Tag-arkiv: gf

altfordamerne_uge39_2017_5supersunde_foto01

BLT æggewrap

Jeg er helt vild med at bruge wraps lavet af æg (og intet andet!) i stedet for sandwichbrød eller tortillas. Her i en super simpel version, der by the way, også er top lækker som morgenmad!

Jeg tror du vil blive overrasket over, hvor meget en “wrap” lavet af æg kan holde rtil! Den er super nem at arbejde med. Jeg bruger dog helst en ikke alt for stor, slip-let pande når jeg steger. Det gør den nemmere at håndtere.

 

Nem ret til 2:

 

100 g bacon i skiver

Wrap:

5-6 æg

lidt salt

olivenolie til stegning

Dressing:

2 spsk tyk yoghurt

lidt revet hvidløg

lidt revet parmesan

salt

Fyld:

Sprød salat, snittet

1-2 avocado, i skiver

2 tomater, i skiver

 

Steg baconen sprød enten på en varm pande eller i ovnen. (nogle gør det i microovnen). Dryp den af på fedtsugende papir.

Wraps:

Pisk æg med lidt salt. Steg 4-6 tynde omeletter (aka wraps) i en smule olie på en varm pande.

Dressing:

Rør yoghurt med lidt hvidløg, parmesan og salt.

Servering:

Smør wraps med dressing og fyld dem med salat, avocado, tomat og bacon. Fold og nyd!

 

Opskrift & Styling: Louisa Lorang

Foto: Maria Warnke Nørregaard/KAM Photographers

 

22.17 05+06 Slow carb

Chokoladetærte slowcarb-style

Du bemærker nok ikke at denne tærte er både gluten og laktosefri. Men kender du nogen der ikke kan tåle dette (eller æg for den sags skyld) så opdager de nok en kage der ikke smager af kompromis!

Det skal en kage nemlig ikke. Og ved du på forhånd at du kan lide søde sager meget søde, bør du måske smide et par ekstra spsk. ahornsirup i.

Ellers ro på. Den smager nemlig af ballade, præcis som en kage skal!

 

Opskriften er til ca. 6 personer

 

Bund:

75 g valnødder

200 mandelmel

1 nip salt

2 spsk kokosolie

2 spsk flydende honning

Fyld:

2 dl kokosmælk

korn af ½ stang vanilje

200 g mørk chokolade (ca. 65 %)

1-2 spsk. ahornsirup

Topping:

Bær

Evt. hakkede pistacier

 

Hak valnødderne medium-fint i en foodprocessor. Tilsæt mandelmel og salt. Rør kokosolie og honning i.

Smør en form med olie eller smør.

Tryk dejen ud i formen og bag den ved 175 grader i ca. 10 minutter. Tag den ud og lad den køle af.

Varm kokosmælk og vaniljekorn i en gryde og hak chokoladen.

Hæld den varme kokosmælk over chokoladen så den smelter. Smag til med ahornsirup.

Fordel chokolademassen i den afkølede bund og sæt den koldt i mindst 3 timer, gerne natten over.

Servér chokoladetærten pyntet med bær og evt. hakkede pistacier.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann