Mere med julemad

GRØNKÅLSSALAT

Super simpel grønkålssalat. Den passer naturligvis til and og flæskesteg, men også til en god hakkebøf eller lidt ristet kylling.

Hvis du ikke vil have din salat for syrlig, kan du undlade tranebær, eller bruge soltørrede tranebær i stedet for friske.

 

Opskriften er til 4 personer

 

DRESSING

2 spsk. flydende honning

4 spsk. æbleeddike

3 spsk. olivenolie

salt

2 æbler

1 håndfuld tranebær
SALAT

300 g grønkål

200 g dadler

1 rødløg

 

DRESSING

Rør honning med eddike og olie. Smag dressingen til med salt. Skær æblet i mini tern og vend både æble og tranebær i dressingen.

SALAT

Rib grønkålen (fjern de groveste stilke) og hak grønkålen fint.

Kassér sten fra dadlerne og skær dem i skiver. Skær rødløget i tynde skiver.

Vend grønkålen med dressingen, top med løg og dadler og krydr med salt.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Regi: kahlerdesign.com

Glaseret skinke

Det her er fandme godt! Men køb nu en ordenlig skinke for filan….
….retten er til 5-6 personer

2 l vand
3 dl hvidvin
2 laurbærblade
1 spsk. peberkorn
1 gulerod i grove stykker
1 løg i både
1 pastinak i grove stykker
1 røget skinke, ca. 1 kg
ENDVIDERE:
1 dl brun farin
3 spsk. dijonsennep
1 dl rasp
TILBEHØR:
500 g grønne bønner
salt
en smule rapsolie
2 spsk. finthakkede skalotteløg

rugbrød eller kogte kartoflerBring vand, vin, laurbærblade, peberkorn, gulerod, løg, pastinak og skinke i kog i en stor gryde, og lad det koge i ca. 45 minutter under låg. Sluk for gryden; lad skinken stå i kogevandet i yderligere 45 minutter. Tag den op, og dup den tør med køkkenrulle.
Rør farin og sennep sammen, og smør det på skinken. Drys med rasp, og glasér skinken i ovnen ved 210° i ca. 20 minutter (afhængigt af ovn), til sukkeret er karamelliseret og raspen gylden. Lad den hvile i mindst 15 minutter, og skær den i  skiver. Blanchér bønnerne, vend dem med salt, olie og løg, og servér dem til skinken sammen med rugbrød eller kogte kartofler.



Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Helstegt and

Så er det jul, plads til and og sul!
Hos os spiser vi igennem hele året, så julen er ikke meget anderledes. Og vi skammer os aldrig……

Opskriften er til 4-6 personer, afhængigt af tilbehør, sult og om I skammer jer?!



1 and – allerhelst en lille øko en af slagsen, ca. 2800 g
1 lille surbrød med kommen
2 æbler, i terninger
150 g svesker, groft hakkede
100 g valnødder, hakkede
50 g smør
flagesalt
lidt mere smør og flagesalt
Tjek anden for grumme fjer og klip gerne lidt af fedtet fra ved gumpen. Tag brødkrummen ud af brødet og bland det med æbler, svesker, valnødder og smør. Krydr fyldet med salt og kom det ind i anden. Luk den med lidt kødsnor eller en kødnål.
Gnid anden ind i flagesalt og læg små smørklatter på den. Sæt den på en rist, med en bradepande under og sæt den ind i en kold ovn og tænd ovnen til 150 grader. Lad anden stege i ca. 3½-4 timer.
Tjek ved låret om den er færdig. Låret skal løsne sig fra resten af fuglen. Hvis skindet ikke er helt sprødt kan du skrue helt op for ovnen og afslutte med grill de sidste minutter – hold øje med den.
Lad anden trække i 15-20 minutter inden du skærer den.
Servér anden med rødkål, kartofler, salat, slaw eller det hele. det er jo jul!

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Sennepssild

Du kan sagtens lave ”hjemmelavede” sild, uden at det skal tage flere dage. Vælg en god marineret sild og lav din egen dressing. Silden kan bruges på dit julefrokost bord, eller til frokost generelt.
 
200 g cremefraiche 38%
2 spsk. dijonsennep
1 spsk. grovsennep
1 spsk. flydende honning
1 bundt dild, hakket
salt
2 glas gammeldagsmodnede sild (400 g drænet vægt)
PYNT
dild, plukket
kapersbær
rødløg, i super tynde skiver
ENDVIDERE
små stykker ristet rugbrød
Rør cremefraiche, sennep, honning og dild og smag til med salt og peber.
Tag sildene op af lagen og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Skær dem i mundrette stykker og vend dem med dressingen. Lad sildene trække i mindst 30 minutter i køleskab, inden servering. Anret sildene med dild, kapersbær og rødløg på små stykker rugbrød.
TIP: Sildene kan laves i op til 24 timer før brug. Opbevar dem i køleskab.
 
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann