Tag-arkiv: kålrabi

Kålrabi Ravioli

Kålrabi ravioli

Dette er slet ikke pasta! Men en grøntsagsudgave, som jeg finder umuligt ikke at elske!

Den er lidt tidskrævende, men ikke mere en ægte ravioli. Og så smager den skønt!

Jeg er en af dem der gerne spiser maser af ægte pasta, men det betyder ikke, at jeg ikke også nyder pasta af grøntsager! men aldrig på bekostning af smag. Og denne ravioli holder så meget! Jeg føler mig i hvertfald bestemt ikke snydt!

 

Opskriften er til 2-3 personer som forret

 

2 fed hvidløg, i tynde skiver

lidt olivenolie

250 g babyspinat

100 g ricotta

½ tsk. fint revet øko citronskal

salt

RAVIOLI

Ca. ½ kålrabi (alt efter størrelse)

kogende vand

1 spsk. smør

salt

DESUDEN

2 spsk. mel

2 spsk. vand

lidt olivenolie

lidt revet pecorino

peber

 

Sautér hvidløg i lidt olie på en varm pande. Kom spinat ved og lad den falde sammen. Lad vandet dampe fra den eller hæld det fra, hvis der er meget. Kom ricotta på og lad det koge op. Smag til med salt. Lad fyldet køle en smule.

Skræl imens kålrabien. Skær den i tynde skiver på et mandolinjern. Kog vand op med smør og salt og kog de tynde skiver af kålrabi i ca. 1 minut. Dryp dem af på køkkenrulle.

Rør mel og vand sammen til en melklister.

Fordel fyld på kålrabiskiver, kom melklister i siden og luk med endnu en skiver kålrabi. Fortsæt til fyld og kålrabi er brugt. Damp forsigtigt de små ravioli i det kogende, saltede vand. De skal bare have 1 minut. Tag dem op med en hulske og anret dem med lidt olivenolie, pecorino og peber.

Servér straks.

 

TIP: Du kan lave fyld og dampe kålrabiskiverne i god tid og bare samle dem og dampe dem sidste gang,  inden servering.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann