Tag-arkiv: flødeost

cheesecake christmas

florlet cheesecake

Denne cheesecake er slet ikke en rigtig cheesecake, men en blød vaniljekage med en fromage på toppen. den er (som du kan se af overskriften) florlet, syrlig og frisk. Slet ikke så tung som en klassisk cheesecake.

Og er smuk at sætte på bordet.

 

Opskriften her rækker til minimum 8 personer.

 

Kage:

2 æg

1 ½ dl sukker

½ stang vanilje

2 dl hvedemel

1 ½ tsk bagepulver

1 nip salt

1 dl mælk

25 g smør

Topping:

3 blade husblas

1 citron, øko

150 g flødeost naturel

75 g sukker

1dl piskefløde

100 g cremefraiche 38 %

1 æggehvide

Gele:

3 dl tranebærdrik

5 blade husblas, udblødt

 

Kage:

Pisk æg og sukker lyst og luftigt sammen med vaniljekorn.

Bland mel, bagepulver og salt sammen og sigt det i massen. Vend rundt.

Lun mælk og smør til smørret er smeltet, afkøl det lidt og bland det i.

Hæld dejen i en smurt springform (rund eller firkantet) og bag den ved 200° i ca. 15 minutter, eller til Kagen er gennembagt.

Topping:

Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 5 minutter. Riv skallen af citronen fint, og pres saften af den. Lun citronsaften i en kasserolle. Klem vandet af husblassen, og smelt den i citronsaften. Pisk citronskal sammen med flødeost og sukker, brug en elpisker. Pisk fløde og cremefraiche i. Si citronsaften med den smeltede husblas i, og pisk massen glat. Pisk æggehviderne stive med elpiskeren, og vend dem forsigtigt i flødeostecremen.

Hæld ostemassen på den afkølede kage (stadig i formen). Sæt kagen kold i mindst 3 timer.

Gele:

Varm 1 dl tranebærdrik og smelt den udblødte husblas heri. Kom det sidste tranebær drik i og lad det køle 10 minutter. Hæld forsigtigt tranebærdrikken på kagen og lad den stå i køleskabet til næste dag eller til geleen er stivnet.

Servér kagen kold.

 

TIP: Vælg en sødet og færdigblandet tranebærdrik. Gerne lidt til den stærke side.

MERE TIP: Brug en stor kniv når du skærer kagen. Varm den under den varme hane inden du skærer og tør den af hver gang.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann 

 

Gulerrodskage med hybencreme

Gulerodskage med hybencreme

En ordentlig bombe af en kage.

Bag den også som muffins – så er der kage til endnu flere!

Den søde, syrlige hybencreme passer perfekt til gulerodskage.

 

Nok til 10 viiirkeligt kagesultne-typer

KAGE

4 dl solsikkekerneolie

600 g sukker

4 æg

500 g hvedemel

2 tsk. natron

2 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

1 ½ spsk. kanel

350 g gulerødder

200 g groft hakkede valnødder

HYBENCREME

150 g rensede hyben

150 g sukker

½ dl citronsaft

250 g smeltet smør, let afkølet

400 g flødeost

ca. 1 kg flormelis

 

KAGE

Pisk olie og sukker sammen. Bland gulerødderne i. Pisk æggene sammen og bland i. Bland mel, natron, bagepulver, salt, kanel, gulerødder og valnødder i. Smør 2 springforme og bag fordel dejen i dem. Bag dem i ca. 60 minutter ved 180 grader, varmluft, eller til de er gennemtilberedte (tjek med en strikkepind). Lad kagerne køle helt af.

TOPPING

Kom hyben, sukker og citronsaft i en kasserolle og lad det koge til dine hyben er helt møre, ca. 20 minutter. Blend massen med en stavblender og lad den køle helt af i køleskab.

Pisk smør, flødeost og flormelis sammen, vend den kolde hybenmasse i cremen og smag til med evt. mere citronsaft.

ANRETNING

Flæk kagerne og smør dem med lidt creme. Top dem ovenpå hinanden og fordel det sidste af cremen uden på.

Servér straks eller opbevar i køleskab indtil servering. Op til 1 døgn.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen /skovdal & skovdal

Nr01+Cheescakebrownie_low

Cheesecake-brownie

For en uges tid siden blev en chokoladekage med indbygget cheesecake efterlyst her på bloggen. Den kommer så her!

Og enten vil denne kage være din nye drømmekage, ellers vil den klart overskride din grænse. Den er nemlig top syndig……
Kagen er, som overskriften hentyder til, en blanding mellem cheesecake og brownie. Er du fan af begge, er dette helt sikkert noget for dig.

Opskriften er til 6-8 personer.




125 g smør
100 g mørk chokolade
2 dl sukker
2 æg
2 dl mel
1 tsk. vaniljesukker
1 spsk. kakaopulver
200 g flødeost
1 dl sukker
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker
Smelt smør og chokolade i en kasserolle ved lav varme. Tag det af varmen og pisk sukker og æg luftigt. Pisk den lune chokolade i og bland mel med vaniljesukker og kakaopulver. Sigt det i den chokolademassen og rør det godt sammen. Smør en form (20 x 25 cm), læg et stykke bagepapir i bunden og smør også det. Hæld kage massen i formen.
Pisk flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker med en elpisker. Dryp store klatter af ostemassen oven i browniemassen. Marmorér kagen ved at trække en kniv igennem den. Bag kagen ved 175 grader i 35-40 minutter.
Lad kagen køle en smule og sæt den i køleskabet. Lad være med at dække den til før den er helt kold. Skær den i firkanter og servér til kaffen.
Kagen kan med fordel laves dagen i forvejen og opbevares på køl.

Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

16+Cheesecake

Cheesecake med tranebær

Jeg elsker cheesecake. Ikke mindst fordi den er bedst når den er 2 dage gammel – så kan jeg lave den uden stres og være totalt overskuds agtig når mine gæster kommer. Jeg bruger den helst som dessert, for den slår ret hårdt.

Opskriften er til 8-10 personer
 
BUND:
175 g digestive
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
50 g fint hakket mandler
100 g smeltet smør 
FYLD:
400 g flødeost
3 tsk. vaniljesukker
1½ dl sukker
2 æg 
TOPPING:
200 g creme fraiche 38%
korn af ½ stang vanilje
2 tsk. sukker
TOPPING
200 g (optøede) tranebær
50 g sukker
Knus kiksene og bland dem med sukker, kanel, kardemomme og finthakkede mandler. Smelt smørret og bland det i kikse blandingen. Tryk kikse blandingen ned i bunden af en springform og smør. Tryk godt fast i bunden at en springform (ca. 22 cm). Tænd for ovnen på 175 grader og sæt formen i køleskabet mens du laver fyldet.
Pisk flødeost med vaniljekorn og sukker. Tilsæt æggene et af gangen. Hæld massen i formen og bag i den forvarmede ovn i ca. 60 minutter, eller til den er 75 grader i midten. Tag kagen ud, lad den køle lidt på køkkenbordet. Sæt den derefter i køleskabet og lad den blive helt kold.
Pisk cremefraiche med vaniljesukker og sukker. Hæld massen over den kolde kage og bag 5-10 minutter ved 280 grader i en forvarmet ovn.
Sæt kagen på køl til næste dag eller næste dag igen.
Dup tranebærrene tørre på køkkenrulle og vend dem i sukker. Pynt kagen med tranebær lige inden servering.
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Grove gulerodskager med syndig glasur

Jeg laver barndomsmad i Go’ Morgen Danmark tidligt fredag morgen. Vi fik ofte gulerodskage – og min mor var (og er stadigvæk) så sund at hun kom rugmel i kagerne. Det smager faktisk ret dejligt. Det er så mit lille “oprør” at snaske kagerne til med masser af mascarpone-topping!
Laver du dem uden toppingen, er de ret skønne på weekend-morgenbordet.

GROVE GULERODSKAGER MED SYNDIG GLASUR
35-40 mini muffins
KAGE
200 g smør
5 dl sukker
4 æg
150 g hvedemel
150 g rugmel
2 tsk. natron
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1½ spsk. kanel
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kardemomme
250 g revet gulerod
200 g groft hakkede hasselnødder
TOPPING
250 g mascarpone
2-3 spsk. lemoncurd
Smelt smørret.
Pisk sukker og æg luftigt og pisk langsom smørret i.
Bland hvedemel, rugmel, natron, bagepulver, salt, kanel, ingefær og kardemomme og sigt det hele i æggemassen. Vend forsigtigt rundt. Vend til sidst gulerod og hasselnødder i kagemassen.
Fyld massen i mini muffinforme og bag dem i 15-18 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader, eller til de er gennembagte.
Du kan også lave almindelige muffins – bag dem da i 25-30 minutter.
Servér kagerne lune eller lad dem køle helt af hvis du vil have syndig topping på.
Rør mascarpone med lemoncurd og fordel cremen op de afkølede gulrerodskager.
Opskrift: Louisa Lorang