Mere med hverdagsmad

Syltede sild

Syltede sild med citron og æble

Kog eddike, sukker, peberkorn og laurbærblade op i en gryde. Sukkeret skal være smelte helt.

Klip finnerne af sildene og tjek dem for store ben. Smør sildefileterne med sennep og krydr dem med salt og peber. 
Klap sildende sammen på midten, hold dem evt. sammen med en tandstik. 

Læg sild, timian, porre, æble, skalotter og citronskal i et ovnfast fad og hæld den varme lage over sildene. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til sildene er faste og tilberedte. Tag sildene ud og lad dem køle lidt. Sæt sild i lage i køleskabet til næste dag i lagen. 

Servér sildene med de syltede grøntsager, cremefraiche og kartofler eller knækbrød.

TIP: Sildende holder sig i lagen på køl i flere dage. Altså den perfekte, nemme ret en dag hvor det skal gå stærkt. 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Rikke Westesen

6-8 styk

4 dl lys lagereddike
3 dl sukker
1 spsk. peberkorn
2 laurbærblade
6-8 hele sildefileter
2-3 tsk. dijonsennep
salt og peber
1 kvist timian
1 porre i tynde skiver
1 æble, i både
3 bananskalotteløg, flækkede
skal af 1 citron
Servering:
cremefraiche
kartofler eller knækbrød

springroll bowl

Springroll bowl

Sådan gør du:

Kog ris efter anvisningen.

Vend den varme ris med lidt salt, eddike og sukker.

Steg bøfferne rosa. Krydr dem med salt.

Dressing:

Rør en dressing af soja, lime, sukker og sesamolie.

Servering:

Anret ris i to store skåle. Top med skiver af steak, kinaradise, gulerod, avocado, chili, kål og forårsløg.

Dryp med dressingen og servér straks.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

hovedret til 2 personer

2 dl grove ris

salt

2-3 spsk eddike

1-2 tsk sukker

1-2 gode bøffer

Lidt olie

salt

Dressing:

½  dl soja

¼ dl limejuice

2 tsk sukker

1 tsk sesamolie

Topping:

¼ kinaradise, i strimler

1-2 gulerødder, i strimler

½-1 chili, i tynde skiver

1 avocado, i tern

½ spidskål, fint snittet

3-4 forårsløg, snittet

 

 

nem sommersauté med kylling

Nem sommersauté med kyllingebryst

Steg kyllingebrysterne i lidt olivenolie på en varm pande. Steg dem gyldne, sprøde og gennemstegte og krydr dem med salt og peber.

Grønt:
Snit kålen og sautér den i lidt olie og smør på en stor, varm pande i 2-3 minutter. Den skal ikke tage farve, men må gerne falde let sammen.

Snit forårsløg og kom forårsløg og ærter med på panden. Krydr med salt og peber. Tag panden af varmen og vend groft hakket mynte i.

Servering:
Servér kylling med sauteret grønt og godt brød eller nye kartofler

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

hovedret til 2

Det skal du bruge:

2 kyllinge- eller unghanebryster med skind

Olivenolie

Salt og peber

Grønt:

½-1 spidskål

Lidt olivenolie og smør til stegning

½ bundt forårsløg

3-4 dl bælgede ærter

salt og peber

mynte

Tilbehør:

Godt brød eller nye kartofler

 

Græskar i rød karry

Tjek din røde karry om den er vegetarisk (altså hvis du er vegetar eller veganer). Dem fra supermarkederne er oftest både vegetariske og mildere, end dem fra thaisupermarkederne, der også ofte indeholder tørrede rejer eller rejepasta. Husk karryen kan være mild eller virkelig stærk. Så smag til!

Flæk græskar og skrab kernerne ud med en ske. Skær skrællen af og kassér den.

Skær græskarret i tern og snit hvidløg i tynde skiver.

Sautér græskar i olie i en varm gryde eller wok. Den skal ikke tage farve, men må gerne få 5-10 minutter, så den næsten er mør.

Kom hvidløg, rød karry, ingefær og kokosmælk på.

Kog op og kom bouillon på.

Smag til med limesaft salt og sukker.

Lad retten simre i 5-6 minutter.

Skær løget i både og kom det i saucen og lad det dampe med under låg i 1-2 minutter. Smag til igen.

Snit forårsløg og koriander. Vend forårsløgene i retten og tag gryden af varmen.
Rist sesamfrø på en tør, varm pande, i 1-2 minutter.

Servér din græskar i karry toppet med koriander, sesam og med grove ris til.

Opskrift & Styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Opskriften er fra ALT for damerne

Opskriften er til 2 personer

1 butternut squash
2 fed hvidløg
lidt olivenolie
2 spsk rød karry pasta (eller efter smag)
1 spsk revet ingefær
2 dl kokosmælk
3 dl grøntsagsbouillon
saft af 1 lime
salt
et nip sukker
1 rødløg
1 bundt forårsløg
2 håndfulde koriander
2 spsk. ristede sesamfrø

Tilbehør:
kogte, grove ris

Meatball-sandwiches

Jeg behøver ikke sige andet end OMG! (ja, jeg er 12 år!)

Meatball-sandwiches holder max! Nyd denne med lidt aubergine i, som snasker, mætter og gavner samvittigheden?

 

Opskriften giver fire, gode sandwiches

– nok til 2-4 personer

 

 

2 auberginer

1-2 tsk salt

olivenolie

Kødboller:

3-400 g hakket kalv & flæsk

2 spsk. revet løg

salt og peber

40 g revet parmesan

olivenolie

2-3 dl mosede tomater

salt og peber

Desuden:

1-2 gode flutes (eller 4 små)

olivenolie

rucola

revet parmesan

 

Skær auberginen i skiver og drys den med lidt salt. Lad den trække i 5-10 minutter og steg dem derefter gyldne i olivenolie.

Rør kødet med løg, salt, peber og parmesan. Form farsen til kødboller og steg dem gyldne og gennemstegte i olivenolie.

Hæld mosede tomater på kødbollerne og lad det simre. Smag til med salt og peber.

Servering:

Lun flutesene, hvis du vil spise med det samme. Skær en kile ud i toppen, og tryk brødet let sammen, så er er plads til auberginer og kødboller.

Fyld brødene med aubergine, kødboller og sovs og top med rucola og parmesan.

Servér straks.

 

Oprksift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Quinoabowl med kylling & spinat

Hvis du ikke laver retten, så ok! Men lav seriøst dressingen! Den er lige til at drikke. Og fantastisk på spinat (eller på lat!.

 

Opskriften er til 2 – og kan også spises kold, f.eks. i madpakken.

 

2 dl quinoa

2 kyllingebryster

olivenolie

salt

300 g spinat

2 fed hvidløg

dressing:

½ dl soja

1-2 spsk koldt vand

3-4 tsk revet ingefær

¼ dl limejuice (ca. 2 lime)

1 tsk sukker

2 spsk ristede sesamfrø

 

Kog quinoa mør i usaltet vand, ca. 15 minutter. Dryp den af og salt den.

Steg kyllingen i lidt olie på en varm pande, til den er gennemstegt. Krydr med salt.

Rib spinaten groft og skær hvidløg i tynde skiver.

Steg spinat og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Lad spinaten falde sammen. Krydr med salt.

Dressing:

Rør en dressing af soja, vand, ingefær, lime, sukker og sesamfrø.

Skær kyllingen i skiver.

Anret det hele i en skål og servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Steaksalat med rødbede & brombær

Rødbeder og brombær er match made in heaven! Her i en super nem (og smuk) steaksalad, der er et godt bud på perfekt aftensmad!

Har du en rest steg, kan du sagtens bruge det i stedet for steaks.

Opskriften er god som hovedret til 2 personer.

400 g rødbeder

2 flotte bøffer

olivenolie

salt

Dressing:

1 spsk dijonsennep

2 tsk flydende honning

2 spsk balsamicoeddike

3 spsk olivenolie

salt og peber

Salat:

½ radichio

100 g rucola

125 g brombær

100 g blød gedeost

 

Skræl rødbederne og kom dem i kogende, let saltet vand og kog dem møre. Ca. 30 minutter.

Steg bøfferne i lidt olivenolie på en stor, varm pande til de er rosa.

Afdryp rødbederne og lad dem køle en smule, skær dem i grove stykker.

Dressing:

Rør en dressing af sennep, honning og eddike. Pisk olivenolie i og smag til med salt og peber.

Servering:

Vend de lune rødbeder med dressingen. Skær bøfferne i skiver.

Riv radichioen i grove stykker og vend den med rucola.

Anret salaterne med rødbeder, bøf, brombær og brud af gedeost. Krydr med salt og peber og servér straks.

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen

Rodfrugtrösti med asparges & buretta 

Jeg er vild med denne enkle ret både til morgenmad eller aftensmad.

Lav den med ristet rugbrød, hjvis det skal gå stærkt. Und dig selv at spise buretta, hvis du kan skaffe det.

Jeg fandt det hos Omegn i Torvehallerne. Men byd endelig ind med hvor du har fået det eller set det!

 

Opskriften er til 2 personer.

 

 

Rösti:

2 store bagekartofler

2 persillerødder

2-3 tsk. salt

olie til stegning

Topping:

200 g broccoliasparges

250 g grønne asparges

kogende vand

lidt smør

salt

1 bundt ærteskud

Desuden:

1 burretta (eller bøffelmozzarella)

olivenolie

salt og peber

citronbåde

 

Rösti:

Skræl kartofler og pastinakker og riv begge dele groft på et rivejern.

Kom begge dele i en si og drys med salt og lad dem trække i 10 minutter.

Klem væden fra rødderne med hænderne. Klem så meget væde fra som muligt og form små, flade ”pandekager” og steg dem gyldne i olie på en stor, varm pande. Steg i 4-5 minutter på hver side, eller til de er gyldne og gennemtilberedte.

Topping:

Kog 1-2 dl vand op i en gryde. Tilsæt salt og smør. Knæk enderne af aspargesene og damp dem i 1 minut, Tag dem op. Tilsæt evt. mere vand. Damp broccolisprouts i 1-2 minutter i det samme vand. Dryp af.

Anret rösti med brud af burretta, asparges, broccoliaspargs, ærteskud, salt, peber og olivenolie. Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Stegt spidskål og sardiner

Sardiner er fulde af omega-3, de er billige og de smager fantastisk! Og så er de allerede færdige, hvis du vel at mærke vælger en dåse, som jeg gør her.
Giv kålen en smule ekstra kærlighed og du har det skønneste måltid på næsten ingen tid.

 

1 spidskål

olivenolie og smør

50 g hasselnødder

1 citron

1-2 spsk smør

2 dåser sardiner

 

Skær kålen i kvarte og steg den på skærefladerne i lidt olivenolie og smør. Steg den ca. 10 minutter i alt, eller til den er gylden og mør.

Rist hasselnødder på en tør, varm pande i 4-5 minutter, til de er gyldne. Hak dem groft.

Halvér citronen og rist den på en varm grill- eller almindelig pande med skærefladen nedad i 2-4 minutter.

Brun smørret i en lille kasserolle, til de dufter og er let brunet.

Åben en dåse med sardiner. Anret kål med lidt smør, nødder og servér straks sammen med sardiner og lun citronsaft.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Lynhurtig blomkåls-pizza

2 blomkål

3 dl mosede tomater

salt og peber

lidt tørret oregano

olivenolie

2 mozzarellaoste

2 håndfulde rucola

olie og eddike

lidt revet parmesan

Tænd ovnen på 220 grader.

Sæt en bageplade klar med bagepapir på.

Skær hvert blomkål i 2-3 skiver og læg dem på bagepapiret.

Rør mosede tomater med salt, peber og oregano og fordel tomatsaucen på blomkålen.

Dryp med olivenolie og bryd osten på ”pizzaerne”.

Bag dem i ovnen i ca. 2-25 minutter, til de er møre og gyldne.

Anret ”pizzaerne” på tallerkner og top med rucola og parmesan.

Servér straks.

Se flere opskrifter på pizza.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Hovedret til 2

Kylling masala

Jeg er vild med den fyldige raita, der både mætter og smager! Jeg spiser retten som den er, men du kan sagtens serverer den med kogte ris eller varme naanbrød. Vil du have ekstra sovs, kan du tilsætte lidt kokosmælk.

 

Opskriften er god til 2 personer som hovedret

 

 

2 hele kyllingelår

2 kyllingevinger

lidt olivenolie

lidt smør

2 løg

2-3 tsk garam masala

2 tsk spidskommen

3 tomater, i tern

lidt vand

50 g mandler

salt

Kikærteraita:

3 store spsk tyk yoghurt

2-3 tsk chaar masala

1 tsk stødt gurkemeje

lidt hakket koriander

1 tomat, i tern

100 g kogte kikærter

salt

 

Del lår og vinger ved ledet.

Brun kyllingen i lidt olie og smør i en stor, varm pande.

Skær løg i slanke både og kom dem med på panden, når kyllingen er flot brunet. Lad dem klare og blive let møre.

Kom krydderier på og lad dem lige varme kort, ½-1 minut, til de dufter.

Tilsæt tomater i tern og lad retten simre, gerne under låg, i ca. 15-20 minutter. Spæd med vand undervejs.

Sæt vand over og overhæld mandlerne med kogende vand. Lad dem trække i 5 minutter. Dræn vandet fra dem og gentag. Smut mandlerne.

Smag retten til og vend mandlerne i og lad dem varme med de sidste par minutter.

Kikærteraita:

Rør yoghurt med masala, gurkemeje, hakket koriander, tomat og kikærter. Smag til med salt.

Servering:

Servér den varme kyllingeret med kikærteraita, top gerne med frisk koriander.

 

TIP: jeg køber krydderiblandingen chaar masala hos asaspice.dk, har du det ikke, så smag yoghurten til med garam masala, spidskommen, lidt citronsaft og måske lidt cayenne.

 

Opskrift & styling: Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Vietnamstyle nudelsalat

Simpelthen noget af det bedste jeg ved! Vil jeg skrue lidt ned for hurtige kulhydrather, erstatter jeg helt eller delvist nudlerne med fintsnittet kål.

 

Opskriften er til 2 personer, hovedret

 

Dressing:

3 fed hvidløg

1-2 bird eye chilies (eller anden stærk chili)

½ dl limejuice

3 spsk risvineddike eller hvidvinseddike

2 spsk sukker

½ dl fiskesauce

½ dl koldt vand

Salat:

100 g tørrede, tynde risnudler

2 flotte bøffer

olie til stegning

salt

evt. lidt ristet sesamolie

2-3 store gulerødder

½ agurk

1 rødløg

½ bundt forårsløg

1 stor håndfuld bønnespirer

1 stor håndfuld koriander

1 lille håndfuld mynte

evt. lidt vietnamesisk koriander

 

Sæt vand over til nudler.

Dressing:

Riv hvidløget eller hak det helt fint. Hak chili fint.

Rør en dressing af limejuice, eddike, sukker, fiskesauce og lidt koldt vand. Kom hvidløg i og smag til med chili (den må gerne være stærk!).

Salat:

Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem tække møre (gentag hvis nødvendigt).

Steg bøfferne i lidt olie på en stor, varm pande. Steg dem medium, krydr dem med salt og tag dem af panden.

Skær dem i skiver inden servering og dryp dem evt. med en anelse ristet sesamolie.

Skræl gulerødderne og lav tynde strimler af gulerod og agurk (brug en kniv eller en julienneskræller).

Snit rødløg og forårsløg helt fint.

Snit eller pluk krydderurter groft og vend afdryppede nudler med dressing, grønt, krydderurter og kød.

Servér straks.

 

TIP: Jeg bruger en julienne skræller til at lave strimler af gulerødderne. De kan købes billigt fleres steder, b.la. hos kunstogkokkentoj.dk. Har du ikke en, kan du snitte i hånden, eller skære gulerødderne i tynde, skrå skiver.

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann