Mere med detox

JUICE-TUR

Jeg er ikke meget for kurer, diæter, diller, spiseforstyrrelser med smarte navne (eller bogstaver).

Jeg spiser sund, god, sanselig og ret-så økologisk mad. Jeg nyder hver en bid og mener at der skal være plads til dejlige vine, hotdogs, masser af ost, flere vine, sjusser, kage og selvfølgelig masser af grøntsager, bacon, Kalle og i det hele taget nyder jeg mad! (og jeg er stadig sulten).

 

Men i blandt er det nok. Så må jeg have luft og så en en 1-dags juice-tur (eller kald det hvad du vil) perfekt.

 

Det er ikke meningen, at det skal smage grimt eller være en straf. Det er skønne juicer og en enkel “mælk” der gør mig glad, frisk og endnu mere sulten.

 

Her er en dag med juicer hos mig!

 

Hver opskrift giver ca. 1/2 liter juice. Jeg nyder 6 om dagen. Gerne med en nøddemælk (her af hamp) i midten, fordi det mætter skønt.

Jeg drikke alt det vand, urtete og kogende vand med citron jeg orker OG jeg skal advarer om, at man tisser utroligt meget!

Jeg tager helst min juice-tur en dag jeg har fri, og juicer til hele dagen om morgnen. Juicer du i en slowjuicer ilter juicen langsommere, og du får større udbytte og kan uden problemer klargøre en heldags juicekur på en gang.

Skal det gå stærkt er en centrifuge fed.

 

– og du kan selvfølgelig juice præcis det du vil!

Find evt. inspiration i en af mine bøger om juice. Juice & Co eller Juice for Begyndere.

Her er et bud på hvordan min dag kun med juice & shakes kan se ud:

8:00 1/2 liter kogende vand med saft af 1/2 citron

 

9:00 GRØN LYKKE

(3 stilke bladselleri, 75 g broccolistilk, 1/2 citron u/skræl, 2 æbler, 1 mini romainesalat – kør det hele i en slowjuicer, eller evt. en centrifuge)

 

11:00 BLODY CARROT

(6 gulerødder, 40-50 g ingefær, 4 blodappelsiner – juice gulerødder og ingefær på slowjuicer og pres appelsinerne helt håndholdt. Bland og nyd)

 

13:00 CHOKOLADESHAKE

(1 dl skallede hampefrø, 4 dl vand, 1 nip salt, 2 spsk. kakao, 1 moden banan, 1-3 bløde dadler. Blend hamp og vand med en smule salt til de ligner mælk. Blend kakao, banan og dadler i. Nyd den! Jeg drak den til eftermiddagskaffe hos min mormor, men min familie kørte kartoffelkager…Men jeg græd ikke).

 

15:00 HVEDEJUICE DELUXE

(4 stilke bladselleri, en god håndfuld hvedegræs, 4 små æbler, 1 citron u/skal, 40 g ingefær – Kør det hele i en slowjuicer. en centrifuge er dårlig til hvedegræs. Nyd!)

 

17:00 TROPICANA

(350 ml kokosvand, 1 mango, u/sten og skræl, 3 passionsfrugter u/skræl – blend det hele i en blender – nyd)

 

19:00 KÅL & KÆRLIGHED

(1/2 melon, galia, net eller honning, 1 agurk, 150 g hvidkål, 2 lime u/skal – kør hele igennem slowjuicer eller centrifuge. Nyd!)

 

 

Jeg håber I bliver glade. Kokosvand kan fås hos helsekosten eller i asiatiske butikker. Hampefrø hos helsen.

Alle opskrifter: Louisa Lorang