Mere med lemonade

Hibuscuslemonade med vanilje

I øjeblikket drikker jeg ikke alkohol. Og selvom jeg er glad for juice og danskvand, er det alligevel skønt med noget friskt, og ikke for sødt!

Hibiscus kan købes i helsekosten eller hos ASA i Torvehallerne.

Her kan du bruge en vaniljestang hvor du allerede har brugt kornene til noget andet. Eller du kan gemme kornene sammen med et par spsk. sukker, til en anden opskrift. Det er altid dejligt at have ekstra vanilje.

Jeg elsker den syrlige hibiscus med den parfumerede vaniljesmag. Sø den med agave efter behov. Agaven kan opløses i den kolde lemonade, så hver kan søde til sin smag.

 

Opskriften giver ca. 1 liter

 

2 spsk. tørrede hibiscusblomster

½ stang vanilje

1 liter kogende vand

evt. lidt agave

 

Kom hibiscus og vaniljestang i en skål eller en kande. Hæld kogende vand på og lad det trække i 10 minutter. Sigt (du kan komme vaniljestangen tilbage i lemonaden, hvis du vil have mere vaniljesmag), og sæt lemonaden koldt. Smag til med agave hvis du har lyst, eller lad den være frisk og syrlig.

Servér iskold, gerne med isterninger.

 

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Find flere af mine opskrifter i Alt for Damerne 

Vandmelonlemonade

Super frisk og smækker lemonade.

Nok liiiige det tidligste i forhold til sæsonen, men hey! Vi blev så glade og friske og solen skinner, så who cares.

 

1/2 medium vandmelon

saft af 2 citroner

3 dl vand

2 dl isterninger

4-7 spsk. agavesirup

 

Skær skrællen af melonen. Kom det hele i en blender og blend. Smag til med agave.

Servér gerne med pynt og gear.

 

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Hibiscus lemonade

Dagens Dejlige er noget af det nemmeste, smukkeste og mest læskende.
Hibiscus er en eksotisk blomst, der fås tørret i helsekosten. Den har en syrlig, frisk smag og en helt fantastisk farve.


Opskriften giver 1 liter lemonade.

1 spsk. Tørret hibiscus
1 liter kogende vand
2-3 spsk. Agavesirup, eller efter smag
Isterninger
Kom hibiscus i en skål, hæld kogende vand over.
Lad det trække i 5 minutters tid, sigt og smag til med agave.
Køl lemonaden helt af og server med isterninger.
 
Opskrift & foto: Louisa Lorang

Citrusade

Altså orangade lavet af  ikke blot appelsiner men flere citrusfrugter = citrusade.

Eller måske er jeg modig nok til at kalde den Majdrik? Selvom jeg er klar over, at også alle de andre unger, der hang på Land & Folk Festivalen i 80’erne – husker Majdrikken som ret så hellig.

Men god er den i alt fald – så skål!

Opskriften giver ca. 1 1/2 liter
2 øko citroner
3 øko appelsiner
2½ dl sukker
7 dl vand
2 pink grapefrugter
2 lime
isterninger
evt. mere koldt vand
Skræl det yderste tynde gule og orange skal af citroner og appelsiner og kom skallerne i en gryde med sukker og vand. Kog det op i 8-10 minutter og sigt lagen.
Pres saften af appelsiner, citroner, lime og grapefrugter og bland juicen med den varme lage. Sæt det hele koldt og servér citrusaden med masser af isterneinger og evt, mere koldt vand i.

Opskrift & foto: Louisa Lorang

Vodka lemonade

Vanedannende voksen-lemonade.
  
2 dl citronsaft
2 håndfulde mynte
1- 1 ½  dl agavesirup (efter smag)
6-8 dl iskoldt vand
2 dl vodka – eller efter smag
isterninger
Blend citronsaft med mynte, agavesirup og vand. Smag til Fyld lemonaden i glas med vodka og is og servér straks.


Brug lys agavesirup. Køb det i helsekosten. Har du det ikke laver du bare en sukkerlage af sukker/vand 1:1 og bruger den kold og efter smag.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Line Falck
testet af begge! Og vi gør det gerne igen…….

Hindbærlemonade med basilikum

Denne lemonade er en smølf værdig. Den er ikke for sød og derfor god til mad eller som læskedrik for voksne (og meget gerne børn også!)
 
Opskriften giver ca. 750 ml
250 g hindbær
8 dl vand
1 dl agavesirup
1 stilk basilikum
saft af ½ lime
masser af isterninger
Kom hindbær, vand og agavesirup i en gryde og lad det koge op stille og roligt. Lad det simre helt svagt i 30 minutter, tilsæt basilikum og lad saften trække i en time. Hæld saften i en finmasket si og lad den dryppe ned i en skål, uden at du presser. Kassér bærrene, der er ikke mere smag i dem. Smag lemonaden til med limesaft og sæt den kold indtil servering. Servér den med masser af isterninger.
Opskrift: Louisa Lorang, fra Go Morgen Danmark