Tag-arkiv: greenie

1 Sweetie Greeenie

Sweet greenie

Denne greenie kan drikkes en tidlig morgen, eller pakkes i madpakken som en dejlig snack. Pak den med et køleelement eller: BONUS! Frys den ned og kom den i din madpakke frossen. Så holder den madpakken kold og kan drikkes, når den er tøet op (2-4 timer, alt efter hvad du fryser den i og hvor varmt det er.

Opskriften er fra min nyeste bog SUPER SNACKS og giver 2 store greenies.

I øvrigt er den testet og godkendt af baby 1 år, dreng 6 år og pige 9 år 🙂 (og et hold af Go Morgen Danmark-folk!)

 

Du skal bruge:

1 moden banan

1 avocado

1 håndfuld babyspinat

1 grønt æble, gerne granny smith

3 dl god æblemost

lidt citronsaft

evt. lidt fint revet ingefær

 

Kom banan, avocadokød, spinat, æble (med skræl men uden kernehus) og æblemost i en blender og blend i 1 minuts tid. Smag til med citronsaft of evt. lidt ingefær og fyld din greenie på flaske. Hold den helst kold!

Nyd den med sugerør, som mellemmåltid, ”frugt”, eller som en del af din frokost.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Chris Tonnesen fra bogen SUPER SNACKS

Greenie

Greenie

 

Denne greenie skal laves i en blender, så her kan du altså være med, selvom du ikke har en juicer. Jeg synes, den er skøn når jeg tager en juice-tur, fordi den kan spises med ske, og giver en god mæthed. Eller til morgenmad!

Får du fingrene i noget af det lækre baby grønkål, kan du bruge det i stedet for spinat.

 

Opskriften giver en stor greenie

 

1 avocado

2 store håndfulde babyspinat

1 lime, uden skræl

1 håndfuld koriander

½ grøn chili

2 dl koldt vand

2 tsk. sesamfrø

 

Flæk avocadoen, kassér stenen og skrab kødet ud med en ske. Kom avocado, spinat, lime, koriander, chili og vand i en blender og blend i et par minutter, til din greenie er tyk og lækker.

Servér med sesamfrø på.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann