3 dl mandelmælk

1 moden banan, uden skræl

250 g nippede jordbær

1 tsk. vaniljepulver

 

Kom mandelmælk, banan, jordbær og vanilje i en blender og blend det hele skummende og glat. Servér iskold.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Raw grød

 

Verdens nemmeste morgenmad. Perfekt til at tage med, hvis du virkelig har travlt – eller bare til at nyde uden at du behøver gøre det mindste i den travle morgenstund.

Chiafrø kan købes hos helsekosten.

 

opskriften er til 2 personer

 

 

 

1 dl fint valsede havregryn

2 tsk. chiafrø

½ tsk. stødt kardemomme

1 tsk. stødt kanel

1 nip salt

2 dadler

3 dl mandelmælk

TOPPING
1 håndfuld blåbær

 

Kom havregryn, chiafrø, kardemomme  og kanel i en sylteglas. Hak dadlerne og tilsæt salt, dadler og mandelmælk. Rør det hele grundigt rundt. Sæt låg på glassset og sæt det  køleskab natten over.

Rør rundt i grøden næste morgen. Top med bær og nyd straks.

 

TIP: Du kan bruge skummetmælk, rismælk eller sojamælk eller hvad du nu foretrækker. Og så kan du selvfølgelig toppe med det du har; banan, æble, bær, nødder eller lidt af det hele.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Ferm Living

Mandelmælk

Du kan købe færdig mandelmælk i supermarkedet eller i helsekosten. 

Men prøv lige at lave din egen. Det smager såååå fantastisk.
Og selvom jeg hverken er laktoseintolerant eller mælkeforskrækket, synes jeg at denne mandelmælk er toppen af poppen på min espresso. 

Helt overskudsagtigt og noget jeg håber, nogen snart vil inviterer mig på, for herhjemme er tiden mere til neskaffe og letmælk. Så giv lige et kald hvis du har et hausfrau-moment og gi’r kaffe.

Opskriften giver 6-7 dl mandelmælk.

125 g mandler
koldt vand
ENDVIDERE:
7 dl koldt vand
1 knsp. salt
1 spsk. agavesirup
Kom mandlerne i en skål, og dæk dem med koldt vand. Dæk skålen til, og sæt dem i køleskabet natten over. Dræn vandet fra, skyl dem, og kom mandler, 7 dl vand, salt og agavesirup i en blender. Blend i et par minutter, til mælken er fin og skummende. Si mælken gennem et etamine eller en fintmasket si. 
Hæld mælken på en skoldet flaske, og opbevar den i køleskabet i 2-3 dage.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann