Tag-arkiv: Hotdog

mexi kaaldog

Banh mi style hotdog

4 styk

 

Denne er en af mine favoritter. Generelt er jeg virkelig glad for at bruge kålblade, i stedet for brød. Det giver en god friskhed og er nemt.

 

1 dl mayonnaise

2 tsk. chili, gerne sriracha

Pølser:

4 tykke pølser, f.eks. kålpølser

lidt kokosolie

1-2 tsk. five-spice

2 spsk. BBQ-sauce

2 spsk. limesaft

Desuden:

4 flotte kålblade, gerne spidskål

2 gulerødder, i julienne

10 cm daikon, i julienne

hoisinsauce

plukket koriander og mynte

rød chili, i tynde skiver

 

Rør mayonnaise og chilisauce sammen.

Flæk pølserne, uden at skære helt igennem. Steg dem i kokosolie på en varm pande med five-spice, BBQ-sauce og lidt lime, til de er gyldne og snaskede.

Anret kålblade med pølser i. Top med mayonnaise, gulerod og daikon og hoisin.

Pynt til sidst med en gavmild håndfuld urter og frisk chili.

 

TIP: Find hoisinsauce i dit supermarked eller hos din asiatiske købmand.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

Find flere af mine opskrifter i ALT for damerne og på Lorangmini.dk

 

morgendog

Morgen dog

Denne opskrift er en jeg oprindeligt har lavet til ALT for damerne. Da jeg sendte teksten til redaktionen, var jeg lidt i tvivl om MORGEN DOG nu ikke var lidt frækt. De døøøøøøde af grin ! De havde på ingen måde fået de samme billede som jeg – så nu springer jeg ud i det igen og beholder titlen!

Opskriften her giver 4 styk:

 

2 dl kogte, hvide bønner

1 stilk bladselleri, hakkede

1 fed hvidløg, hakket

olivenolie

1 spsk. tomatpuré

1 spsk. flydende honning

1 spsk. eddike

salt

Desuden:

4 gode pølser, f.eks. salsiccia

olivenolie

4 æg

4 pølsebrød

1 håndfuld små tomater, i skiver

lidt oregano

 

Sautér bønner, bladselleri og hvidløg i olivenolie på en varm pande. Det skal ikke tage farve, men må gerne mørne, ca. 4-5 minutter. Kom tomatpuré, honning og eddike på og kog op. Smag til med salt.

Steg pølserne gyldne og gennemstegte i olivenolie på en varm pande.

Steg 4 spejlæg.

Lun pølsebrødene og fyld dem med pølser, bønner og tomat. Top med æg og oregano.

 

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard

 

mexidog

Mexistyle kåldogs

 

Jeg er kæmpe fan af hotdogs! Også af de alternative…. Sprøde kålblade er et skøn alternativ til pølsebrød, hvis du vil lave den endnu sundere. Ellers find min opskrift på pølsebrød her. 

 

4 hotdogs:

 

2 majskolber

lidt olie

salt

Syltede løg:

1 dl lagereddike

1 dl sukker

2 rødløg

Crema:

3-4 spsk. mayonnaise

1 spsk. chipotle chilisauce

2 tsk. limesaft

salt

Desuden:

4 gode pølser

4 pølsebrød

1 avocado, i tern

revet pecorino

koriander

jalapanos i skiver (friske eller syltede)

 

Pil majs og pensl dem med lidt olie.

Grill dem på en varm grillpande, til de har fået fint med farve, ca. 7 minutter. Krydr dem med salt.

Kom sukker og eddike i en gryde og kog det op til sukkeret er smeltet. Snit løgene i både og kom dem i lagen. Kog dem op i et minut, tag gryden af varmen og lad dem trække indtil servering.

Rør mayonnaise med chipotle og smag til med lime og salt.

Steg pølserne og lun brødene.

Fyld pølserne i brødene og top med crema, avocado, løg, majs, pecorino, koriander og jalapenos.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Marie Warnke Nørregaard

Find mine opskrifter hver uge i ALT for damerne. 

mexidog

Mexidogs (den vil jeg have 1/1!)

Jeg elsker hotdogs! Med det hele (dog ALDRIG med remo).

Måske har du prøvet det før? Denne version med kålblade i stedet for brød? Jeg har lavet dem i årevis, men er endnu ikke blevet træt af dem.

Denne kåldog er fra MIT COWGIRL KØKKEN og smager af tex-mex og ballade. Alt hvad jeg har brug for 1. januar – eller faktisk anytime.

Rigtig godt nytår, for pokker !

 

Opskriften giver 4 styk

 

AVOCADO

2 modne avocado

1-2 spsk. limesaft

salt

KÅLDOGS

4 gode pølser

lidt olie

4 skiver cheddarost

4 flotte spidskålsblade

amerikansk french mustard

bunker af koriander

en håndfuld tortilla chips, knuste

2 spsk. fint hakkede rødløg

2 spsk. hakkede, syltede agurker

1 spsk. hakkede, syltede jalapenos

lidt cremefraiche

pickles

 

AVOCADO

Flæk avocadoerne og fjern stenene. Skrab kødet ud med en ske og mos det med en gaffel. Rør straks avocadoen med lime og smag til med salt.

HOTDOGS

Flæk pølserne halvt igennem. Grill dem på kødsiden og vend dem om. Fyld dem med ost og grill dem færdige på skindsiden, til de er varme og osten er smeltet.

Kom dem i hvert sit kålblad og top dem med guacamole, sennep, guacamole, koriander, chips, løg, syltede agurker, jalapenos og cremefraiche.

Servér straks med ekstra pickles til.

 

TIP: JA! Selvfølgelig kan du lave dem med pølsebrød i stedet for kål. Men prøv alvorligt talt med kål. Det er sååååå godt!

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

Kåldog

KÅLDOGS

Jeg har virkelig en svaghed for hotdogs.

Denne opskrift passer mig så godt, for her er pølsebrødet erstattet af kål. Det gør det sundere og faktisk også skønnere.

Vælg gode, fedtfattige pølser, helst fra slagteren eller måske nogle du laver selv?

Har du ekstra syltet kål, kan det holde sig i dagevis i køleskab (ugevis, hvis det er dækket af lage).

 

4 kåldogs

 

KÅL

2 tsk. fennikelfrø

1 tsk. chiliflager

6 dl eddike

4 dl sukker

½ hvidkål eller 1 spidskål

DOG

4 gode pølser

evt. en smule olie

4 slotte kålblade, gerne spidskål

1 rød løg, hakket

ketchup

sennep

 

Kom fennikelfrø, chiliflager, eddike og sukker i en gryde og kog det op, til sukkeret er smeltet. Snit kålen fint og kom den i en skål eller i et sylteglas. Hæld den varme lage over og lad den trække i mindst 1 time, eller gerne natten over.

Kog eller steg pølserne og fyld dem i kålblade. Top med løg, ketchup, sennep og lynsyltet kål og servér straks.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann