Tag-arkiv: guacamole

24_15 03+04 Sommer morgener

Kikærte guacamole-spread

Jeg laver denne spread og bruger den som dip eller pålæg. Den er ret så skøn som morgenmad sammen med pink grapefrugt. Allerhelst på godt rugbrød!

Skal det gå stærkt, eller skal den med i madpakken så prøv med  et drys sesam, hampefrø eller måske bare lidt citronsaft.

Spread:

200 g kogte kikærter

3 modne avocadoer

saft af 1 citron (evt. lidt mere)

salt

2 skiver rugbrød

lidt olivenolie

salt

Blend kikærter og avocado i en foodprocessor, til en grov mos. Smag til med citronsaft og salt.

Brug mosen på brød eller måske som dip til sprøde grøntsager.

TIP: Kog dine kikærter helt møre, til en mos som denne. Dåse kikærter kan gå an, hvis det haster!

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Flere sunde morgenmadsopskrifter i denne uges Alt For Damerne! 

Gorditas med kylling

Gorditas med kylling og guacamole

Ægte gorditas er lavet af masa harina, som er en særlig majsmel brugt i det mexikanske og Tex Mex køkkenet.

Den er svær at skaffe i DK, så denne version er gorditas er tillempet udvalget i et dansk supermarked.

Meget mere om masa harina og meget mere Tex Mex i 2015. SOM MÅÅÅÅÅ BLIVE TACO ÅRET I DANMARK!

 

Opskriften her er god til 2-3 personer

 

2 dl majsmel

1 tsk. bagepulver

1 æg

1- ½ dl vand

salt

1 majskolbe

lidt olie til stegning

KYLLING
2 kyllingebryster

lidt olivenolie

1 tsk. oregano

½ tsk. cayennepeber

1 tsk. paprika, gerne røget

1 spsk. muscovadosukker

salt

GUACAMOLE

1 fed hvidløg

2 modne avocado

1 spsk. fint hakkede rødløg

2-3 spsk. limesaft

salt

TOPPING

masser af plukket koriander

yoghurt eller cremefraiche

hakket rødløg

TILBEHØR

sprød salat

limebåde

 

Bland majsmel med bagepulver, æg, vand og salt. Skær majsene af kolben og bland dem i dejen. Steg små tykke pandekager i lidt olie på en varm pande.

Skær kyllingen i strimler og steg kyllingen i lidt olie på en varm pande og krydr det med oregano, cayenne, paprika, sukker og salt.

Gnid en skål med hvidløg, Flæk avocadoerne og skrab kødet ud med en ske. Mos avocado med en gaffel og rør den med rødløg, limesaft og salt. Smag til.

Anret pandekagerne toppet med guacamole, kkylling, koriander og chili efter smag. Servér straks med blandet salat til.

 

Opskrift & ubehjælpeligt foto: Louisa Lorang

kikaertefoto

Kikærteguacamole med bagte chips

Opskriften er fra Madpakkebogen

Det afhænger klart af hvem der skal spise denne dip, om der skal både koriander og jalapenos i. Men laver du opskriften uden disse to ingredienser er den stadig skøn. Du kan evt. tilføje dem ved siden af, så der er et valg.

Nok til 4 madpakker eller god sammen med et glas vin til de voksne.

 

3 avokadoer

200 g kogte kikærter

1 fed hvidløg

1 håndfuld koriander (kan undlades)

saft af ½ – 1 citron

2-3 spsk. olivenolie

salt

evt. lidt hakkede, syltede jalapenos

TILBEHØR

3 fuldkorns tortillas

3 spsk. olivenolie

salt

sprøde grøntsager, f.eks:

snackgulerødder

radiser

agurker i stave

 

Flæk avokadoerne, fjern stenene og skrab kødet ud med en ske.

Kom avokado, kikærter, hvidløg og evt. koriander i en foodprocessor og blend massen til den er helt findelt. Smag til med citron, olivenolie og salt og vend evt. hakkede jalapenos i efter smag. Opbevar din kikærteguacamole i køleskab i op til 2 dage.

Klip tortillaerne i trekanter. Bred dem ud på en bageplade og dryp dem med olie og salt. Bag dem ved 200 grader, varmluft i 8-12 minutter, eller til de er sprøde. Lad dem køle helt af inden du pakker chips, kikærteguacamole og grøntsager i madpakken.

Pak chipsene for sig i en papirspose eller et stykke madpapir. De bliver bløde i køleskab.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen /skovdal.dk