Mere med fennikel

Rullesteg – a la porchetta

 

Det er en smagssag om man har svær på sin porchetta eller ej. I denne sunde(re) version, er der bestemt ingen svær, og jeg har fået min slagter til at lave et magert slag (altså skære det meste fedt fra), men det betyder bestemt ikke at smagen og konsistensen ikke er i orden! Tværdigtmod er dette fantastisk italien-style middagsmad.

 

Opskriften er til 4 personer

 

1 kg magert svineslag

1 fennikel

3 fed hvidløg

3 kviste rosmarin

2 tsk. fennikelfrø

salt og peber

olivenolie

kødsnor

2-3 løg

vand

olivenolie

 

Læg slaget på et bræt.

Hak toppen af fenniklen fint og skær knolden i grove stykker.

Hak hvidløg og rosmarin og knus fennikelfrøene groft.

Bland fennikeltoppe, hvidløg, rosmarin og fennikelfrø sammen og fordel det på slaget. Krydr med rigeligt salt og peber.

Rul stegen stramt sammen og snør den med kødsnor.

Brun stegen grundigt i lidt olivenolie på en varm pande.

Læg den i et ovnfastfad og fyld vand ca. 2 cm op.

Skær løgene i både og læg dem ved siden af stegen sammen med fennikel.

Steg den ved 190 grader i 2-2 ½ time, til den er helt mør og gylden. Vend den flere gange undervejs, og fyld med vand efter behov.

Fjern kødsnoren, skær stegen i skiver og overhæld den med lidt jus og god olivenolie. Servér straks – brug gerne fennikel og løg også.

 

TIP: Stegen er god med en stor salat, dampet grønt eller måske nye kartofler til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

 

 

Citrussalat med fennikel

Klassisk og virkelig godt at spise citrus på denne måde. Gør salaten mere mættende ved at komme kogte korn eller linser i. Eller nyd den som den er, gerne til fisk eller fjerkræ.

 

Jeg synes i øvrigt, at den nemmeste måde at få kernerne ud af granatæblet på, er ved at dele granatæblet i kvarte og forsigtigt ”vride” dem fri. Der er mange meninger om netop dette! Det allernemmeste er at købe afskallede granatæblekerner! Hurra for dem!

 

Opskriften er god som tilbehør til 4

 

2 pink grapefrugter

1 citron

2 appelsiner

1 fennikel

1 granatæble

1 håndfuld estragon

1 spsk. honning

2-3 spsk. appelsin eller citronsaft

DRESSING
2 dl letmælks yoghurt

2-3 tsk. flydende honning

½ tsk. cayennepeber

salt

 

Skyl linserne og kog dem møre i usaltet vand, ca. 15-20 minutter. Dryp dem af og lad dem køle.

Skær skrællen (og den hvide hinde) af citrusfrugterne og skær dem i skiver.

Skær fenniklen i ultra tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Læg gerne fennikel i koldt vand og sæt den i køleskab indtil brug.

Befri granatæblets små, røde kerner for hinder og skræl.

Vend fennikel og estragon med 1 spsk. flydende honning og 2-3 spsk. citrussaft lige inden servering.

Rør yoghurt med honning og caynnepeber og smag til med salt.

Anret citrusfrugter med fennikel, linser og granatæble. Servér salaten med dressingen til.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann

Find flere opskrifter på Alt for Damerne

 

Muslinger med fennikel og mandler

 

Det her er sund fastfood der batter. Nyd den som den er, med mandlerne til at give både mæthedsfornemmelse og tekstur, eller servér den med groft brød til.

Du kan også komme 1-2 dl kogte perlebyg eller boghvede i gryden, hvis du vil undgå brød.

 

Opskriften er til 2 personer

 

1 bananskalotteløg

1 fennikel

2 fed hvidløg

1 ½ kg blåmuslinger

olivenolie

1 dl pernod (eller anden anislikør)

3 dl vand

2 tsk. koldt smør

1 håndfuld dild

lidt hakkede mandler

 

Snit løget i tynde både. Og skær fennikel og hvidløg i tynde skiver.

Rens muslingerne. Kassér åbne muslinger der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

Varm en stor gryde med lidt olivenolie. Kom muslingerne i og lad dem syde lidt. Tilsæt løg, hvidløg og fennikel. Steg kort og tilsæt så pernod og vand. Sæt låg på og lad muslingerne dampe i et par minutter.

Kassér muslinger der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

Kom smør i gryden og vend rundt.

Vend til sidst dild og mandler i gryden.

Servér straks.

 

Opskrift & styling: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen, Skovdal.dk

 

 

All-in-one kylling med fennikel

Elsker disse alt-i-et-fad-retter. Det er super nem hvredags eller gæstemad, også til en flad tirsdag

All-in-one-kylling og fennikel

 

Opskriften er til 3-4 personer

INGREDIENSER

700 g små kartofler

salt

1 økologisk kylling

lidt olie til stegning

salt

2 fennikel

2 økologiske citroner i tykke skiver

olivenolie

2 håndfulde dild, grofthakket

TILBEHØR

en stor salat

 

Skrub kartoflerne, og kog dem knap møre i saltet vand. Vend dem med olie.

 

Del kyllingebrysternekyllingen i 10 stykker, 4 halve bryststykker, 2 vinger, 4 halve lår

Skær fenniklerne i både, og vend dem med lidt olie og salt.

Kom kylling, kartofler, fennikel og citron i et ovnfast fad. Krydr med salt, og sæt det hele i en 200° varm ovn i 40-50 minutter, eller til det hele er mørt og gyldent. Vend dild i lige inden servering.

Servér straks kylling med det hele og med en grøn salat til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

Suppe med fennikel og kylling

Super nem, sund og smagfuld suppe! Nyd den med brød til, eller kog korn, og kom dem i suppen lige inden servering.

Det er vigtigt at vælge en god grøntsagsbouillon, ellers kan den nærmest gå hen at ødelægge smagen – kig efter en naturlig én uden tilsætningsstoffer.

Opskriften er til 2 personer.

Ingredienser:
2 kyllingebryster
olivenolie
1 løg i både
4 fed hvidløg i tynde skiver
1 fennikel i skiver
200 g cherrytomater, halverede
6 dl kogende grøntsagsbouillon
salt og peber
½ bundt bredbladet persille, plukket
1 mozzarella, 125 g

Tilbehør:
groft brød


Skær kyllingen i strimler, og sautér den i olivenolie i en stor gryde. Kom løg, hvidløg og fennikel på, og lad det sautere med i et par minutter, uden at det tager farve.

Kom tomater i gryden sammen med bouillon. Lad suppen simre under låg i 10 minutter. Smag til med salt og peber, og vend plukket persille i lige inden servering. Top med mozzarella, og servér straks med groft brød til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Anders Schønnemann

laksecreme med fennikelsalat

Brug cremen som forret, eller smid både laks og fennikel i en god bolle og tag den med på skovtur eller som madpakke.

Opskriften er til 6 personer som forret.

2 lime

2 spsk. flydende honning

2 spsk. olivenolie

1 fennikel, gerne med top

1 håndfuld plukket dild

salt

ENDVIDERE

300 g varmrøget laks

100 g cremefraiche 38%

salt

TILBEHØR

rugbrødscroutoner

 

Rør limesaft, honning og olie sammen. Skær fenniklen i ultratynde skiver og vend den i dressingen. Den kan trække i 5-15 minutter. Vend fennikeltoppe og dild i lige inden servering og smag til med salt.

Pluk laksen og rør den med cremefraiche. Det er nemmest med et stor piskeris. Smag til med salt og evt. 1 nip sukker.

Anret laksen toppet med fennikelsalat og servér straks med sprøde croutoner til.

Opskrift: Louisa Lorang

Foto: Stine Christiansen