Tag-arkiv: grøn hverdag

spinatlasagne

Spinatlasagne

Jeg er ret vild med vegetarisk lasagne. Her med masser af skøn spinat og ricotta. Køb ricotta i dit supermarked.

Vidste du i øvrigt at ricotta er lavet af overskuds valle fra Parmesan?

Husk også at følge med på Instagram. Det er absolut min favorit-spot!

Opskriften er til 2 personer

 

250 g babyspinat

3 fed hvidløg, i tynde skiver

lidt olie til stegning

salt

TOMATSAUCE

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, hakkede

olivenolie

ca. 500 g mosede tomater

1 håndfuld hakket oregano

salt og peber

1 nip sukker

ENDVIDERE

4-6 friske lasagneplader

1 bæger ricotta, 250 g

1 bøffelmozzarella, 125 g

TILBEHØR
salat

Skyl spinaten grundigt og dryp den af. Sautér hvidløg i lidt olie på en stor, varm pande. Kom spinaten på og lad den falde sammen. Krydr med salt og lad spinaten dryppe af i en si.

Sautér løg og hvidløg i olivenolie på en varm pande. Kom mosede tomater på og lad det simre i 10 minutter. Smag til med oregano, salt, peber og sukker.

Læg en smule tomatsauce i bunden af et ovnfastfad. Læg et lag lasagneplader på og 1/3 af tomatsaucen. Top med halvdelen af spinaten og halvdelen af ricottaen og derefter et nyt lag lasagneplader. Gentag og afslut med det sidste tomatsauce øverst. Fordel mozzarella på tomatsaucen og bag lasagnen ved 180 grader i ca. 30 minutter, eller til lasagnepladerne er møre og osten er gylden. Servér straks med en stor salat til.

TIP: Du kan også prøve at lave lasagnen med hytteost.

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen / skovdal.dk