Mere med lynstegt

Kylling med sprøde grøntsager

Super nem hverdagsmad der tager 20-25 minutter at lave.

Se masser af super lækker hverdagsmad, hver aften, mandag – fredag i Go Appetit, TV2 klokken 17.20

Opskriften er til 2 personer.

2 kyllingebryster

lidt olie til stegning

3 fed hvidløg

1 lille knold ingefær, ca. 40 g

½ broccoli (ca. 200 g)

1 rødløg

1 rød peberfrugt

75 g sukkerærter eller slikærter

150 g nudler

2 tsk. sukker

1 dl østerssauce

1 dl vand

1 håndfuld thaibasilikum

TOPPING
75 g rå cashewnødder

1 spsk. olie til stegning

2 spsk. sesamfrø

1 tsk. chiliflager

saft af ½ – 1 lime

 

Sæt vand over til nudler.

Skær kyllingebrysterne i strimler.

Skær hvidløgene i skiver og skræl ingefærren og skær den i strimler, eller hak den.

Del broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, hvis nødvendigt.

Sæt wokken over med en smule olie og varm den godt op.

Skær rødløget i både.

Brun kyllingen i lidt olie i en stor, varm wok

Skær peberfrugten i strimler og snit evt. sukkerærterne eller lad dem være hele.

Kog nudlerne i et par minutter, eller til de er møre. Hæld vandet fra dem.

Tilsæt sukker, hvidløg og ingefær til kyllingen og lad det stege kort. Tilsæt derefter broccoli, østerssauce og vand og kog op i ca. 1-2 minutter.

Rist imens cashews i lidt olie på en lille, varm pande. Kom sesam, chili og lime på panden og stege kort.

Tilsæt løg, peberfrugt og sukkerærter til kyllingen og lad det hele koge i 1-3 minutter, alt efter hvor sprøde du vil have dine grøntsager. Smag til. Vend thaibasilikum i lige inden servering.

Servér straks den lynstegte kylling med nudler og et drys cashewknas.

Opskrift & foto: Louisa Lorang