Tag-arkiv: kokos

ananas og kokos smoothie

Piña colada power

Om du vil servere i en skål med dejlig topping, eller blot i et glas med sugerør er op til dig. Begge dele er skønt.

Shaken her er super sød og lækker og et godt sted at starte, hvis du vil have hele familien med!

I denne uge har jeg  shake og smoothie opskrifter i ALT for Damerne. Det ligger i kiosken netop nu, hvis du vil tjekke dem ud. 

Her er nok til 2 personer

½ ananas

50 g frisk kokos

3 dl mandelmælk

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

lidt limesaft

Evt. topping:
lidt frisk kokos

Lidt chiafrø

Evt. lidt dragefrugt (mest fordi det er så pænt)

 

Skær skræl og stok af ananassen og kassér det.

Blend ananas, kokos, mandelmælk, avocado og spinat sammen i en blender i 1-2 minutter. Smag til med lime.

Servér straks i et glas eller i en skål med dejlig topping.

 

TIP: Det er altid skønnest med en kold shake. Opbevar alle ingredienserne i køleskab, så du kan nyde din shake kold.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Find mine opskrifter hver uge i ALT for Damerne

aeble og tranebaerkompot

BAGT TRANEBÆR KOMPOT MED KOKOSLÅG

Jeg synes at dette er skøn morgenmad. Sukkerindholdet er ikke super højt, men den bagte kompot virker alligevel sød og kan også fungerer som en sund dessert.

Du kan bruge agave eller muscovadosukker  i stedet for honning. Er du okay med syrlige ting, kan du godt justerer lidt ned på det søde.

 

Opskriften er god som morgenmad eller dessert til 4

 

 

2 æbler

50 g bløde dadler

100 g tranebær

50 g tørrede tranebær

2 tsk. stødt kardemomme

2 spsk. honning

1 nip salt

smør til formen

TOPPING
100 g fint valsede havregryn

50 g kokosmel

1 æg

2 spsk. honning

evt. tyk yoghurt eller skyr

 

Skær æblerne i tern (kassér kernehuset) og fjern stenene fra dadlerne. Hak dadlerne og vend æbler, dadler, tranebær, kardemomme, honning og salt sammen. Kom hele balladen i 1 smurt ovnfast fad eller 4 små ramekiner.

Bland havregryn med kokosmel, æg og honning og top det hele oven på frugten. Bag hele balladen i en 180 grader varm ovn i 20-25 minutter, eller til de bobler og syder og frugten er mør og toppingen sprød og lækker.

Servér varm eller lun og gerne med yoghurt eller skyr til.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: Emile Henry

5 lækre uge 51

Linsesuppe med raita

Denne supper er skøn , tyk og sund!

Jeg køber af og til de små yoghurt naturel, hvis jeg ved jeg ikke får spist en halv eller en hel liter. Jeg kan bedste lide sødmælksyoghurt (3%) til raita.

Opskriften er til 2 personer

1 ½ dl røde linser

3 dl vand

2 stængler bladselleri, hakket

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

1 æble, revet

2 spsk. kokosmel

2-3 spsk. olivenolie

5 dl grøntsagsbouillon, gerne Herbamare

2-3 spsk. limesaft

salt

RAITA

1 lille bæger yoghurt naturel (150 ml)

1 håndfuld koriander, hakket

1-2 spsk. lime

salt

TILBEHØR

hakket koriander

hakket grøn chili

kokosmel

limebåde

lune fladbrød eller naan

Kog linserne i 3 dl vand til de er helt udkogte. Sautér imens bladselleri, løg, hvidløg, æble og kokosmel i olivenolie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve.

Tilsæt de kogte linser med kogevand og grøntsagsbouillon. Lad det hele koge i 20 minutter. Blend suppen med en stavblender. Smag til med limesaft og salt.

Rør yoghurt med koriander og smag til med salt og lime. Servér den varme suppe med raita i og top med koriander, chili, kokos og lime efter smag. Giv lune brød til.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

18+Konfektkugler

Konfektkugler

Disse kugler er dem du skal snuppe, hvis du ikke vil vælge det mest syndige på julebordet. De er søde, krydrede og tilfredsstiller bestemt juleknas-crawings. Så nup to af dem og skip den dårlige samvittighed. Og så er der bestemt ikke flere løftede pegefinger fra mig resten af året. Zip!

200 g tørrede figner 
100 g dadler uden sten 
50 g cashewnødder 
2 tsk. kakao 
½ tsk. stødt kanel
50 g kokosmel 
50 g smeltet, mørk chokolade
ENDVIDERE: 
kakao til at trille kuglerne i
Fjern stilkene på fignerne, og kom figner, dadler, cashewnødder, kakao, kanel og kokosmel i en foodprocessor. Blend, til massen er fin og samlet. Blend til sidst chokolade i.
Tril 25-30 konfektkugler rul kuglerne i kakao.
Opbevar dem i køleskab.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

23+Snebolde

Snebolde med lemoncello


Køb en god limoncello og brug gerne en hjemmelavet marcipan. Så bliver man virkelig glad!
Opskriften giver nok snebolde til en sneboldkamp!



200 g marcipan (gerne hjemmelavet)
1 tsk. fintrevet øko citronskal
2 spsk. lemoncello
3 spsk. flormelis
evt. lidt flormelis til hænderne
150 g hvid chokolade
kokos
Ælt marcipanen sammen med citronskal, lemoncello og 3 spsk. flormelis. Brug lidt flormelis på hænder og bord, så det ikke klistre fast. Til kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem i køleskabet i 1 time.
Smelt chokoladen over vandbad. Pas på den ikke får for meget varme, tag den gerne af inden alt chokoladen er smeltet og lad den smelte færdig uden varme. Overtræk sneboldene med hvid chokolade og rul dem i kokos. Lad chokoladen størkne i køleskab inden servering.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann