Mere med glad gris

Struer, Sans & søde grise!

Jeg er faktisk ikke den der har været super meget i Jylland. Jeg er fra Østerbro og er mest tryg i byen – der hvor der altid er en Irma åben og en latte i ok-kvalitet i nærheden.

Men så blev jeg inviteret til Struer (det er i Jylland til jer-andre-københavner-typer ;-)), for at lave mad med lokale råvarer på Sans – Struers mad og sansefestival. Og hold nu k… hvor er de søde i Struer!

Jeg lavede mad – de åd og så glade ud og jeg lovede en masse mennesker en masse opskrifter. Er du en af dem, eller vil du spise med alligevel – så tjek de næste mange indlæg – der en nemlig masser af opskrifter, masser af Struer og masser af de søde (også grise! Jeg elsker nemlig grise….)

Tak fordi I spiste med!

Hey! og alle de super skønne fotos er taget er Stine Christiansen. Se mere af hendes ballade på stinechristiansen.blogspot.dk

grillet svinekotelet med lynsyltede squash

Super nem aftensmad. Enten til gæster eller en flad onsdag. Vælg et ordenligt svin! Når de har været glade, smager de skønt. Vælg gerne koteletter med ben.

Opskriften er til 4 personer

4 tykke svinekoteletter

salt

1 tsk. fint revet citronskal (øko selvklart!)

saft af 2 citroner

2-3 spsk. flydende honning

salt

2 squash

lidt kørvel

evt. 400 g nye, små kogte kartofler – lune

Grill koteleletterne på en varm grill og drys dem med salt.

Rør citronskal, citronsaft og honning sammen. Skær squash helt tyndt, gerne på et mandolinjern og vend dem i dressingen. Smag til med salt og vend kørvel i lige inden servering. Kom evt. små lune kartofler i også. Servér grillede koteletter med squash – så er der aftensmad!

 

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen