Tag-arkiv: laks

Bagels med røget laks og flødeost_ChrisTonnesen1286

Bagels med røget laks og flødeost

Ok, det er måske lidt 80ér agtigt! Og ja, en almindelig bolle eller endnu bedre; rugbrød virker også. MEN en bagel er nu altså ret skøn.

bare engang imellem, og så skal der selvfølgelig en bunke grønt til. F.eks. sprøde gulerødder, hjertesalat, radiser, agurk  og gerne kål,  hvis den skal i madpakken.

 

(Mangler du mere inspiration, så får du  25 % på alle bøger i min lille shop ❤️i hele august. Brug kuponkoden: madpakker)

 

Opskriften giver 2 styk

 

200 g varmrøget røget laks, uden skind og ben

2-3 spsk. skyr

saft og peber

lidt citronsaft

2 store bagels (eller gode boller)

2-3 spsk. flødeost

¼ blomkål

1 hjertesalat

evt. ærteskud/ærtetoppe

salt og peber

 

 

Rør laksen med lidt skyr og smag til med salt, peber og lidt citron.

Flæk bagels og smør dem med lidt flødeost.

Snit blomkål fint og salat groft.

Fyld laks og grønt i bagles. Dryp gerne med lidt citron og salt og peber og pak straks i madpakken.

bagt laks

Bagt laks med asparges og urtecreme 

Jeg har sagt meget om laks! Og jeg siger det igen:

Hvis du skal spise laks, er det vigtigt at du vælger en ordentlig laks. Vælg vild eller øko. Tal med din fiskehandler! Det er både vigtigt for smagen, men i høj grad også for din krop.

Opdræts laks (dem af den værste skuffe) er fulde af antibiotikarester, de er proppede med foderpiller lavet af harsk fiskefedt og der er intet gavnligt i dem, hverken kulinarisk eller ernæringsmæssigt!

Well, når det er sagt (tydeligt!) – Så nyd god laks. Og gerne som her i en super nem og hurtig version.

PS. den kan også smækkes på grillen!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

400 g laks (øko eller vild)

1 stort bundt asparges, ca. 450 g

Dressing:

4 spsk. tyk yoghurt

1 tsk. dijonsennep

2 spsk. hakkede kapers

2 spsk. hakket dild

1 spsk. hakket purløg

salt

1-2 spsk. hvidvinseddike

Desuden:

Lidt hakket dild

citronbåde

 

Sæt vand over til kartofler

Tænd ovnen på 165 grader.

Skrub kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg.

Knæk den træede ende af aspargesene og kassér den.

Sæt laksen på en bageplade med asparges ved siden af. Dryp asparges med lidt olie og krydr med salt.

Bag hele balladen i den varme ovn i ca. 15 minutter. Giv evt. aspargesen lidt kortere og laksen lidt længere alt efter tykkelse. Krydr laksen med salt

Dressing:

Rør yoghurt med lidt sennep, kapers og krydderurter. Smag til med salt og eddike.

Servering:

Servér bagt laks med asparges, godt brød og urtecreme. Top med lidt hakket dild og giv citronbåde og gerne en stor salat til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

laks med edamamesalat

Bagt laks med edamamesalat

Edamame (aka sojabønner) findes efterhånden i de fleste supermarkeder på frost. Irma har dem også i økoversion!

Ellers kig forbi dit asiatiske supermarked. Vælg dem der er bælgede allerede, hvis du selv vil slippe, ellers er det ret nemt!

 

Vælg en ordentlig laks. Gå efter øko eller vild og undgå de opdrættede fra Norge. Ellers lav retten med store stykker torsk, hellefisk eller måske skindstegt makrel!?

 

Denne ret kan laves på 15-20 minutter!

 

Opskriften er til 3-4 personer.

 

600 g fersk laks uden ben

salt

GRØNT

2 fed hvidløg

1 bundt forårsløg

olivenolie

400 g bælgede edamame (sojabønner)

1 håndfuld mynte

DRESSING

saft af 1 lime

3 spsk soja

1-2 spsk flydende honning

1 spsk ristet sesam

evt. limebåde

evt. groft brød

 

Bag laksen ved 170 grader i 15-20 minutter, eller til den er akkurat tilberedt (rosa, hvis du foretrækker det).

Snit hvidløget i tynde skiver og snit det nederste, hvide af forårsløgene fint. Hak toppene og gem dem.

Sautér hvidløg og de hvide af forårsløgene af i lidt olivenolie på en varm pande. Det skal ikke tage farve. Kom sojabønner ved og varm kort op. Tag panden af varmen og vend lidt hakket mynte og lidt af løgtoppene i lige inden servering.

Rør imens limesaft, soja, honning og sesam.

Anret salaten vendt med lidt dressing og servér straks med laks toppet med dressing og resten af løgtoppene. Giv gerne limebåde og groft brød til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mange flere af mine opskrifter, hver uge i  Alt for Damerne & på lorangmini.dk

Laks

Sukker-saltet laks

Opskriften her er lavet til Alt for Damerne. I denne uge kan du finde den og 4 andre nemme, sunde retter der passer til hverdagsgæster!

Se flere af mine opskrifter på altfordamerne.dk og lorangmini.dk 

Retten er super nem at lave, men du er nødt til at gøre klar mindst 2 dage i forvejen. Laksen kan holde sig i ca. 3-4 dage, når den er sukker saltet,

Husk at vælge en god laks (vild eller øko)!!!!

 

Opskriften er god som let hovedret til 4 eller forret til 6

 

500 g laks på skind

50 g salt

25 g sukker

2 tsk tørret dild

spidskålssalat

175 g rygeost

2 spsk mælk

salt og peber

1 lille spidskål

lidt citronsaft

lidt hakket purløg

agurkesalat

1 bundt radiser

1 agurk

lidt god olivenolie

lidt citronsaft

salt og peber

tilbehør

groft brød

 

Mindst 2 dage før brug:

Tjek laksen for ben. Bland salt, sukker og dild og fordel det på laksen. Pak den tæt ind i film og en frysepose eller læg den i en beholder med låg.

Sæt den i køleskab i 2 dage.

Samme dag:

Rør rygeost med mælk, salt og peber.

Snit kålen fint og vend den i dressingen. Smag til med citron. Drys med purløg inden servering.

Snit radiser og agurk helt tyndt, gerne på et mandolinjern. Vend begge dele med olivenolie, lidt citron, salt og peber.

Skær laksen i super tynde skiver og servér straks med salater og godt, groft brød.

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Broste med flere

hjertesalat med roget laks

Salat med røget laks og mandelvinaigrette

 

Denne salat er super nem at lave og passer (efter min mening) godt på et julefrokostbord. Det er dejligt med noget friskt! Og både mandler og laks tilfredsstiller vores klassiske-jule-smagsløg…Oder was?

Opskriften er til 6 personer, som en del af et frokostbord.

Eller nyd salaten som et let måltid med groft brød eller ristet rugbrød til. I så fald er opskriften til 4.

 

50 g mandelflager

¼ dl citronsaft

2 spsk. agavesirup

2 spsk. mandelolie

3 spsk. olivenolie

2 spsk. fint snittede skalotteløg

2 spsk. fint hakkede dild

salt og peber

SALAT

3 hjertesalater

1 håndfuld plukket dild

200 g røget laks, i tynde skiver

 

Rist mandelflagerne på en tør, varm pande til de er let gyldne. Lad dem køle af.

Rør citronsaft, agave, mandelolie og olivenolie sammen. Kom løg og dild i vinaigretten og smag til med salt og peber.

Pluk salaterne og vend dem med dild. Dryp med vinaigrette og top med laks og ristede mandler. Servér straks.

 

TIP: Du behøver ikke bruge mandelolie, hvis du ikke har. Den gør selvfølgelig dressingen runder og giver den mere smag af mandler, men olivenolie er også ganske fint!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen/skovdal.dk